WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger administrative medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel for Danmark
Udenrigsministeriet - København
Antal ledige jobs
1.317
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Udenrigsministeriet søger administrative medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel for Danmark
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til vores afdeling i København
Encounter ApS - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv graduate i Trafik
Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49 - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder med personaleansvar til Banedanmark
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Børneringen søger fagkonsulent
Børneringen - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren chefkonsulent til Økonomisk Politik og Analyse
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Kokkeelev søges til Gabrielle
Restaurant Gabrielle ApS - København
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med speciale i projektering af ATC ved midlertidige hastighedsnedsættelser
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
Ny
favourite-job-icon
We are looking for a new crew member for our fried chicken joint
Sidechick ApS - København
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Projektkoordinator til Brugeraktivering i DR
DANMARKS RADIO DR-Byen - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist til fortolkning og implementering af digital regulering
Digitaliseringsstyrelsen - København

Udenrigsministeriet søger administrative medarbejdere, der gerne vil gøre en forskel for Danmark

Vil du arbejde med at håndtere sager i den danske udenrigstjeneste på det administrative område - både i Danmark og i udlandet? Udenrigsministeriet i København søger dygtige medarbejdere, som brænder for at gøre en forskel i et professionelt og internationalt orienteret miljø.

Vi søger

Effektive og driftsorienterede kolleger, der kan se sig selv i en alsidig og travl hverdag med mange muligheder, men også med store forventninger til, at du har let ved at omstille dig til anderledes og nye typer af opgaver.

Du kan bl.a. komme til at arbejde med administrative opgaver, herunder logistik- og koordineringsfunktioner, handels- og eksportopgaver, sekretariatsfunktioner, økonomi- og regnskab, IT, visumsagsbehandling, bistand til danskere i udlandet og meget mere.

Motiveres du af, og har du eventuelt erfaring med at

  • håndtere krisesituationer i ind- og udland
  • yde bistand til danskere i udlandet i forbindelse med fx sygdom, dødsfald og fængsling
  • medvirke til udarbejdelse af sagsbehandlervejledninger og retningslinjer
  • bistå og tilbyde rådgivning til pas- og visumudstedende repræsentationer i forbindelse med sagsbehandling af pas, visum- og opholdstilladelser
  • varetage økonomi- og administrationsopgaver – herunder HR-spørgsmål
  • lede en driftsafdeling med fokus på god service og rettidig output
  • styre et stort driftsbudget på en ambassade og forestå den årlige budgettering
  • lede større administrative- og borgerrettede teams
  • håndtere mange forskelligeartede administrative opgaver, hvor ingen opgave er for stor eller for lille.
Du ansættes som attaché og i denne funktion bliver du en del af en alsidig arbejdsplads med unikke muligheder for at veksle mellem arbejde i Danmark og på en af Danmarks ambassader/repræsentationer ude i verden. Med mere end 3.000 medarbejdere fordelt i hele verden, er Udenrigsministeriet en stor organisation. Du kommer til at arbejde i et inspirerende miljø, hvor jobrotation, samarbejde og udvikling af personlige og faglige kompetencer er en integreret del af dagligdagen.

Du - og evt. dine nærmeste - skal være parate til udsendelse til udlandet, hvor den første udstationering typisk sker efter 3-4 års ansættelse i ministeriet. En udstationering er normalt af 4 års varighed. Vi forventer, at du i løbet af din karriere i Udenrigsministeriet kan se dig selv bo i alle egne af verden – fra Abuja, til Mexico City og Beijing. Du skal også være indstillet på at blive udsendt flere gange i løbet af din karriere. En betingelse for udsendelse som attaché er, at du er dansk statsborger på udsendelsestidspunktet.

De første år af din ansættelse er en uddannelsesperiode. For at sikre en bred faglighed inden din første udsendelse til en dansk repræsentation i udlandet skal du deltage i et kursusforløb med fokus på arbejdet på repræsentationerne. Du vil desuden typisk skulle sidde i to forskellige enheder i hjemmetjenesten, hvor du får praktisk erfaring inden for flere af ministeriets hovedarbejdsområder. Du vil efter 3 års ansættelse få tildelt forflyttelsespligt. Forflyttelsespligten indebærer, at du er forpligtet til igennem hele din videre karriere i ministeriet at skifte mellem at arbejde i Udenrigsministeriet i Danmark og på danske repræsentationer i udlandet. Forflyttelsespligten følges af et særligt ulempetillæg.

Vi lægger vægt på gode sprogkundskaber i dansk og engelsk. Du skal beherske engelsk på minimum B2-niveau, jf. Council of Europe, European Language Portfolio, Assessment grid - Danish.

Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, at du behersker et af Udenrigsministeriets øvrige hovedsprog, særligt fransk, spansk, tysk, russisk, kinesisk eller arabisk.

Det er herudover afgørende for os, at du

  • har sans for god service og borgerbetjening
  • er struktureret og detaljeorienteret og kan håndtere større logistiske opgaver
  • har et solidt planlægningsgen og kan følge en opgave til dørs
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre om projekter
  • udviser engagement, initiativ og er resultatorienteret
  • er ansvarsfuld og hjælpsom
  • har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
  • har mod på ledelsesrollen og -opgaven som udsendt teamleder
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som fx

  • kontorfunktionær/økonomimedarbejder fra den offentlige eller private sektor
  • administrationsbachelor fra professionshøjskole
  • anden relevant uddannelse – gerne inden for administration.
Din erhvervsmæssige baggrund kan være fra rejsebranchen, forsikringsbranchen, en NGO eller fra den offentlige eller private sektor, hvor du har arbejdet med administration eller økonomi. Som attaché kan din baggrund spænde bredt, du er måske uddannet i politiet, beredskabet eller som sagsbehandler i myndighedsfunktioner i stat, kommune eller region.

Vi tilbyder

  • et spændende, udfordrende og afvekslende arbejde i et inspirerende og stærkt fagligt miljø, hvor tværgående samarbejde og udvikling af personlige og faglige kompetencer er en central del af dagligdagen
  • mulighed for at beskæftige sig med mange og meget forskelligartede administrative arbejdsopgaver
  • god basis for selv at præge opgavevaretagelsen og tilføre den nytænkning
  • mulighed for løbende kompetence- og karriereudvikling.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK-STAT/relevant overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen igennem din ansættelse.

Du ansættes med forflyttelsespligt efter 3 års ansættelse, hvorved forstås, at du forpligter dig til igennem hele din karriere i ministeriet at skifte mellem tjeneste i Danmark og på danske repræsentationer i udlandet. Der oppebæres et særligt tillæg herfor.

Hjemmearbejde

Udenrigsministeriet giver mulighed for hjemmearbejde, hvor det er foreneligt med løsning af opgaven, men det er ikke muligt at have faste hjemmearbejdsdage.

Tiltrædelse

I løbet af efteråret/vinteren 26/27. Arbejdsstedet er Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 7. april 2026. Du søger under Job/Ledige stillinger på www.um.dk.

Din ansøgning skal være målrettet og motiveret, og den skal indeholde oplysninger om uddannelse og opnåede resultater, tidligere arbejdserfaring, sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Samtaler forventes at finde sted i uge 17-19.

Du vil som en del af rekrutteringsprocessen blive bedt om at udfærdige en test i engelsk, da koncernsproget i nogle sammenhænge foregår på engelsk.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk, er du velkommen til at kontakte koncern HR: Thomas Hadrup (e-mail: thohad@um.dk, telefon 3392 1008) eller Sigrid Tarp Hansen (e-mail: sigtha@um.dk, telefon 3392 1167)

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Firma Udenrigsministeriet Følg
Kontaktperson Sigrid Hansen
Arbejdsadresse Asiatisk Plads
Postnr.: 1402
Kommune København
Telefonnr. 33921167
E-mail sigtha@um.dk
Ansøgningsfrist 07/04/2026
Valgt stilling