WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder/3K-medarbejder (deltid) ved Ormslev Kirke
ORMSLEV SOGN MENIGHEDSRÅD - Aarhus
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder/3K-medarbejder (deltid) ved Ormslev Kirke
ORMSLEV SOGN MENIGHEDSRÅD - Aarhus
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder
HASLE MENIGHEDSRÅD - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Mødebooker søges til WorkWithUs.dk
Workwithus.dk - Aarhus

Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder/3K-medarbejder (deltid) ved Ormslev Kirke

Brænder du for at formidle og undervise børn og unge, har du sans for kommunikation og blik for relationer og mennesker – og lyst til at arbejde i et forstadssogn?
Vi søger en engageret, ansvarsbevidst og struktureret KK- eller KKK-medarbejder til en deltidsstilling på gennemsnitligt 22 timer om ugen ved Ormslev Kirke.

Vi leder efter dig,

  • der har lyst til at indgå som en naturlig del af kirkens arbejde for især børn og unge sammen med menighedsrådet, præsterne og de andre kolleger
  • som trives med både relationelt arbejde, planlægning og praktisk gennemførelse
  • der ser kirken som en værdifuld med- og modspiller i lokalsamfundet

Du bliver en del af et dedikeret team bestående af to præster, kirkens øvrige medarbejdere og menighedsrådet, hvor samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i højsædet og en naturlig del af hverdagen.

Ormslev er et sogn med ca. 6000 indbyggere, de fleste bosat i Stavtrup. Vi er mange børnefamilier og også en del ældre. Der er bl.a. mange stærke lokale fællesskaber, to skoler, flere børnehaver og et plejehjem i sognet. Sognets kirke ligger i Ormslev, og sognegården er centralt placeret i Stavtrup.

Du skal være med til at følgende primære opgaver løftes

  • Planlægge og gennemføre undervisning af minikonfirmander og konfirmander i samarbejde med sognets to præster. Herunder medvirke ved børnegudstjenester og andre arrangementer for målgruppen. Opgaven omfatter også kontakt til skoler, SFO og forældre
  • Opgaver inden for kommunikation, herunder være en del af redaktionen på kirkebladet, hjemmeside og sociale medier.
  • Medvirke til planlægning og gennemførelse af udvalgte aktiviteter i kirken, fx sogneudflugt, højskoleeftermiddage, julehjælp, frivillige-fest m.m.
  • Bidrage til at styrke og udvikle frivillighedskulturen i Ormslev Kirke

 

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund med teologisk og/eller religionspædagogisk indsigt og kendskab til folkekirkens traditioner.
  • Har KK- eller 3K-uddannelsen, eller som minimum er indstillet på at tage uddannelsen
  • Har stærke formidlingsevner og gerne undervisningserfaring.
  • Gerne – men ikke nødvendigvis – har evner inden for sang og musik.
  • Er relationsskabende og trives i et opsøgende arbejde.
  • Har lyst og evne til at samarbejde med præster, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere – og bidrage til en kultur, hvor vi løfter i flok.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver.

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.
  • En velfungerende arbejdsplads med præster, organist, kirkesanger, graver og kirketjener samt et engageret menighedsråd og frivillige.
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på stillingen
  • Et meningsfuldt arbejde i et sogn med aktive og engagerede mennesker i alle aldre.

Overenskomst og løn

Ansættelse sker ved Ormslev Sogns Menighedsråd, Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre menighedsråd i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådene indgår med andre menighedsråd.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Opfylder du ikke kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere dit kompetenceniveau, aflønnes du i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808 – 433.852 kr.

Opfylder du kompetencekravet aflønnes du i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179 – 491.153 kr.

Dertil kommer et årligt OK-tillæg på 3.584 kr.

Der er ikke rådighedsforpligtelse i stillingen og der ydes derfor ikke rådighedstillæg.

Alle lønbeløb er oplyst i nutidskroner svarende til en fuldtidsstilling. Lønnen udbetales forholdsmæssigt 22/37.

Der er 3 måneders prøvetid og der vil blive indhentet børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:

Personaleansvarlig Birte Laursen tlf. 51 51 18 94

Ansøgningsfrist 7.4. 2026

Ansøgningen sendes gennem Jobindex: https://www.jobindex.dk/c?t=h1647004&ctx=w

Der udvælges kandidater til samtale d. 21.4. og samtaler afholdes torsdag d. 23.4.

Firma ORMSLEV SOGN MENIGHEDSRÅD Følg
Kontaktperson Birte Laursen
Arbejdsadresse Ormslevvej
Postnr.: 8260
Kommune Aarhus
Telefonnr. 51511894
E-mail laursen.birte@gmail.com
Ansøgningsfrist 08/05/2026
Valgt stilling