WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Er du Naturcenter Tønnisgaards nye naturformidler?
Foreningen Naturcenter Tønnisgård - Tønder
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Er du Naturcenter Tønnisgaards nye naturformidler?
Foreningen Naturcenter Tønnisgård - Tønder
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejdere
2CARE4 ApS - Esbjerg

Er du Naturcenter Tønnisgaards nye naturformidler?

Naturcenter Tønnisgaard som er placeret på Rømø midt i Nationalpark Vadehavet og UNESCO Verdensarv mangler en ny naturformidler - mon det er dig?

På Naturcenter Tønnisgård på Rømø, tilbyder vi en tidsbegrænset 30- timers stilling som naturformidler og serviceperson.

Brænder du for vadehavets natur og kultur, kan du videreformidle forståelsen af området og kan du lide at give gæster gode oplevelser med hjem i rygsækken, så er det måske lige dig vi søger.

Du vil indgå i et lille team på 7 fastansatte med varierende timeantal og 2-3 løsguider, hvor kvalitetsformidling er i fokus. Målet er at alle gæster går her fra med et smil på læberne og ny viden. Vi er et sted hvor der altid er god stemning og højt humør. Vi er en selvejende institution, der formidler naturen og kulturen på og omkring Rømø til såvel skoleklasser, lokale og private grupper samt internationale gæster og turister. Vi er placeret i en gammel kommandørgård hvor vi har et lille museum og derudover foregår langt de fleste af vores aktiviteter ude i naturen.

 Om stillingen:

Stillingen tilbydes fra 1.6.26 til 31.10.26.  Du kommer primært til at formidle viden om vadehavet til skoleklasser og private grupper i månederne uden for ferien og til turistgrupper i sommerferiemånederne. Vores ture er meget forskellige, så det kan være alt fra hotdogstur, rejefangst og østerstur, til vadehavsture for både børn og voksne. Du kan læse mere om vores turudbud på www.tonnisgaard.dk. Når du ikke er på tur vil der være forskellige gøremål i huset, fx passe skranken, hjælpe til med kreative aktiviteter i huset og gå til hånde med hvad der nu lige byder sig af praktiske opgaver.  Du vil derfor kunne se ind i en arbejdsdag, hvor 2 dage ikke er ens, og med stor omskiftelighed.

 Kvalifikationer

Du skal have lyst til at være en del af vores naturvejleder-team, der brænder for at formidle på en måde hvor vores gæster får mudder mellem tæerne og mærker naturen på egen krop.
Du har et stort kendskab til biologi, vadehav og landskab, eller en uddannelse der gør, at du let kan tilegne dig stoffet. Der vil selvfølgelig være en grundig oplærings periode.
Du har gåpåmod og er serviceminded, og er god til selv at se hvor der er brug for en ekstra hånd.  
Du er stærk i og har erfaring med mundtlig formidling.
Du skal kunne formidle på dansk og tysk, og også gerne engelsk, da en stor del af Naturcenterets gæster i sommermånederne er udenlandske. Ansøgere der ikke kan formidle mundligt på tysk, kommer ikke i betragtning til stillingen. 
Du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Biolog og Naturvejleder Caroline Vester Villumsen på Caroline@tonnisgaard.dk eller på telefon: 74755257.

 Ansøgningsfrist

Vi vil meget gerne modtage din ansøgning senest  d. 7. april 2026 på mailadressen caroline@tonnisgaard.dk Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 16 og 17.

Firma Foreningen Naturcenter Tønnisgård Følg
Kontaktperson Caroline Vester Villumsen
Arbejdsadresse Havnebyvej
Postnr.: 6792
Kommune Tønder
Telefonnr. 74755257
E-mail Caroline@tonnisgaard.dk
Ansøgningsfrist 07/04/2026
Valgt stilling