Den grønne omstilling af landbruget er i fuld gang, og der er et stort fokus på løsninger for at nå i mål. Køb og salg af ejendomme spiller en central rolle i den omlægning af landbrugsjorder, der er nødvendig, når Danmarks grønne arealkabale lægges, og dette afkaster opgaver i administration af de arealer og ejendomme, som erhverves af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.Vi skal de kommende år købe og sælge megen landbrugsjord For at nå i mål med den grønne omstilling kommer styrelsen i de kommende år til at købe megen landbrugsjord og en del med bygninger. I Natur- & Landbrugsudvikling medvirker vi til at understøtte arbejdet omkring omlægning af landbrug til natur. Dette kræver sikker forvaltning og drift af købte arealer og bygninger samt videresalg. Derfor søger vi i Team Ejendomshandel & Arealforvaltning en ny kollega til kontoret i Tønder.
Vær med til at varetage opgaver i forhold til forvaltning af arealer og bygninger Styrelsens erhvervede arealer og bygninger administreres hos Team Ejendomshandel & Arealforvaltning, hvor de registreres og indtegnes i GIS. Teamet forestår driften, - herunder bortforpagtning og vedligehold af styrelsens ejede ejendomme. Derudover er det også teamet der forestår videresalg af erhvervede ejendomme.
Stillingen indeholder blandt andet:
- Registreringer af købte og solgte arealer i styrelsens forskellige systemer
- Drift af arealer og bygninger, - herunder indgåelse af forpagtningsaftaler
- Håndtering af diverse henvendelser fra borgere og andre myndigheder
- Understøtter kolleger og projektejere med afklaring af mulige løsninger i forbindelse med køb, salg og drift af styrelsens ejendomme
Du kommer til at arbejde tæt sammen med 4-5 andre kolleger i et team med 24 medarbejdere. Du skal desuden samarbejde med kontorets jordfordelingsplanlæggere, ejendomskonsulenter og ejendomsjuridiske assistenter samt andre kolleger i enheden og på tværs i styrelsens øvrige afdelinger. Derudover vil der også være kontakt med eksterne i form af f.eks. myndigheder, kommuner og Naturstyrelsen.
Hvem er du? Du har en landbrugsfaglig uddannelse og kendskab til natur- og miljølovgivning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde indenfor det offentlige gerne med natur- og miljølovgivningen, men det vil ikke være et krav.
Vi forventer at du:
- har kendskab til office-programmerne
- har kendskab til landbrug og deres driftsvilkår – herunder arealstøtte og forpagtninger
- arbejder selvstændigt, struktureret og sikkert, og stiller spørgsmål til sikring af den korrekte oplysning af sagen
- kan håndtere flere samtidige opgaver og dermed kunne prioritere din tid i forhold til opgavemængden
- har nemt ved at tage kontakt til såvel kolleger, samt eksterne interessenter og myndigheder.
Dit arbejdssted bliver vores kontor i Tønder. Der kan være behov for kørsel i forbindelse med besigtigelse af styrelsens ejendomme. Hertil stiller vi tjenestebil til rådighed.
Hvorfor vælge os? Natur- og Landbrugsudvikling er en dynamisk enhed med 100 erfarne medarbejdere fordelt på 6 teams. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab. Vi sidder i åbent kontorlandskab i gode og velindrettede kontorlokaler i historiske bygninger i Tønder.
Vi ved, at en god start er vigtig – uanset om du har mange års erfaring eller er ny på arbejdsmarkedet. Derfor har vi fokus på at give dig de bedste forudsætninger for at lande godt i rollen. Du bliver introduceret til både opgaver, systemer og kolleger i et tempo, der giver plads til læring og nysgerrighed. En erfaren kollega står klar som din sparringspartner, og vi har et introforløb, der klæder dig på til at forstå både den grønne dagsorden og vores arbejde som myndighed.
Samtidig bliver du en del af et åbent og hjælpsomt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til spørgsmål – og hvor vi hjælper hinanden godt på vej.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og fleksible arbejdstider, der understøtter en god work-life balance.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat efter relevant gældende overenskomst i staten. For kandidater under AC-overenskomsten og med den rette erfaring vil der være mulighed for indplacering som specialkonsulent.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Pionér Allé 9, 6270 Tønder.
Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat hurtigst muligt..
Kontakt Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne K. Hansen på telefon 93 59 73 17 eller Kristian Eg Gadegaard på telefon 25 23 85 06.
Du kan læse mere om styrelsen på
www.SGAV.dk.
Ansøgning Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis (inkl. karakterer) og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”)
senest søndag den 12. april 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 21. april 2026 eller onsdag den 22. april 2026 i Tønder.
Vi ser frem til at høre fra dig.
SØG STILLINGEN