Er du speciallæge i Intern medicin: infektionsmedicin? Har du fingeren på pulsen inden for nyeste praksis og forskning, og vil du være med til at rådgive Sundhedsstyrelsen i vores arbejde? Så er du måske vores nye sagkyndige rådgiver.Om Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og det er vores opgave i samarbejde med beslutningstagere at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse.
Din hverdag hos os Som sagkyndig rådgiver i Sundhedsstyrelsen har du følgende opgaver i vekslende omfang:
- Løbende sundhedsfaglig rådgivning – ind imellem med korte frister
- Deltagelse i råd, udvalg og arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsens regi
- Faglige, evt. skriftlige, bidrag til bl.a. rapporter og notater, besvarelse af spørgsmål fra folketinget m.m.
Ud over rådgivningsopgaver indebærer stillingen også, at du løbende følger den faglige udvikling inden for specialet.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du er en erfaren og velanset speciallæge inden for Intern medicin: infektionsmedicin med flere års klinisk erfaring inden for specialet. Det er et krav, at du har en aktiv klinisk tilknytning.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har stærke faglige kompetencer og et bredt netværk
- har erfaring fra forskning
- har bred og opdateret viden om den faglige og videnskabelige udvikling inden for specialet
- kan formulere dig godt på skrift
- har relevant administrativ og organisatorisk erfaring, herunder gerne ledelseserfaring.
Vi tilbyder Som sagkyndig rådgiver får du et spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver, og du vil skulle bidrage til løsningen af sundhedsfaglige problemstillinger. Som sagkyndig rådgiver har du en tæt dialog med styrelsen i forhold til de konkrete opgaver.
Om ansættelsen Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for speciallæger mv. i staten, herunder protokollat om speciallægekonsulenter mv. Aflønningen er 4 timer pr. uge.
Stillingen er midlertidig i tre år. Arbejdet kræves ikke udført fra tjenestestedet.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Kirstine Moll Harboe på tlf. 2154 9788.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11. Du kan læse mere om os på
sst.dk.