Vil du stå i spidsen for en stab med høj faglighed i en strategisk nøglefunktion, der understøtter ledelsen og sikrer styring, udvikling og kvalitet i indsatsen for børn, unge og familier på det sociale område? Har du en stærk strategisk forståelse og kan omsætte politiske mål til konkrete indsatser, der skaber kvalitet og sammenhæng på tværs af fagligheder og områder samt værdi for borgerne? Og er du motiveret for at sikre tydelig og inddragende ledelse på et område i stor udvikling og med stor kompleksitet?
Så har du muligheden for at blive leder af staben i Familie- og Dagtilbudscentret i Høje-Taastrup Kommune.
Familie- og Dagtilbudscentret har en overordnet ambition om at styrke de tidlige, trivselsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge. Vi arbejder for at skabe robuste og inkluderende børne- og ungefællesskaber og sikre en mere sammenhængende indsats på tværs af almen- og specialområdet. Centret består af myndighed og udfører på det sociale børne- og ungeområde, sundhedstjenesten, dagtilbudsområdet samt administration og stab. Hele centret er i gang med en fælles udviklingsrejse med afsæt i relationel koordinering og relationel velfærd. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde – med børn, unge, familier, netværk og civilsamfund. Derfor arbejder vi med at samskabe indsatser, styrke fællesskaber og bygge videre på de kapabiliteter, der allerede findes omkring barnet og familien.
Som leder af staben vil du have ansvaret for den faglige og strategiske understøttelse og udvikling af en afdeling med ca. 8 medarbejdere. Du vil også blive del af den strategiske ledelse af Familie- og Dagtilbudscentret sammen med centerchefen, dagtilbudschefen, leder af Familieafdelingen, leder af Familiesporet, leder af sundhedstjenesten, samt leder af administration.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Staben er en central støttefunktion i Familie- og Dagtilbudscentret. Vi arbejder tæt sammen med centerchefen og den øvrige centerledelse og bidrager til, at organisationen har de rette rammer for at levere kerneopgaven. Staben varetager en bred opgaveportefølje og har blandt andet ansvar for politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, klagehåndtering, økonomistyring og -opfølgning, analyse- og evalueringsopgaver, kvalitetsudvikling samt planlægning og afvikling af faglige arrangementer i centret og på tværs af børne- og ungeområdet.
Som leder af staben bliver du en vigtig sparringspartner for centerchefen og en drivkraft i at skabe sammenhæng og retning i en kompleks organisation.
Høje-Taastrup Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner. Kommunen tiltrækker særligt børnefamilier og befolkningstallet ventes at stige frem til år 2035. Høje-Taastrup Kommune bygger nye boligområder, udvikler fremtidens skole, dagtilbud og fritidsliv, udvikler de store serviceområder med et afsæt i det levede liv og fællesskaberne i kommunen. Det gør vi i tætte partnerskaber med civilsamfundet og verden omkring os.
På børne- og ungeområdet samarbejder vi tæt og tværfagligt for at sikre kvalitet, helhed og koordinering i de borgerrettede indsatser. Vi arbejder ud fra kommunens sammenhængende børnepolitik. Du finder Børne- og ungepolitik 2025-2028 her.
Vi leder efter dig, der:
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har sandsynligvis en akademisk baggrund og et solidt og erfaringsbaseret kendskab til offentlig forvaltning - og meget gerne kommunal forvaltning. Hvis du har ledelseserfaring, er det et plus, men det er ikke et krav. Hvis du ikke har en lederuddannelse, forventer vi, at du har mod på at tage den hos os. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det sociale børne- og familieområde, dagtilbudsområdet og/eller sundhedsområdet, men det, vi vægter højest, er erfaring med politisk og strategisk arbejde, så du kan give relevant sparring og støtte til dine medarbejdere.
Vi tilbyder:
Praktiske oplysninger
Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr. 1. juni 2026. Du får mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er mandag den 6. april 2026
Vi afholder 1. samtaler mandag den 13. april og 2. samtaler mandag den 20. april 2026.
Hvis du går videre til 2. samtale, skal du udfylde en personprofil.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret centerchef Tanja Steffe Nøhr på 21648304.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Tanja Steffe Steffe Nøhr |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 21648304 |
| Ansøgningsfrist | 06/04/2026 |