WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent til Borgmesterforvaltningen
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent til Borgmesterforvaltningen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Konsulent med fokus på lighed i sundhed til Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 17/03/2026
favourite-job-icon
Konsulent til Familie og Forebyggelse
Odense Kommune - Odense

Uddannelseskonsulent til Borgmesterforvaltningen

Kan du holde flere bolde i luften og arbejde med forskellige typer af erhvervsuddannelser, hvor det fælles mål er at sikre gennemførsel og tilknytning til uddannelse og fag? Brænder du for at understøtte professionelle læringsmiljøer og sætte uddannelse på dagsordenen i samarbejde med kolleger i Odense Kommune? Kan du bevæge dig i spændingsfeltet mellem drift og udviklende indsatser sammen med en bred vifte af samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye uddannelseskonsulent

HR & Uddannelse søger en uddannelseskonsulent med opstart den 1. juni 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Om os
Stillingen er placeret i HR & Uddannelse i Borgmesterforvaltningen, hvor du bliver en del af afdelingen Uddannelse, der fungerer som indgang til Odense Kommune for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner. Vi er omkring 30 medarbejdere, der samarbejder tæt om at gøre Odense Kommune til et attraktivt uddannelses- og arbejdssted. Vores opgaveløsning udspringer af Odense Kommunes strategi for uddannelsesområdet.

Vi er en afdeling, som er kendetegnet af høj faglighed og stort engagement i opgaverne. Der er højt til loftet og store armbevægelser samtidig med, at vi passer godt på hinanden.

Om jobbet
Du skal kunne håndtere forskellige uddannelser og vil få ansvar for social- og sundhedselever (SOSU), kontorelever, pædagogiske assistentelever (PA) samt ejendomsserviceteknikerelever i tæt samarbejde med praktiksteder, modtagende forvaltninger og uddannelsesinstitutioner. Du bliver en del af et stærkt team med i alt seks konsulenter, der understøtter erhvervselevers uddannelse fagligt, pædagogisk og som arbejdsgiver. En konsulent fungerer som faglig koordinator.

Som uddannelseskonsulent er din fornemste opgave at bidrage til, at eleverne gennemfører deres uddannelse ved at understøtte trivsel og sammenhæng i deres uddannelse – fra rekruttering til de er færdiguddannede. Det skal medvirke til, at eleverne bevarer deres motivation og interesse for uddannelse og fag og har lyst til at blive i Odense Kommune. Dette skal balanceres med en tydelighed ift. det myndighedsmæssige ansvar.

Vi har løbende omkring 600 erhvervselever ansat i Odense Kommune fordelt på 16 forskellige uddannelser. Eleverne er fordelt mellem konsulenterne i teamet. Alle konsulenter håndterer SOSU-elever mens de resterende typer af elever er fordelt mellem konsulenterne. Der er 1-3 konsulenter pr uddannelse.

Eksempler på opgaver med vejledning, koordinering og administration af uddannelsesforløb for elever
  • Understøtte elever/elevgrupper med forskellige forudsætninger for læring i opnåelse af deres læringsmål for uddannelsen
  • Vejlede elever i forhold omkring deres uddannelse og sikre at eleverne efterlever de forpligtigelser, der er forbundet med deres ansættelse
  • Fordeling af praktikpladser for nogle af de uddannelser, du er ansvarlig for eller sparring herom
  • Afholde fraværssamtaler samt andre ansættelsesmæssige samtaler som fx tjenstlige samtaler hvis eleverne oplever udfordringer/vanskeligheder i uddannelsen. Dette sker typisk i samarbejde med oplæringssteder og uddannelsesinstitution. Denne opgave fylder en del i funktionen.
  • Tæt samarbejde med praktikstederne for at styrke vejlederfunktionen, eksempelvis konkret sparring til ledere og vejledere i den daglige håndtering af eleverne samt afholdelse af vejledermøder
  • Introduktion af elever til Odense Kommune
  • Udvikle og optimere uddannelserne, herunder spotte tendenser og have fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af elevområderne
Der er administrative opgaver forbundet med håndtering af eleverne herunder også personalejuridiske opgaver. Sidstnævnte i tæt samarbejde med en personalekonsulent. Der er også et tæt samarbejde med elevteamet, som står for administration på elevområdet, med andre konsulenter, der håndterer fx sygeplejestuderende og med udviklingskonsulenter i og udenfor egen afdeling. Det sker med udgangspunkt i den enkelte uddannelse og på tværs af uddannelser for at sikre sammenhæng og meningsfyldte praktikpladser.

Du skal kunne lide at holde dig opdateret på viden om uddannelserne og områdets love, regler og bekendtgørelser og sætte den viden i spil sammen med dine kolleger. Du skal også have lyst til at tænke udvikling og læring på tværs af fagområder.

Vi udvikler til stadighed vores opgaveløsning, så den afspejler elevgrundlaget og det omgivende samfund. Du skal være indstillet på, at der sker løbende tilpasning af dine arbejdsopgaver på baggrund af dialog i teamet.

Om dig
Som uddannelseskonsulent skal du agere i spændingsfeltet mellem den enkelte elevs læring og udvikling af uddannelserne. Du har overblik, er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne og kan være en stærk sparringspartner ind i afdelingens opgaveportefølje. Du mestrer en åben og anerkendende dialog og tæt samarbejde med både elever og samarbejdspartnere i og ud af organisationen, også i svære situationer og samtaler. Du må gerne være rundet af praksis, så du forstår den hverdag, eleverne bliver en del af.

De overordnede rammer sættes i teamet i fællesskab, og du skal kunne arbejde selvstændigt med udgangspunkt heri. Du skal samtidig have flair og interesse for administrative opgaver.

Vi forventer, at du:
  • Har faglig indsigt i og erfaring med erhvervsuddannelser og gerne erfaring fra en lignende konsulentfunktion
  • Kan bidrage til at sammensætte elevforløb der tager hensyn til både elev, oplæringssted og uddannelsens krav og læringsmål
  • Har erfaring med pædagogik og læringsprocesser
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for igangsatte aktiviteter og projekter
  • Mestrer den svære og konfliktfyldte samtale
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
  • Har lyst og evner til at arbejde med elever i alle aldre og med mange forskellige baggrunde og læringsforudsætninger
  • Har en mellemlang videregående uddannelse, gerne med relevant efter- og videreuddannelse
Vi tilbyder
En spændende stilling med kollegial sparring, videndeling og samarbejde om opgaverne, hvor vores gode humør er en stol del af vores hverdag. Vi prioriterer initiativ, selvstændighed, faglighed og anerkendende dialog højt. Du tilrettelægger selv din arbejdstid, og du har stor indflydelse på dit eget arbejdsområde. Vi bruger supervision som et redskab til at reducere følelsesmæssige belastende situationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte uddannelseskonsulent og faglig koordinator Lisbet Knudsen på 29 33 73 71 eller uddannelsesleder Christa Langkilde på 20 37 91 59.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 6. april 2026. Der indkaldes til samtale den 10. april 2026. Vi afholder samtaler den 14. april 2026 og eventuelt 2. samtaler den 20. april 2026. Du vil inden samtalen blive bedt om at løse en case. Casen tilsendes forinden samtale, hvor den skal præsenteres. Der er opstart den 1. juni 2026.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Lisbet Knudsen
Kommune Odense
Telefonnr. 29 33 73 71
Ansøgningsfrist 06/04/2026
Valgt stilling