WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Deltidsbrandmand M/K til Station Marstal, Ærø
Beredskab Fyn I/S - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Deltidsbrandmand M/K til Station Marstal, Ærø
Beredskab Fyn I/S - Odense

Deltidsbrandmand M/K til Station Marstal, Ærø

Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet og tage et skridt mod en ny karriere?

Vi tilbyder et samfundsrelevant job i et stærkt fællesskab samt uddannelse inden for brand og redning.

Da nogle af vores nuværende deltidsbrandfolk har søgt nye udfordringer, søger vi flere nye deltidsbrandmænd til Station Marstal med forventet ansættelse pr. 1. juli 2026. Hvis du, dine kollegaer, venner eller andre i dit netværk ønsker at bidrage til tryghed og sikkerhed på Ærø – og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab – så er muligheden her nu.

Vi tilbyder

Hvis du ønsker at søge stillingen, men ikke allerede har en brandmandsuddannelse, så tilbyder vi uddannelsen til egnede kandidater med henblik på ansættelse. Grunduddannelsen udgør det første af brandmandsuddannelsens to moduler. Som noget særligt afholdes grunduddannelsen denne gang på Ærø, Marstal.

Grunduddannelsen kvalificerer dig til ansættelse og deltagelse i brand- og redningsopgaver – dog med begrænset indsats, da du f.eks. ikke vil kunne indsættes som røgdykker.

Datoer for grunduddannelsen:

·         Førstehjælp med særligt ansvar: 25. og 26. april 

·         Grunduddannelse: 2.-3. maj, 9.-10. maj, 30.-31. maj, 13.-14. juni, 20.-21. juni

Alle uddannelsesdage er kl. 08.00–17.00 og foregår på brandstationen i Marstal

Det er et krav, at grunduddannelsen gennemføres og bestås, da den er en forudsætning for at kunne varetage stillingen.

Efter bestået grunduddannelse skal du i efteråret 2026 eller foråret 2027 gennemføre funktionsuddannelsen, som bl.a. kvalificerer dig til røgdykning.

Om jobbet

•       Tilkald til beredskabsopgaver ved brand, redning, frigørelse, forurening, vejrlig m.m.

•       Deltagelse i øvelser

•       Tilkaldevagt hver anden uge (du er velkommen til at deltage i alle udkald)

•       Mulighed for vagtbytte, så længe uddannelsesniveauet matcher udrykningsfunktionerne

•       For at opretholde din kompetence som brandmand er det et krav, at du har en månedlig vedligeholdelsesuddannelse af to timers varighed. (12 årlige øvelser).

Krav til dig

•       Førstehjælp med særligt ansvar (12 timer)

•       Grunduddannelse Indsats (74 timer)

•       Funktionsuddannelse Indsats (148 timer)

•       Minimum kørekort B (gerne C eller C/E)

•       Helbredsattest for beredskabspersonel

•       Minimumsalder: 18 år

•       Hvis du har du en gennemført brandmandsuddannelse, men denne ikke er vedligeholdt med de 12 årlige øvelser, gives der mulighed for kompetenceafklaring som vil kvalificere dig til jobbet.

Om os

Det operative beredskab i Beredskab Fyns dækningsområde rykker årligt ud til ca. 2.700 indsatser, fordelt på 21 brandstationer og mere end 500 brandfolk.

Station Marstal består af 18 brandfolk og holdledere som sammen med brandstationen i Dunkær sikrer trygheden på Ærø. I gennemsnit har vi ca. 20 udrykninger om året.  Nogle af vores brandfolk har deres faste gang på Ærø og andre har deres arbejde på søen. Vigtigst er, at du har bopæl nær Marstal og er på øen i hverdagen eller i længere perioder ad gangen – sidstnævnte hvis du f.eks. er rejsemontør eller har sejlende erhverv.

Om dig

•       Fleksibilitet hos dig og din arbejdsgiver

•       Bopæl i eller tæt på Marstal (eller arbejdsplads i byen)

•       God fysisk form

•       Evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer

•       En god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet

Løn- og ansættelsesvilkår

Du modtager et månedligt honorar for rådighed samt timebetaling ved indsatser. Aflønning sker efter gældende overenskomst. Bliver du tilbudt stillingen skal du fremvise straffeattest.

Arbejdssted: Beredskab Fyn, Reberbanen 56, 5960 Marstal

Forventet tiltrædelse: 1. juli 2026

Kontakt

Stationsleder Marstal, Henrik Friis

Tlf.: 51 20 75 79

Mail: hefri@beredskabfyn.dk

Operativ Områdeleder, Kristian Hofman

Tlf.: 23459982

Mail: knhof@beredskabfyn.dk

Det praktiske

Send ansøgning, CV og relevante beviser senest 31. marts 2026.

Samtaler afholdes fredag den 10. april 2026.

Besked om ansættelse gives senest den 13. april 2026.

Firma Beredskab Fyn I/S Følg
Kontaktperson Kristin Hofman
Arbejdsadresse Åsumvej
Postnr.: 5240
Kommune Odense
Telefonnr. 23459982
E-mail knhof@beredskabfyn.dk
Ansøgningsfrist 31/03/2026
Valgt stilling