Er du opmærksom, ansvarsbevidst og klar til at tage del i et vigtigt arbejde for sikkerheden? Så er jobbet som brandvagt måske noget for dig. Vi søger engagerede brandvagter til at indgå i vores team, hvor du får en central rolle i at forebygge brand og håndtere sikkerhedsopgaver.
SiteHub har travlt og søger derfor flere nye kollegaer. Vi hjælper de helt store byggepladser med kvalificerede medarbejdere, der gerne vil bidrage til en professionel byggepladsdrift, samt påtage sig et dagligt ansvar for de opgaver, som du dagligt bliver stillet overfor. Vi søger pt. brandvagter, der kan tage ansvar og være en vigtig del af et team på et af vores byggepladsprojekter i Kalundborg. Vi søger folk til enten fastansættelse eller folk, som ønsker at indgå i et beredskab på vikarbasis.
Om jobbet:
Som brandvagt bliver du en del af et team, hvor du og dine kollegaer samarbejder om at løfte opgaven. Som brandvagt vil dine opgaver blandt andet være:
Overvåge aktiviteter med åben ild eller gnistdannelse og sikre brandforebyggelse
Identificere og overvåge potentielle brandfare
Udføre regelmæssige runderinger for at sikre, at alt er i brandsikker stand
Kontrollere, at brandslukningsudstyr er tilgængeligt og klar til brug
Sikre, at nødudgange og evakueringsveje er frie og tydeligt markerede
Være klar til at aktivere brandalarm og sikre hurtig kommunikation i tilfælde af brand
Assistere i sikker evakuering af personale og besøgende, hvis det bliver nødvendigt
Dokumentere sikkerhedsinspektioner og eventuelle hændelser
Om dig:
Erfaring er ikke nødvendig, da vi sørger for grundig oplæring samt kursus i varmt arbejde/brandvagtskursus, som giver dig de nødvendige certificeringer. Hvis du er funktionsuddannet brandmand, vil det absolut være en fordel, men ikke nødvendigvis et krav.
Vi søger brandvagter, som er mødestabile, selvkørende, ansvarsbevidste, opmærksomme og som altid er parat til at hjælpe en kollega ved behov. Det betyder, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en faglig stolthed og handlekraft, som sikrer, at situationer altid bliver løst hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med kundens ønske og krav om sikkerhed.
Vi leder efter personer, der:
Er pålidelige, ansvarsfulde og har en skarp opmærksomhed på detaljer
Har evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer
Er fysisk og mentalt robuste
Evt. arbejder som fuldtids- eller deltidsbrandmand, men gerne vil supplere sin indkomst med ekstra arbejde
Er serviceorienteret og møder andre med en positiv indstilling og er løsningsorienteret
Ikke bange for også at løse andre praktiske opgaver, som ikke nødvendigvis er relateret til stillingen som brandvagt
Behersker både dansk og engelsk for effektiv kommunikation i alle situationer
SiteHub tilbyder:
Et selvstændigt og udviklende job i en handlekraftig, solid og veletableret vækstorienteret virksomhed, der er i en spændende udvikling
Gode udviklingsmuligheder for alle. Du vil gennemgå en grundig oplæring og blive en del af et veletableret team
Mulighed for at erhverve diverse relevante certifikater samt generel opkvalificering
Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor er vigtige ingredienser
Gode og ordnede forhold – aflønning efter gældende overenskomster
Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send os gerne din så hurtigt som muligt, så du er sikker på at komme i betragtning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ressourcedirektør Jan Pedersen på telefon 9199 1975 eller via mail jap@sitehub.dk.
Vi modtager kun ansøgninger digitalt via hjemmesiden.
Om SiteHub:
Vores ambition er at skabe bedre byggepladser, og for os er det vigtigt at møde kunderne, hvor de er, og samtidig hjælpe dem med at reducere spild, minimere svind, anvende flere genbrugsmaterialer og bruge håndværkertimerne effektivt. Vi er ca. 150 dedikerede kollegaer, der arbejder på flere større byggepladser i hele Danmark. Hovedkontoret ligger i Glostrup. Læs mere på sitehub.dk/bedre-byggeplads
| Firma | SiteHub ApS Følg |
| Kontaktperson | Jan Pedersen |
| Arbejdsadresse | Naverland |
| Postnr.: | 2600 |
| Kommune | Kalundborg |
| Telefonnr. | 91991975 |
| jap@sitehub.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/04/2026 |