Forsvaret står midt i historiske investeringer i nyt materiel – og det kræver en sikker økonomisk styring. I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi en økonomimedarbejder til Økonomicentret, hvor vi forvalter et budget på over 60 mia. kr. Vil du være med til at sikre kvaliteten af den økonomiske styring i et fagligt stærkt og samarbejdsorienteret miljø? Så se med her!Om os Du bliver en del af Økonomicenterets sektion for Egen Virksomhed, Struktur og Sekretariat. Sektionen består af tre teams, som har ansvaret for hhv. økonomistyring af lønområdet, den økonomiske registreringsramme og den koordinerende økonomiske sekretariatsfunktion. Fælles for sektionen er, at vi servicerer både direktion, divisionsledelse, egen centerchef og medarbejderne. Den ledige stilling er placeret i teamet for egen virksomhed.
Konkret arbejder Egen Virksomhed blandt andet med at understøtte styrelsens divisioner med styringen af deres budgetter til løn- og driftsudgifter, og med udarbejdelse af budgetter og prognoser.
Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der er plads til at snakke om hverdagens opgaver og sparre med hinanden, hvilket bl.a. sker gennem teammøder og ugentlige sektionsmøder med morgenmad. Vi lægger vægt på tillid, samarbejde og ordentlighed i økonomistyringen.
Om stillingen Du får ansvar for dine egne arbejdsområder, hvor arbejdsopgaven typisk vil være at understøtte ledelsen i dine økonomiområder med konkrete prognose- og budgetværktøjer, løbende opdatere ledelsesinformation og udarbejde ad hoc analyser.
Dine kerneopgaver bliver at:
- Udarbejde budgetter for en eller flere af styrelsens divisioner inden for egen virksomhed og holde løbende kontakt til ansvarlige samarbejdspartnere.
- Bidrage til at udarbejde lønprognoser, opfølgning og ledelsesinformation.
- Bidrage til at optimere de nuværende processer og forme nye processer på tværs af styrelsen
- Vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, bliver udfordret på dine kompetencer og får et ansvar, der passer til dig. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion, bl.a. gennem en mentorordning ved ansættelsens start.
Om dig Du skal have erfaring med, eller interesse for, at arbejde med økonomi. Vi forventer, at du har gode kompetencer inden for Excel, og det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP. Det er velset, hvis du har kendskab til økonomiopgaver og interne processer, men det er ikke et krav.
Stillingen kræver, at du kan arbejde fokuseret, ihærdigt og struktureret, da nogle arbejdsprocesser vil være rutineprægede og skal løses systematisk og konsekvent.
Derudover er det vigtigt, at du har det godt med at skabe relationer, da du vil have kontakt til mange forskellige kollegaer i koncernen.
Vi søger som udgangspunkt en medarbejder med HK-baggrund, men hvis du har en anden uddannelse, så skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring kan der forhandles tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende chef Signe Berner Dyrberg på telefon 2849 5999.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.
Ansøgningsfristen er den 9. marts 2026, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.