WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/03/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Projekt Vedbækfundene ved Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/03/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Projekt Vedbækfundene ved Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 24/03/2026
favourite-job-icon
Vær med til at forme fremtidens grønne Rudersdal
Rudersdal Kommune - Rudersdal

Projektleder til Projekt Vedbækfundene ved Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune

Projektleder – til museumsprojekt og fundraising

Nøglefunktion i realiseringen af nyt museum til Vedbækfundene

Vil du stå i spidsen for koordineringen af fondsstrategi, proces og forankring i et ambitiøst kulturprojekt med national betydning?

Har du solid erfaring fra konsulentbranchen, offentlig forvaltning eller større strategiske udviklingsprojekter, der involverer byggeri – og trives du med at navigere mellem politiske beslutningsrum, økonomistyring og komplekse interessentlandskaber?

Så er det måske dig, vi søger.

Om rollen

Projekt Vedbækfundene befinder sig i en afgørende fase, hvor den videre fondsdialog, politiske behandling og samlede proces frem mod realisering af et nyt museum i Vedbæk skal koordineres professionelt og strategisk.

Vedbækfundene er de spektakulære fund fra den bedst bevarede gravplads fra jægerstenalderen i Nordeuropa, som har potentiale til at blive UNESCO Verdensarv.

Vi søger en projektleder, der i de næste tre år skal bidrage til realiseringen af et nyt museum for Vedbækfundene ved Vedbæk Station og Vedbæk Skole. Samme sted, som fundene blev gjort for 50 år siden.

Som projektleder får du ansvar for at:

  • Drive og koordinere den videre fondsdialog i tæt samspil med ledelse og samarbejdspartnere
  • Sikre fremdrift i projektets milepæle og samlede proces
  • Understøtte politisk behandling og betjening i kommunalt regi
  • Kvalificere ansøgningsmateriale, beslutningsoplæg og prospekt
  • Koordinere samarbejdet med advisory board, samarbejdspartnere og rådgivere
  • Varetage økonomiopfølgning og budgetstyring

Rollen er proces- og strategiorienteret og vil i en senere fase have et mere produktionsorienteret fokus i relation til byggeriet.

Profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med projektledelse og strategisk arbejde
  • Har arbejdet i eller tæt på politisk styrede organisationer
  • Har dokumenteret erfaring med fondsarbejde eller større finansieringsprocesser
  • Har solid erfaring med økonomistyring og budgetansvar
  • Er vant til at arbejde med beslutningsoplæg på politisk niveau
  • Kan arbejde selvstændigt og holde fremdrift i komplekse processer
  • Er skarp til at kommunikere klart og konstruktivt i skrift og tale til både interne og eksterne

Personlige kompetencer

  • Strategisk og analytisk tænkende
  • Struktureret og processtærk
  • Politisk tæft og organisatorisk forståelse
  • Rolig, vedholdende og beslutningsdygtig
  • Tillidsfuld, lyttende og inddragende

Derfor skal du vælge os

Rudersdal Museer er som organisation i en spændende tid med stor mulighed for - og opbakning til - udvikling af alle vores besøgssteder.

Du får alsidige arbejdsdage med vekslende opgaver i en kreativ verden med højt til loftet og med store indflydelsesmuligheder.

Du bliver del af en arbejdsplads af dygtige og ambitiøse kollegaer med forskellige fagligheder båret af lyst til samarbejde og passion for Rudersdals historie. Vi løfter i flok og sammenhold og fællesskab er nøgleord for os. Derudover får du engagerede samarbejdspartnere både eksternt og internt i kommunen samt rig mulighed for at udvide dit netværk.

Du får fornøjelsen af at arbejde i naturskønne, grønne omgivelser, der ikke blot beriger og inspirerer fagligt til fortællingen om egnens historie, men også giver stor arbejdsglæde til hverdagen.

Ansættelsesvilkår

Projektansættelse på 30 timer ugentligt i tre år med start 1. juni 2026.

Arbejdstiden vil være fordelt i dagtimerne fra mandag til fredag, og der vil indimellem være aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer, borgermøder m.v.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Arbejdsadressen er Biblioteksalléen 3, 2850 Nærum, hvor Rudersdal Museers administration ligger. Du vil med jævne mellemrum skulle til Pop-up museum Vedbækfundene i Vedbæk og rådhuset i Holte, så kørekort og bil kan være en fordel.

Om os

Rudersdal Museer er et kommunalt ejet og statsanerkendt museum bestående af det kulturhistoriske museum Mothsgården i Søllerød, Pop-up museum Vedbækfundene i Vedbæk og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune beliggende i Nærum, og vi varetager en del af UNESCO Verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Du kan se mere på vores hjemmeside for information om besøgsstederne og organisationen og om projektet samt læse Rudersdal Museers strategi.

Ansøgning

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor og derigennem sende ansøgning og CV.

Samtaler

Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 16

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Patrick Lorien
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 72685653
E-mail patlo@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 29/03/2026
Valgt stilling