Vi søger en kollega, der kan hjælpe og styrke vores medlemmer og tillidsvalgte og som har stærke forhandlingsevner og kan omsætte komplekse regler til klar og anvendelig vejledning.
Som faglig konsulent er du det centrale bindeled mellem vores medlemsrådgivning og det faglige team. Du får dine egne områder inden for HK Privats dækningsområde, og efter grundig sidemandsoplæring bliver du ansvarlig for en bred vifte af opgaver:
Forhandle virksomhedsoverenskomster og lokalaftaler
Videndeling med resten af teamet
Telefonisk og skriftlig rådgivning om ansættelsesforhold
Sagsbehandling og koordinere sagsoplysninger
Rekruttere, udvikle og fastholde relationer til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Håndtere og vurdere kollektive sager, herunder virksomhedsoverdragelser og fusioner
Sikre medlemsvækst på arbejdspladserne gennem sager, organisering og fastholdelse
Dine kompetencer
Du har solid erfaring med forhandling – fx fra et tillidshverv eller en rolle som jurist, konsulent eller lignende, hvor forhandling og formidling har været centrale opgaver. Du arbejder systematisk med at identificere og dokumentere overenskomstbrud og tager dialogen med arbejdsgiver, når det er nødvendigt. Med vedholdenhed og faglig tyngde følger du sagerne til dørs og sikrer det bedst mulige resultat for medlemmerne.
Du har indgående kendskab til ansættelsesret og kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked og kan omsætte komplekse regler til klar og anvendelig rådgivning på dansk og engelsk. Samtidig formår du at engagere medlemmerne og synliggøre værdien af det faglige fællesskab.
Vi lægger vægt på, at du:
Er en dygtig forhandler med forståelse for overenskomster og kollektive aftaler
Er dygtig til at facilitere medlemsmøder
Har viden om ansættelsesretslige love og kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked
Har overblik, kan prioritere i en travl hverdag og kan bevare roen i kritiske samtaler
Er fleksibel med arbejdsopgaver og arbejdstider og har et højt drive og evner til selvledelse
Som person
Du er imødekommende, lyttende og god til at skabe tillid i dialogen med medlemmerne. Du kommunikerer ubesværet med folk på alle organisatoriske niveauer, og du er positiv, troværdig og får andre til at føle sig set og værdsat. Du er serviceminded og fleksibel og sætter en ære i at finde løsninger, der gør en forskel. Samtidig arbejder du struktureret og professionelt og kan både tage selvstændigt ansvar og samarbejde konstruktivt i teams.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig ansættelse i en afdeling med motiverede og kompetente kolleger. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling også prioriteres højt.
Jobbet er fysisk placeret på hovedkontoret i Brabrand, men en stor del af arbejdet foregår ude på arbejdspladserne i det østjyske område, så det er en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fleksibel arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer pr. uge inkl. pauser. Arbejdstiden placeres fleksibelt i forhold til opgaveporteføljen.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, blandt andet arbejdsgiverbetalt pensionsordning og fritvalgsordning med mulighed for ferie i op til 7 uger om året. Ansættelsen er omfattet af obligatorisk kantineordning.
Vi lægger vægt på medarbejdernes sundhed, og tilbyder derfor også fri frugt, motion i arbejdstiden samt en sportsklub med mange forskellige tilbud.
Tiltrædelse
snarest - eller den 1. juni 2026.
Ansøgning m.m.
Send os en motiveret ansøgning samt overskueligt CV via vores hjemmeside her: Faglig konsulent - HK
Ansøgningsfristen er den 10. april 2026.
Vi holder 1. samtale den 20. april og 2. samtale den 23. april
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemføre en personprofiltest forud for ansættelsessamtalen.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer om jobbet er du velkommen til at kontakte faglig konsulent Bo Sundgaard tlf 3364 3346 eller fagchef Nefer Türkoglu tlf. 6155 8460
Lidt om os
HK Østjylland ledes af fire sektorformænd, en kontorchef og to fagchefer. Vi beskæftiger ca. 100 engagerede medarbejdere og har ca. 21.000 medlemmer.
Vi arbejder for at give vores medlemmer værdi, styrke og nye muligheder i deres arbejdsliv ved at levere kollektive og individuelle ydelser af høj kvalitet. Vi arbejder løbende med at forbedre og digitalisere vores daglige drift, så medlemmerne sikres en optimal nytteværdi af deres medlemskab.
Vi har fokus på at styrke det faglige fællesskab, både på studiestedet, på arbejdspladsen og i brancherettede netværk, så vi kan blive ved med at være relevante og attraktive for nuværende og nye medlemmer.
Gå ikke glip af noget
Følg os på sociale medier og hold dig opdateret ift. jobopslag, medlemstilbud og emner, der har betydning for dit arbejdsliv:
| Firma | HK/Østjylland Følg |
| Kontaktperson | Nefer Türkoglu |
| Arbejdsadresse | Sødalsparken |
| Postnr.: | 8220 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 61558460 |
| Ansøgningsfrist | 10/04/2026 |