WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/04/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Børnehus Syd i Odense
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/04/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Børnehus Syd i Odense
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Psykolog til spændende stilling i Fønix Syd
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
MEDIPRAX - Odense søger psykolog med interesse for opmærksomhedsforstyrrelser
Mediprax ApS - Odense

Psykolog til Børnehus Syd i Odense

Er du vores nye psykolog? 
Drømmer du om et meningsfuldt job, hvor du hver dag gør en reel forskel for børn og unge, der har været udsat for fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb? Trives du i et tværfagligt miljø, hvor udviklingspsykologi, psykotraumatologi og samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til Børnehus Syd i Odense.

Børnehus Syd er et specialiseret tilbud, og én af vores kerneopgaver er at udrede børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb, og at bidrage med kvalificerede faglige vurderinger og anbefalinger til den videre indsats.

Om jobbet 
Psykologernes arbejdsopgaver i Børnehuset er mangeartede og indeholder blandt andet:
  • Udredning af børn og unge i forhold til traumatisering og vurdering af deres belastningsgrad. Det gør vi gennem screeninger for traumesymptomer og gennem samtaler og observation. Vi tilbyder høj grad af metodefrihed, og der er således mulighed for at trække på både narrative, mentaliseringsbaserede, psykodynamiske og kognitive tilgange
  • Udarbejdelse af skriftligt produkt, hvori observationer, vurdering og anbefalinger til det fremadrettede støtte- eller behandlingsbehov samles
  • Tæt tværfagligt samarbejde med socialrådgiverkollega. I dette indgår løbende sparring og vidensdeling, både mundtligt og skriftligt
  • Løbende samarbejde i sagen mellem de involverede sektorer (politi, sundhedsvæsen, kommune og Børnehus Syd) med henblik på at vidensdele og koordinere den fremadrettede indsats
  • Overværelse af politiets videoafhøringer af børn
  • Korte kriseinterventionsforløb med børn og/eller deres omsorgspersoner, når behovet opstår
  • På sigt vil der forventeligt blive mulighed for at yde traumefokuseret behandling, samtaleforløb med henblik på stabilisering og/eller supervisionsopgaver efter interesse og kompetencer. Børnehusets kerneopgave er udredning, og det i tilkøb til dette, at børnene/de unge kan tilbyde forskellige former for behandling
  • Bidrage til Børnehus Syds funktion som vidensenhed. Børnehuset indgår blandt andet i et samarbejde med Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, og bidrager løbende til forskningsprojekter. Aktuelt indgår vi blandt andet i et nationalt projekt omkring implementering af CPP (child-parent-psychotherapy) til børn i aldersgruppen 0-6 år
Om dig 
Vi søger en psykolog, der står stærkt i sin faglighed – gerne med erfaring i at arbejde med børn og unge, der har været udsat for vold eller overgreb. Du skal være imødekommende og i stand til at skabe en tillidsfuld kontakt til alle, der kommer i børnehuset – børn, forældre og samarbejdspartnere.

Børnehuset udreder børn i alderen 0-18 år, men børnene fra 0-6 år udredes primært af vores psykologer, så særligt kendskab til denne målgruppe er en fordel.

Vi har barnets egen oplevelse i fokus, og den faglige vurdering baserer sig på samtale, leg, observationer af barnet og screeninger. Det er vigtigt, at du har stærke kommunikative kompetencer mundtligt og skriftligt, da vores faglige vurderinger og anbefalinger formuleres i en rapport til kommunerne som bidrag til deres børnefaglige undersøgelse.

Som vores nye psykolog forestiller vi os derfor, at du er autoriseret og med erfaring i at arbejde med mindre børn og med viden om eller interesse for krise- og udviklingspsykologi og psykotraumatologi. I forbindelse med evt. autorisation/praksisuddannelse vil der ved ansættelse blive udarbejdet en plan for dette.

Om os 
Børnehus Syd har siden 2013 koordineret indsatserne omkring børnene og udredt dem for deres aktuelle belastningsgrad som følge af de overgreb, der er mistanke eller viden om. Vi er forankret i Odense Kommune og består af afdelinger i Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa. Vi samarbejder med kommuner, politi og sundhedsvæsen om at sikre barnet en så skånsom indsats som muligt.

For Børnehus Syd er fællesskab en værdi og en grundtanke om, at det er den fælles indsats, der gør forskellen. Det er derfor vigtigt for os, at du ser en værdi i tværfagligt samarbejde og tværfaglige inputs både under udredning og i det skriftlige produkt, og at du arbejder godt i teams, såvel som selvstændigt. Det skriftlige produkt er en væsentlig del af vores arbejde, og du skal derfor trives med, at skriftlighed fylder en del i hverdagen.

Vi får dagligt besøg af børn i svære livsomstændigheder, og vi sætter en værdi i at møde dem (såvel som voksne og samarbejdspartnere) med et smil, omsorg og tillid. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden. Det betyder derfor også noget for os at spise frokost sammen hver dag, ligesom vi har fast torsdagskage og fælles kaffepauser i det omfang, det er muligt. Vi værner om at kunne grine og have det hyggeligt sammen som kollegaer.

Vi tilbyder 
  • Et meningsfuldt og fagligt spændende arbejdsfelt
  • Mulighed for at fordybe dig og tilegne specialviden indenfor overgrebsområdet
  • Opkvalificering og videreuddannelse efter behov
  • Både monofaglig og tværfaglig supervision og sparring
  • Psykologfaglig ledelse på tværs af afdelingerne
  • Gode muligheder for at tilrettelægge dine opgaver selv
  • Imødekommende kollegaer, hvor humor og sammenhold prioriteres
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge (efter aftale). Tiltrædelse 1. juni 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem KL og DP.

Vil du vide mere? 
Læs mere om os på Børnehus Syds hjemmeside.

Kontakt gerne afdelingsleder Lane Lund på 30 69 44 97, eller psykolog Frederik Styhr Kristensen på 29 41 90 48, med eventuelle spørgsmål til stillingen.

Se også DR1-programmet ”Indefra" med Anders Agger, hvor han besøger os i Børnehuset for et indblik i vores arbejde.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 22. april 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 29. april 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du har lyst til at blive en del af vores team!

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Lane Lund
Kommune Odense
Telefonnr. 30 69 44 97
Ansøgningsfrist 22/04/2026
Valgt stilling