WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Kok eller ernæringsassistent søges til en fast stilling i botilbud for mennesker med fysisk- psykisk- og social udsathed
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Kok eller ernæringsassistent søges til en fast stilling i botilbud for mennesker med fysisk- psykisk- og social udsathed
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Har du lyst til at arbejde i køkkenet på Plejehjemmet Augustenborggade, så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ernæringsfaglige kollega
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Mad med mening – vi søger dig som ernæringsassistent eller lignende til Plejehjemmet Hedevej
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent eller kok til Bjørnshøj Plejehjem – en lille perle på landet
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Kok eller ernæringsassistent søges til en fast stilling i botilbud for mennesker med fysisk- psykisk- og social udsathed

Botilbuddet Nygårdsvej er et forholdsvis nyt botilbud, hvor vi i begyndelsen af juni 2022 tog imod de allerførste indflyttere. Vi er nu i løbende proces med at udvikle den faglige indsats i tilbuddet, hvor vi også ser sund og velsmagende mad som en vigtig del af indsatsen.

Botilbuddet Nygårdsvej er et forholdsvis nyt botilbud, hvor vi i begyndelsen af juni 2022 tog imod de allerførste indflyttere. Vi er nu i løbende proces med at udvikle den faglige indsats i tilbuddet, hvor vi også ser sund og velsmagende mad som en vigtig del af indsatsen.

I botilbuddet bor der mennesker med svære psykiske vanskeligheder, hvor de fleste også har en rusmiddelafhængighed. Aldersmæssigt er beboerne fra 18 år og op efter. Der er tale om mennesker, som er udfordret i forhold til at tage vare på egne fysiske, psykiske og sociale behov og har problemer med at klare sig i egen bolig og derfor har behov for tilstedeværelsen af medarbejdere døgnet rundt. 

Kan du se dig selv lave sund, varieret og velsmagende mad til vores beboere og medarbejdere, hvor der til tider kan være beboere, som måske har lyst til at deltage i madlavning eller oprydning?

Du vil have mange kolleger omkring dig og derfor skal du være i stand til både at arbejde selvstændigt og også indgå i dele af det øvrige fælles samarbejde på botilbuddet. 
I opgaven indgår også et budget, hvor vi forventer, du er erfaren i løbende at holde et økonomisk overblik, så budgettet balancerer.

Du vil komme til at arbejde med din kerneopgave i vores produktionskøkken, som er en del af de fællesarealer, botilbuddets beboere opholder sig i og du vil derfor, også være i kontakt med beboerne.

Dine primære arbejdsopgaver:

Måltider, ernæring, menuplanlægning og indkøb:

  • Tilberedning af frokost til mellem 20-30 mennesker dagligt
  • Klargøring af aften- og weekendmåltider
  • Planlægning af menu, gerne med inddragelse af beboerne
  • Oprydning og opvask
  • Indkøb af madvarer via AB Catering
  • Indkøb af service og kaffe/the m.m.

Specialkost:

  • Tilberedning af mad, hvor der er særhensyn f.eks. diabetesvenlig kost, alternativer til svinekød og mad uden allergener
  • Vi følger anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen ift.. kostpyramiden
  • Vi forsøger at skabe en varieret kost med en ugentlig fiskedag samt vegetardag, og indhold af grøntsager og salat i varierede udgaver ift.. årstidernes frugt og grøntsager

Grundet beboernes somatiske tilstande med bl.a. diabetes, undernæring, forhøjet kolesterol o.l.  foretrækkes det, at maden tilberedes fra bunden og primært laves i fedtfattige/naturlige olier.

Der serveres 3 måltider om dagen:

  • Morgenmad med bl.a. yoghurt, havregryn og hjemmebagte boller
  • Frokost med en hjemmelavet varm ret samt årstidens salat
  • Aftensmad, som består af rester fra dagens varme ret samt en kold servering med rugbrød, pålæg/smørrebrød og salat 

Til weekenderne:

  • Sørge for indkøb til brunch både lørdag og søndag
  • Have lavet 2 varme retter, der er nemme at klargøre til lørdag og søndag aften

Hygiejne og egenkontrol:

  • Ansvarlig for at sikre, at regler og lovgivning inden for hygiejne og egenkontrol overholdes
  • Arbejde struktureret og have en god ordenssans – også i forhold til oprydning og opvask

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Arbejdstiderne vil som udgangspunkt ligge på ugens fem hverdage i dagtimerne. Vi forventer dog en vis grad af fleksibilitet, hvis opgaven kræver andet.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
 

Paragrafferne bag Botilbuddet Nygårdsvej

Botilbuddet Nygårdsvej er et socialpsykiatrisk rehabiliteringstilbud i henhold til Lov om social service § 107 (midlertidigt botilbud) og § 108 (længerevarende botilbud) samt § 82c (korttidspladser). Botilbuddet i Højbjerg er nyrenoveret og består af fællesområder, 17 lejligheder og tre møblerede korttidsboliger.
 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Leder Kathrine Hjelmerud tlf.nr.: 51 57 66 40
Faglig koordinator Eva Maria Lauridsen tlf.nr.: 51 57 55 04
Faglig koordinator Tina Sjødahl tlf. nr.: 41 85 61 58

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  06-04-2026
 
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 14. april 2026

Om os

Botilbuddet Nygårdsvej hører under Center for Botilbud, som består af 20 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens § 85, § 107 og § 108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og centret er uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

06-04-2026

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Kathrine Hjelmerud
Kommune Aarhus
Telefonnr. 51576640
Ansøgningsfrist 06/04/2026
Valgt stilling