Vil du kombinere agil ledelse og teknisk ansvar i en rolle, hvor du understøtter et effektivt samarbejde og sikrer stabil drift af forretningskritiske IT-systemer?Bidrag til DSB’s digitale fremtid ved at facilitere teamets arbejde og levere tekniske løsninger, der kan mærkes i både togdriften og for passagererne! IT Togdrift og Planlægning udvikler og vedligeholder de IT-systemer, der er afgørende for togdriften i Danmark og for planlægningen af materiel og køreplaner – i et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem udviklere, forretningen og eksterne partnere.
Velkommen til Team TOPS I Team TOPS arbejder vi med centrale systemer, der understøtter planlægning af tog, materiel og personale for fjern-, regional-og S-tog. Vores arbejde har en direkte indflydelse på togdriften og passagerernes oplevelse.
Vi er et engageret team på 20 medarbejdere samt eksterne partnere, der arbejder med alt fra drift og udvikling til optimering af systemerne i en bred portefølje af produkter, som giver både variation og mulighed for at finde nye måder til at optimere flow og effektivitet.
Hos os bliver du en del af et specialiseret softwaremiljø med høj faglighed, tæt samarbejde på tværs af IT og forretning og mulighed for at få dyb indsigt i de systemer og processer, der driver fremtidens digitale togdrift.
”I vores afdeling arbejder vi tæt på maskinrummet, så man får mulighed for at dykke ned i komplekse og avancerede problemstillinger. Domænet togplanlægning kræver, at vi tænker både kreativt og analytisk. Samtidig er vi et team, der står sammen om at finde de bedste løsninger.Som ny i DSB blev jeg positivt overrasket over den store frihed og det ansvar, man får fra dag ét. Der er plads til at præge sine egne opgaver og tage initiativ, og det giver en følelse af virkelig at gøre en forskel. Kulturen er præget af åbenhed og samarbejde - det gør det nemt at falde til.” fortæller
Steffen, udvikler i Team TOPS siden april 2025.
Hvad skal du lave? Du bliver bindeled mellem teamets arbejdsgange og de systemer, I leverer på: du sikrer et effektivt flow i teamet med afsæt i SAFe® og har samtidig ansvar for udvalgte IT-systemers videreudvikling, drift og kvalitet.
Som Scrum Master vil du- Facilitere teamets events og PI Planning og sikre fokus på løbende forbedringer
- Synkronisere afhængigheder internt i teamet og til andre teams - sammen med Product Owner (PO)
- Optimere teamets flow ved at bruge data, skabe læring og fjerne forhindringer - sammen med de øvrige Scrum Masters og resten af ART’en (i daglig tale kaldet TogARTen)
Som System Manager vil du- Have det samlede overblik over systemernes funktionalitet og tekniske sammenhænge
- Koordinere indsatser og aftaler på tværs af team, forretning, IT og leverandører – inkl. kontrakter, økonomi og SLA’er
- Indgå i system- og arkitekturdrøftelser samt roadmaps
En typisk dag kan starte med en standup, hvor du faciliterer teamets møde, er opmærksom på forhindringer, noterer afhængigheder mv. Efter standup arbejder du med at fjerne blokeringer og synkroniserer fx med andre teams i ART’en.
Du har måske set et behov for facilitering af en teamdialog i en vanskelig sag. Senere på dagen kan du sammen med PO arbejde med backloggen, se på kvaliteten af stories og måske forberede den kommende sprint retrospektiv.
Sidst på dagen har du, som System Manager, arbejdet med roadmap for et af de IT-systemer, du er ansvarlig for. Der kan også være møde med en leverandør og systemejer i forretningen for at sikre stabil drift og videreudvikling på et specifikt system.
Er du vores nye Scrum Master og System Manager? Vi leder efter dig, der har en teknisk baggrund, forståelse for vigtigheden af data og erfaring i at facilitere teams og skabe overblik via struktur og eksekvering.
Du motiveres af at fremme kontinuerlig forbedring og at bringe teams sammen om fælles mål.
Du kommer med- Erfaring med agile metoder, fx som Scrum Master
- Indsigt i softwareudvikling, systemarkitektur eller lignende
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- En relevant akademisk uddannelse inden for IT
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om
personalegoder og DSB som arbejdsplads. Søg nu Ansøgningsfristen er
d. 22. marts 2026. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Lars Flesner Kristiansen (afdelingsleder) på tlf. 2024 3088 eller Lisbeth Ehrenreich Kristensen (Release Train Engineer) på 20349375.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test.
Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-BS1
#LI-Hybrid