WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Fonden Botilbudet Græskobbel – Afdeling Østkystvejen
Fonden Botilbudet Græskobbel - Sønderborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Fonden Botilbudet Græskobbel – Afdeling Østkystvejen
Fonden Botilbudet Græskobbel - Sønderborg
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejdere
2CARE4 ApS - Esbjerg

Ernæringsassistent til Fonden Botilbudet Græskobbel – Afdeling Østkystvejen

Ernæringsassistent til Fonden Botilbudet Græskobbel – Afdeling Østkystvejen

Fonden Botilbudet Græskobbel søger en ernæringsassistent til vores afdeling på Østkystvejen. Stillingen er på 37 timer ugentligt med primær arbejdstid i dagtimerne.

Hos Græskobbel arbejder vi målrettet med borgernes trivsel, sundhed og livskvalitet. Maden spiller en central rolle i hverdagen, og vi lægger vægt på ernæring, kvalitet og stabilitet i måltiderne. Vores kost tager udgangspunkt i de 7 kostråd samt hjertevenlig kost, da flere af vores borgere kan være udfordret af psykisk sygdom eller udviklingshæmning. En sund og stabil kost er derfor en vigtig del af borgernes trivsel og daglige struktur.

Om stillingen

Som ernæringsassistent vil du have det overordnede ansvar for planlægning og tilberedning af varm frokost til tre afdelinger. Maden tilberedes i køkkenet på Østkystvejen og køres herfra ud til to andre afdelinger.

Du vil samtidig have ansvaret for planlægning og indkøb af mad til hele døgnet for de tre afdelinger, således at der er de nødvendige råvarer til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider.

I weekenderne tilbereder afdelingerne selv den varme mad.

Stillingen indebærer derudover ansvar for rengøring af fællesarealer på afdelingen, så der sikres et rent og indbydende miljø for både borgere og medarbejdere.

Som en del af stillingen indgår du også i et samarbejde med cateren fra Græskobbelafdelingen. I forbindelse med ferie, sygdom eller andet planlagt fravær samarbejder I på tværs af afdelingerne, så der sikres en stabil drift i køkkenerne. Formålet er i fællesskab at skabe de rette forudsætninger for en ensartet, stabil og bæredygtig organisering af madproduktionen på tværs af Græskobbels afdelinger.

Arbejdstid

Den daglige arbejdstid vil typisk være i tidsrummet kl. 7.00 – 14.24, svarende til en 37 timers stilling.

Dine opgaver

  • Planlægning og tilberedning af varm frokost til tre afdelinger

  • Planlægning af mad og indkøb til hele døgnet for tre afdelinger

  • Varebestilling og lagerstyring

  • Sikring af sund, varieret og ernæringsrigtig kost i tråd med de 7 kostråd og hjertevenlige principper

  • Samarbejde med cateren fra Græskobbelafdelingen omkring planlægning og afvikling ved ferie og fravær

  • Samarbejde med kostgruppen omkring borgernes kost og trivsel

  • Rengøringsopgaver på afdelingen

Vi forventer, at du

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har tilsvarende erfaring

  • Har interesse for sund og ernæringsrigtig mad

  • Arbejder struktureret og kan planlægge indkøb og måltider

  • Har blik for hygiejne, kvalitet og orden

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for køkkenets drift

  • Har en positiv tilgang til at arbejde i et botilbud for borgere med psykisk sygdom og udviklingshæmning

Vi tilbyder

  • En selvstændig stilling med ansvar og mulighed for at præge hverdagen i køkkenet

  • En arbejdsplads hvor sundhed og trivsel for borgerne er i centrum

  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer på tværs af afdelinger

  • En arbejdsdag i dagtimerne med faste rammer

Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Ansøgning sendes til:
cpa@graeskobbel.dk og cj@graeskobbel.dk

Samtaler afholdes løbene

Ved spørgsmål angående stillingen kan der ringes til Drifts- og Udvkilingschef Casper Jakobsen på 28 56 20 03

Vi ser frem til at høre fra dig.

Firma Fonden Botilbudet Græskobbel Følg
Kontaktperson Casper Jakobsen
Arbejdsadresse Græskobbel
Postnr.: 6440
Kommune Sønderborg
Telefonnr. 28562003
E-mail cj@graeskobbel.dk
Ansøgningsfrist 10/05/2026
Valgt stilling