Vil du sikre gennemførelsen af komplekse projekter og sørge for, at DSB får de rette lokomotiver til fremtidens togdrift?Forestil dig at blive en del af et tværfagligt team, hvor du gennemfører projekter fra kravspecifikation til kontraktopstart og skaber reelle forandringer. Vi søger en erfaren projektleder til at varetage komplekse projekter i vores internationale projektorganisation. Du bliver en del af en organisation, der arbejder med fremtidens tog og infrastrukturløsninger.
Vil du med ombord? I Strategi og Togmateriel bliver du en del af en international projektorganisation, hvor vi arbejder med at anskaffe og implementere alle vores nye tog, udvikle Fremtidens S-Bane og bygge nye værksteder. Det kræver viden og samarbejde på tværs af specialer og landegrænser.
Vi har samlet specialister fra hele verden og skabt et fællesskab, hvor vi sammen håndterer komplekse udfordringer. Her er der plads til både høj faglighed og et positivt arbejdsmiljø. Du vil referere til underdirektøren for området og arbejde tæt sammen med kollegaer, der bidrager til at realisere DSB’s langsigtede visioner inden for bæredygtig, kollektiv transport.
”Det bedste ved mit job er, at jeg får lov til at arbejde med mange forskellige opgaver og hele tiden lærer noget nyt. Vi er et stærkt team, der løfter selv de sværeste udfordringer sammen, og det føles meningsfuldt at bidrage til både menneskers hverdag og den grønne omstilling.” Fortæller
Sidsel Høgh, Programleder for et af vores store programmer
Din hverdag Som projektleder skal du sørge for, at komplekse projekter føres sikkert fra begyndelse til afslutning. Indledningsvis vil dit fokus være på et leasingprojekt for lokomotiver. Det – samt efterfølgende projekter du får ansvar for – vil have fokus på at sikre en gnidningsfri opstart, indfasning og overdragelse til basisorganisationen.
En typisk dag starter med et møde med projektteamet, hvor I gennemgår fremdriften, afstemmer de krav, vi stiller, op mod input fra markedet og følger projektets tidsplan. I har også en fælles snak om, hvor langt hvert teammedlem er med udarbejdelsen af de krav, vedkommende er ansvarlig for samt hvilke input der er nødvendige fra hinanden.
I løbet af formiddagen kan du sidde med første udkast til de tekniske og juridiske krav til udbudsmaterialet. Efter frokost har du måske et møde med interne interessenter for at sikre, at de nødvendige forberedelsesaktiviteter er på plads. Senere på dagen forbereder du styregruppemateriale eller holder 1:1.
Dine opgaver bliver at- Sikre fremdrift og koordinere komplekse projekter fra start til implementering i tæt samarbejde med tværfaglige teams.
- Gennemføre udbud struktureret og effektivt, herunder sikre balancerede tekniske og juridiske kravspecifikationer.
- Etablere og implementere kontrakter med leverandører og partnere effektivt.
- Sikre en smidig implementering og overlevering til basisorganisationen i DSB.
Er det dig, vi leder efter? Vi leder efter en person, som har rutine i at håndtere komplekse projekter og kan samarbejde tværfagligt. Du motiveres af at sætte en tydelig retning for projekterne og sikre, at alle arbejder mod de fælles mål.
Du trives med at træffe beslutninger og skabe overblik, selv når opgaverne kræver hurtig prioritering. Desuden værdsætter du at skabe et konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor teamets trivsel er i fokus.
Vi forestiller os, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, og formår at kommunikere klart og tydeligt. At du har en god evne til at samarbejde på tværs af organisationen og sikre, at alle parter er godt informeret. Derudover har du en professionel tilgang til at indstille til og træffe beslutninger i projektsammenhænge.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.
Det vigtigste er, at du- Har erfaring med at lede og gennemføre komplekse projekter, herunder udbudsprocesser, implementering og overlevering.
- Har kendskab til og erfaring med PRINCE2 og gerne MSP-rammeværk.
- Er vant til at arbejde struktureret og sikre fremdrift i projekter.
- Evner at navigere i komplekse organisatoriske sammenhænge og skabe resultater.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads. Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 9. marts. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge. Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV. Vi forventer at afholde 2. samtaler den 17.03.26 og den 18.03.26.
Spørgsmål? Send en sms til underdirektør Nanna Eram Jensen på 24684033, så ringer hun tilbage så snart, hun kan.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-Hybrid
#LI-AC1