Implementering af nyt sterilvarekoncept og fusion af sterilfunktioner i Region Hovedstaden Den Fælles Sterilcentral (DFS) er en central del af Region Hovedstadens arbejde med at sikre høj kvalitet, forsyningssikkerhed og effektive arbejdsgange i forbindelse med genbehandling af kirurgiske instrumenter til operationer og behandling på regionens hospitaler.
Vi står midt i implementeringen af et nyt sterilvareflow på regionens hospitaler, og det forsætter frem mod 2029. Det er en kompleks opgave, som kræver tæt samarbejde mellem hospitalernes kliniske miljøer og intern hospitalslogistik samt Den Fælles Sterilcentrals driftsorganisation.
Vi søger derfor en ny kollega, som kan stå i spidsen for Enhed for Implementering og sikre tydelig retning, struktur og samarbejde i arbejdet med at gennemføre de igangværende og kommende implementeringer.
Stillingen er en central lederrolle i en organisation med stor betydning for hospitalernes daglige drift og patientsikkerhed.
Om stillingen Som enhedschef for Implementering får du det samlede personaleansvar for implementeringsenheden – derudover indgår der medarbejdere fra andre dele af DFS i en matrixstruktur. Du vil have et tæt samarbejde med både hospitalernes ledelser og lokale projektorganisationer samt DFS driftsorganisation.
Implementeringsenheden løfter en omfattende og vigtig opgave, og en væsentlig del af dit arbejde bliver at videreudvikle enhedens fælles arbejdsformer, så projektarbejdet understøttes af tydeligt overblik, enkle og velfungerende metoder samt klare prioriteringer.
Du vil samtidig få en vigtig rolle i at styrke samarbejdet på tværs af organisationen og bidrage til, at implementering og drift opleves som én samlet opgave både i samarbejdet med hospitalerne og internt i DFS.
De kommende implementeringer Implementeringsenheden står over for en række væsentlige implementeringer i de kommende år.
I første halvdel af 2026 gennemføres implementeringen af to afdelinger fra Rigshospitalet. Derudover skal den samlede sterilfunktion fra Herlev Hospital være fuldt implementeret ved udgangen af 2026, hvilket betyder, at den samlede leverance af flergangsinstrumenter til Herlev Hospital vil blive leveret fra DFS.
Samtidig er det forberedende arbejde med implementeringen på Nordsjællands Hospital igangsat med planlagt implementering i september 2027.
Hver implementering stiller høje krav til planlægning, koordinering og fremdrift, da vi arbejder med en meget ambitiøs tidsplan frem mod fuld implementering til 2029.
Dine vigtigste opgaver- sikre fremdrift og prioritering i implementeringsporteføljen
- videreudvikle enkle og velfungerende rammer for projekt- og porteføljestyring
- skabe tydeligt overblik over fremdrift, risici og økonomi på tværs af projekter
- styrke samarbejdet mellem implementeringsenheden, driftsorganisationen og hospitalerne
- sikre klare arbejdsformer og forventninger i enheden
- udvikle medarbejdere og understøtte trivsel, samarbejde og faglig udvikling
- bidrage til løbende udvikling af implementeringsarbejdet i takt med erfaringer fra gennemførte implementeringer
Det vil være en succes i stillingen, hvis … Du inden for det første år har skabt tydelig retning og overblik i implementeringsarbejdet, styrket samarbejdet med hospitaler, DFS’ drift og projektorganisationen samt etableret enkle, fælles arbejdsformer, som giver teamet ro, fremdrift og et solidt grundlag for at lykkes.
Hvem lykkes bedst i rollen? Du vil trives og lykkes i rollen, hvis du er en leder, som skaber struktur og retning i komplekse opgaver uden at gøre tingene unødigt komplicerede.
Du formår at skabe overblik, prioritere og følge op og samtidig arbejde tæt sammen med medarbejdere, hospitaler og samarbejdspartnere på en måde, der skaber tillid og fælles løsninger.
Du er tydelig i din ledelse og skaber ro og retning i hverdagen, også når tempoet er højt, og mange opgaver skal løses samtidig.
Samtidig motiveres du af at skabe fremdrift og overblik i komplekse opgaver og af at udvikle mennesker og teams, så de lykkes med deres opgaver.
Vi søger en leder, som- har erfaring med ledelse af komplekse projekter, programmer eller implementeringsopgaver
- arbejder struktureret og har en praktisk tilgang til projekt- og porteføljestyring
- kan skabe overblik og tydelig retning i en hverdag med mange samtidige opgaver
- er en stærk relationsleder, der kan skabe tillid og samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer
- er tydelig i sin ledelse og samtidig involverende og lyttende
- trives i en organisation, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde med mange interessenter og hvor løsninger udvikles i dialog med hospitalerne og med afsæt i deres behov
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra organisationer med høj kompleksitet, mange interessenter og behov for at skabe fremdrift på tværs af faglige miljøer og organisatoriske grænser.
Hvorfor søge stillingen Du får en central lederrolle i en organisation, der har stor betydning for hospitalernes hverdag og for patientsikkerheden. Opgaven er kompleks og tværgående, og du får mulighed for at sætte et tydeligt fagligt og ledelsesmæssigt aftryk på en vigtig regional indsats.
Du bliver samtidig en del af et stærkt lederteam i Den Fælles Sterilcentral, hvor vi prioriterer fælles ledelsesudvikling, sparring og åben dialog. Vi arbejder aktivt med at udvikle vores ledelse og skabe fælles retning, fordi vi tror på, at god ledelse er afgørende for at lykkes med vores opgaver.
Du skaber et trygt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejders kompetencer anerkendes og bringes i spil. Du værner om psykologisk tryghed og en kultur, hvor åbenhed, samarbejde og fællesskab er drivkraften, så medarbejderne oplever både engagement, høj trivsel og mulighed for at udvikle sig sammen.
Kort om Den Fælles Sterilcentral Den Fælles Sterilcentral er etableret i 2025 som selvstændig virksomhed i Region Hovedstaden og får frem mod 2029 det samlede ansvar for genbehandling af regionens kirurgiske flergangsinstrumenter.
Vi understøtter dagligt et stort antal operationer på regionens hospitaler og arbejder målrettet med kvalitet, stabil drift og løbende forbedringer til gavn for patienter og klinikere.
Ansættelsesvilkår Du ansættes som enhedschef i Region Hovedstaden iht. aftale for chefer.
Arbejdssted vil være Gentofte Hospital, men der må forventes aktivitet på Region Hovedstadens øvrige hospitaler.
Stillingen ønskes besat snarest muligt Ansøgningsfrist: 5. marts 2026.
Der afholdes 1. samtale den 11. marts og 2. samtale den 18. marts 2026.
Der vil være et aftalt testforløb mellem 1. og 2. samtale.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte direktør Thomas Bøgeskov på
thomas.boegeskov@regionh.dk eller +45 20 34 29 65.