Til afdeling for mennesker med svær spiseforstyrrelse, Botilbud Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Er du passioneret omkring at skabe håb og forandring i menneskers liv? Har du et hjerte, der banker for at støtte mennesker i svære livssituationer, og kan du bringe ro, tryghed og struktur ind i hverdagen, når alt føles uoverskueligt?
Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Sønderparken udvider medarbejdergruppen på grund af beboertilgang og søger kompetente kollegaer, der arbejder professionelt, struktureret og med en tydelig faglig tilgang til mennesker med socialpsykiatriske problemstillinger.
Vi søger uddannede ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger eller social- og sundhedsassistenter til vores teams, som yder støtte til mennesker med svære spiseforstyrrelser. Aktuelt yder vi støtte til 12 borgere.
Du vil blive tilknyttet enten vores gruppetilbud ELF (Et Liv til Forskel) eller vores individuelt tilrettelagte tilbud IRIS (Individuelt Rehabiliterende Indsats). I begge teams støtter vi mennesker ramt af svær spiseforstyrrelse.
Som medarbejder bliver du en vigtig del af beboernes hverdag og støtter dem bl.a. i måltidssituationer og samvær efter måltiderne. Du hjælper med at skabe struktur i hverdagen og støtter beboerne i mestring af svære følelser og uhensigtsmæssige strategier. Målet er at give dem redskaber til en mere selvstændig tilværelse og mod til at tage del i livet.
Vores tilgang
Som ny medarbejder bliver du en del af en velfungerende afdeling med klare rammer, systematisk introduktion og fokus på tværfagligt samarbejde. Vi arbejder recoveryorienteret og anvender LA2 og NAU som fælles pædagogisk grundlag. Det betyder, at vi arbejder målrettet og systematisk med tydelige metoder, der understøtter beboernes udvikling, mestring og selvstændighed.
Hos os er samarbejde, kommunikation og et højt fagligt niveau i centrum. Vi forventer, at du kan navigere i komplekse problemstillinger, bruge din faglighed aktivt i praksis og bidrage til et professionelt fællesskab.
Nyuddannede er meget velkomne – vi prioriterer grundig introduktion og løbende faglig udvikling.
Hverdagen kræver både faglighed, tålmodighed og nærvær, men du får til gengæld en meningsfuld rolle, hvor din indsats gør en reel forskel.
Arbejdet planlægges i skiftende dag- og aftenvagter samt hver 3. weekend (fleksible weekendordninger er mulige).
Vi tilbyder
Vi søger en kollega, der
Om Sønderparken
Sønderparken er et specialiseret botilbud med tre teams med døgndækning og plads til 35 beboere. Tilbuddet henvender sig primært til yngre mennesker, som på grund af svær psykisk sygdom i en periode ikke kan tage vare på eget liv.
Vi arbejder recoveryorienteret ud fra en psykosocial rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på livskvalitet, selvbestemmelse og deltagelse. Metoden LA2 er centralt i vores arbejde og sikrer tydelige, strukturerede og målrettede indsatser.
Sønderparken er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) under Region Midtjylland.
SVO’s kerneopgave er at understøtte borgerens ønsker, håb og drømme med henblik på at styrke selvbestemmelse og livsmestring. Vi inddrager vigtige pårørende og samarbejdspartnere i det omfang, det er muligt, og arbejder altid med respekt, faglighed og oprigtig interesse for den enkelte.
Ansættelsesforhold
Ansøgning med bilag sendes via linket i opslaget.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1.6.26.
Kontakt:
Afdelingsleder
Maja Klint – tlf. 23 60 67 01
Mail: Majkli@rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Lærke Rindom Fischer |
| Kommune | Hedensted |
| Telefonnr. | 51337011 |
| Ansøgningsfrist | 23/04/2026 |