WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
IT koordinator til Personelkommandoen
Personelkommandoen - Ballerup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
IT koordinator til Personelkommandoen
Personelkommandoen - Ballerup

IT koordinator til Personelkommandoen

Vil du være faglig koordinator med ansvar for Personelkommandoens Time Management rollestyring i SAP Access Control, og herigennem sikre koordination, videreudvikling og retning for Forsvarets rollestyring til vores tidsstyringsløsning?

Trives du som bindeled mellem forretning, IT og øvrige samarbejdspartnere? Kan du indgå i projekter og holde fokus på målet? Og kan du tilsikre en stabil drift samt drive udvikling og finde gode løsninger? Så er det muligvis dig vi søger, som vores faglige koordinator i SAP HR-sektionen.

Om os

Personelkommandoen leverer understøttende HR IT-processer/løsninger til hele Forsvarsministeriets område og har stort fokus på at levere sikre, stabile og funktionelle HR-moduler til Forsvarets SAP baserede virksomhedsstyringssystem (DeMars). Center for Service har ansvaret for denne indsats indenfor tids- og rolleadministration. Vores center består af i alt seks sektioner. Stillingen er placeret i SAP HR-sektionen.

SAP HR-sektionen varetager dels supportvirksomhed som Back End til SAP tidsstyringsløsning, udvikling af og uddannelse i HR-modulerne tidsstyring og personaleadministration samt har ansvaret for administration og udvikling af koncernens personaleroller i SAP Access Control. Sektionen yder endvidere støtte til tværgående projektarbejde i Personelkommandoen.

I sektionen vil vi være kendt for:

  • At udbyde relevante kvalitetsuddannelser til Forsvarsministeriets myndigheder
  • Løbende at tilbyde IT-løsninger som understøtter koncernens HR ved at være tidssvarende og brugervenlige
  • At yde professionel, kompetent og hurtig support til Forsvarsministeriets myndigheder
Om stillingen

Som faglig koordinator for SAP HR sektionens rollestyring, vil du blive en essentiel del af et engageret rollestyringsteam. Teamet varetager dagligt den tekniske rolleadministration af Forsvarets medarbejdere indenfor hele personaleområdet. Teamet består af tre kollegaer, hvor du som faglig koordinator sætter retningen for den daglige drift, den faglige udvikling, herunder varetager koordinationen af personaleroller internt i Personalekommandoen samt den øvrige koncern.

Stillingen indeholder gode muligheder for personlig udvikling indenfor både skabelse af relationer bredt i koncernen samt udvikling af det forvaltningsmæssige- og styringsmæssige område.

Stillingen byder på gode kollegaer, hvor faglighed, engagement og det kollegiale sammenhold er i højsæde.

Herudover, vil der til tider skulle varetages større opgaver som projektdeltagelse samt diverse skriftlige oplæg i forbindelse med koordinations- eller optimeringsopgaver i sektionen.

Dine primære opgaver består i at varetage den faglige koordinering i temaet og sikre et godt samarbejde mellem kollegaerne. Du vil have ansvar for at standardisere og videreudvikle procedurerne for rollestyring samt koordinere kommunikationen med myndigheder, der anvender rolleadministrationssystemet SAP Access Control.

Der udover vil du skulle samarbejde tæt med sektionens øvrige medarbejdere om løsning af mere komplekse sagsbehandlingsopgaver og deltage i relevante projekter. Du vil skulle koordinere den tekniske sagsbehandling og yde rådgivning inden for rolleadministrationsteamets arbejdsområde.

Stillingen indebærer også koordination med vores interne IT-leverandør og øvrige samarbejdspartnere i koncernen om optimering af drift og vedligeholdelse af rollestyringsprocessen samt videreudvikling af SAP Access Control. Samtidig vil du skulle bidrage til teamets kompetenceudvikling og vidensdeling og sikrer, at alle myndigheders behov tilgodeses i forhold til Personelkommandoens rolleadministration. Endelig vil du skulle indhente og analyserer relevante data samt udarbejde skriftlige produkter inden for arbejdsområdet.

Herudover, forventes det at du kommer med optimeringsforslag til rollestyringsteamets processer og arbejdsgange, samt at du deltager i andet tværfagligt arbejde, projekter og møder i koncernen.

Stillingen er et alsidigt og varieret job med mange spændende faglige opgaver og muligheder for personlig udvikling. Du vil få en stor grad af frihed, hvor du har indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde og hvor du kan være med til at påvirke kvaliteten af koncernens rollestyring på personaleområdet.
Stillingen byder på gode kollegaer, hvor faglighed, engagement og det kollegiale sammenhold er i højsædet.

Vi kan tilbyde et alsidigt og varieret job med mange faglige opgaver og konstant udvikling. Vi tilbyder et job med stor grad af selvstændighed, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen tjeneste og hvor du kan være med til at udvikle og styrke rolleadministrationen af personaleroller på ministerområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for området, med 3-5 års relevant beskæftigelse inden for koordination eller drift, indenfor Forsvarsministeriet område eller et andet ministerie/offentlig myndighed.

Du er innovativ, visionær og serviceminded, samt trives i teamorienteret miljø. Du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og vedholdende med dine opgaver. Du har gode forhandlings-, formidlings- og samarbejdsevner og går til opgaverne med høj faglighed og en professionel tilgang. Derudover arbejder du struktureret og analytisk med komplekse problemstillinger og er motiveret af at skabe velfungerende løsninger.

Du trives med at formidle viden og samarbejde med mange forskellige fagligheder. Samtidig motiveres du af at opbygge og vedligeholde faglige netværk på tværs af ministerområdet og af at arbejde med komplekse sager, hvor du leverer solide beslutningsgrundlag til ledelsen. Du har erfaring med sagsbehandling, herunder udarbejdelse af sagsoplæg og ledelsesbetjening, og du har lyst til at bidrage til at opretholde sektionens og elementets svarberedskab.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med faglig koordinering af kolleger med stor specialviden og teknisk baggrund. Kendskab til Forsvarets SAP Access Control, Forsvarets organisation og struktur eller teknisk indsigt i Forsvarets anvendelse af IT er ligeledes en fordel. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med IT-systemer – særligt SAP S/4HANA – samt kendskab til Slotsholmsmetoden i forbindelse med udarbejdelse af sagsoplæg. Erfaring med Microsoft Office og Workzone er også en fordel.

Du skal have gode skriftlige og mundtlige danske færdigheder, idet klar og letforståelig kommunikation med vores kunder og samarbejdspartnere er vigtig.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Enrico Schou på telefon 7281 9596.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 7 april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Firma Personelkommandoen Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Lautruphøj
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 40311094
E-mail 00146068@mil.dk
Ansøgningsfrist 07/04/2026
Valgt stilling