WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Vil du være afdelingsleder i den bedste hjemmepleje? - og stå i spidsen for det sygeplejefaglige arbejde med den nye Ældrelov?
JYSK HJEMMEPLEJE ApS - Mariagerfjord
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Vil du være afdelingsleder i den bedste hjemmepleje? - og stå i spidsen for det sygeplejefaglige arbejde med den nye Ældrelov?
JYSK HJEMMEPLEJE ApS - Mariagerfjord
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
SSA søges til Røde Kors Hjemmet Løgstør
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Vil du være afdelingsleder i den bedste hjemmepleje? - og stå i spidsen for det sygeplejefaglige arbejde med den nye Ældrelov?

Kan du se dig selv gå forrest i en hjemmepleje, hvor både faglighed, hjerte og godt humør fylder hverdagen?
Brænder du for at skabe tryghed, struktur og gode relationer – både til borgere og medarbejdere?
Og har du mod på at stå i spidsen for den videre implementering af den nye Ældrelov?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores afdeling i Hobro.

Hos Jysk Hjemmepleje er vi et privat hjemmeplejefirma med højt til loftet, korte beslutningsveje og en kultur, hvor vi gerne vil gøre ”det lille ekstra” for vores borgere. Vi leverer personlig og praktisk hjælp i både Rebild og Mariagerfjord Kommune – og vi gør det med nærvær, omtanke og et smil.

 Som følge af den nationale ældrereform står vi overfor en udvikling, hvor sygepleje fremadrettet skal være en integreret del af helhedsplejen. Det betyder, at du som kommende afdelingsleder får en vigtig rolle i at opbygge og implementere denne nye organisering. Du får ansvar for processen omkring ansættelse og integration af sygepleje i driften samt for det samlede sygeplejefaglige område i afdelingen – herunder kvalitet, struktur og tværfagligt samarbejde.  

Vi forestiller os, at du:

-        Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske

-        Møder borgere som hele mennesker med individuelle ønsker, drømme og behov – også når du arbejder bag skrivebordet

-        Udøver nærværende ledelse, hvor du skaber følgeskab, viser empati, anerkender og støtter dine medarbejdere

-        Skaber et trygt og humoristisk arbejdsmiljø – og elsker, at dine medarbejdere er rundhåndede med grin

-        Har flair for planlægning, prioritering og ressourcestyring

-        Har naturligt overblik og kan holde hovedet koldt, også når dagene er uforudsigelige

-        Kan håndtere konflikter på en positiv og konstruktiv måde

-        Kender dine medarbejdere godt nok til give dem meningsfulde faglige udfordringer

 

Dine arbejdsopgaver som afdelingsleder

 Du får en vigtig rolle i at sikre både kvalitet, relationer og en sund drift. Dine opgaver vil bl.a. være:

-            Ansættelse, udvikling og fastholdelse af medarbejdere

-            Onboarding af nye kolleger

-            Tæt kontakt og dialog med borgere, pårørende, visitation og samarbejdspartnere

-            At videreudvikle og understøtte den høje faglige kvalitet

-            At formidle og udleve Jysk Hjemmeplejes værdier i praksis

-            At sikre opdateret faglig dokumentation, kvalitetssikring og faglig opfølgning

-            Afholdelse af teammøder og andre relevante møder

-            Samtaler og opfølgning med medarbejdere

-            At bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø i hele organisationen

-            Medvirke til udarbejdelse af vagtplaner

-            Udarbejdelse af digitale kørelister i Nexus (i samarbejde med planlægger), så borgerne møder kendte ansigter og får kontinuitet og kvalitet

-            Implementering og drift af sygeplejefaglige indsatser som led i helhedsplejen

Ledelsesansvar – økonomi, lovgivning og overenskomster

Som afdelingsleder får du et helhedsorienteret driftsansvar, hvor du skal sikre:

-            Overholdelse af budget og økonomiske rammer

-            Overholdelse af gældende overenskomster og aftaler

-            At arbejdsmiljølovgivningen følges i praksis

-            At relevant sektorlovning og kommunale retningslinjer efterleves

Jysk Hjemmepleje kan tilbyde dig:

-            En glad og uformel arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden

-            Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og kompetence

-            En organisation, hvor alle møder hinanden i øjenhøjde – uanset titel

-            Et arbejdsliv med både ansvar og plads til dialog

-            Et introduktionsprogram, der matcher dine behov

-            Et sundt arbejdsmiljø og gode kollegaer

-            Mulighed for uddannelse og relevante kurser

Stillingen er på fuld tid. Du kommer til at møde ind på vores kontor i Hobro.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så tag kontakt til:

Direktør Trine Thøgersen Jacobsen på mail: ttj@jyskhjp.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, senest 20. marts 2026.

Send din ansøgning på: kontakt@jyskhjp.dk (angiv ”Afdelingsleder” i emnefelt)

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.jyskhjp.dk

Jysk Hjemmepleje Aps har eksisteret siden 2013. Vi leverer personlig- og praktisk hjælp døgnet rundt til borgere i Rebild- og Mariagerfjord Kommune. Vi leverer visiterede ydelser for vores borgere, og arbejder efter faste kørelister (vi er ikke et vikarbureau). Vi har mere end 80 ansatte med forskellige baggrunde som fx SSH, SSA og Sygeplejerske. Vi består af to afdelinger, hvoraf afdelingen for Rebild Kommune ligger i Støvring og afdelingen for Mariagerfjord Kommune i Hobro.  

Firma JYSK HJEMMEPLEJE ApS Følg
Kontaktperson Trine Jacobsen
Arbejdsadresse Lupinvej
Postnr.: 9500
Kommune Mariagerfjord
Telefonnr. +456142446
E-mail ttj@jyskhjp.dk
Ansøgningsfrist 20/03/2026
Valgt stilling