Er du drevet af at gøre en forskel for mennesker og vil du gøre det inden for klinisk genetik og bidrage til fremtidens præcisionsmedicin, -diagnostik og -patientbehandling? Har du en baggrund indenfor molekylærbiologi, humanbiologi, genetik eller lignende og erfaring med variantklassificering og -tolkning? Så kan du måske blive vores næste kliniske akademiske tolker.
Vi tilbyder en 37 timers stilling med arbejdssted på Sjællands Universitetshospital, Køge. Centeret vil forventeligt blive en del af et samlet Østdansk Center som del af sundhedsreformen og fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Arbejdsstedet forventes dog fortsat fortrinsvist at være fysisk placeret på matriklen i Køge.
Centeret i Køge huser en tværfaglig gruppe af læger, genetiske vejledere, sekretærer og akademikere som er regionale nøglespillere i den nationale strategi for personlig medicin. Vi sikrer at patienter og deres slægtninge kan få udredning for sygdomme med genetisk baggrund eller få oplysning om arvelige dispositioner for forebyggelige sygdomme, så relevante behandlinger, kontrolprogrammer eller forebyggende indgreb kan tilbydes.
De kliniske akademikere i centeret varetager sammen med samarbejdspartnere i Klinisk Immunologisk Afdeling og Hæmatologisk Afdeling tolkningen af de sekvenser fra helgenomsekventeringer og supplerende analyser, som er grundlaget for den genetiske udredning i Klinik for Arvelige Sygdomme og i kliniske afdelinger på flere hospitaler. Opgaven løses i tæt samarbejde med de dataproducerende laboratorier herunder det molekylærbiologiske laboratorium i Klinisk Biokemisk Afdeling, som samarbejder med centret med analyseopsæt og prøvelogistik.
Med dette job vil du arbejde i spændingsfeltet mellem patientdiagnostik, dataanalyse og specialets udvikling
Vores mål er at levere state-of-the-art genetisk og genomisk diagnostik i overensstemmelse med gældende retningslinjer og med fokus på at understøtte patientbehandlingen på tværs af specialer og patientgrupper. Vi tilstræber at udarbejde klare og klinisk anvendelige tolkningssvar, som løbende tilpasses de behov og muligheder, der efterspørges fra de kliniske afdelinger i arbejdet med at sikre den bedst mulige behandling og forebyggelse for patienterne.
Du vil samtidig have en unik mulighed for at påvirke den videre udvikling af gruppens funktion og arbejdet med personlig medicin i den fremtidige Regionen Øst.
Arbejdsopgaver:
Ønskede kvalifikationer:
Vi tilbyder:
Ansøgningsproces:
Send os din ansøgning med en detaljeret beskrivelse af din erfaring og kvalifikationer samt din motivation for at søge denne stilling. Inkluder venligst dit CV og eventuelle litteraturliste. Udvalgte kandidater vil blive indkaldt til uddybende samtale.
Yderligere information:
Ansættelse per 1/6 eller snarest herefter.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 16.
For spørgsmål om stillingen, kontakt venligst cheflæge Karen Søeby (kares@regionsjaelland.dk / mobil 93570347), Enhedsleder Peter Johansen ( petjoh@regionsjælland.dk /mobil 20571322 eller klinisk akademiker i Tolkningsgruppen Heidi Hvid Nielsen (hhne@regionsjaelland.dk / mobil 30576922).
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Karen Søeby |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 93570347 |
| kares@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/04/2026 |