Er du kostfagligt uddannet som pb. i ernæring og sundhed eller lignende og har du lyst til at arbejde inden for et område, som gør en kæmpe forskel for patienterne, personalet på afdelingerne og vores produktionskøkken?
Så er dette måske den rigtige stilling for dig.
Din hverdag vil bære præg af mange forskellige udadvendte opgaver, som du løser i et tæt samarbejde med vores nuværende kostkonsulent. Du kommer til at indgå i bredt samarbejde med afdelinger på hele hospitalet, vores interne kundeservice, produktionskøkkenet, serveringspersonalet, måltidsværterne, diætisterne, ergoterapeuterne og vores eksterne kunder.
Du vil få fast kontorplads på et fælleskontor i tilknytning til centralkøkkenet, men meget af din tid vil tilbringes ude af kontoret med møder på afdelingerne og møder i mange spændende projekter. Der vil også lejlighedsvis være mulighed for hjemmearbejde.
Primære arbejdsopgaver- Vedligeholde overblik over afdelingernes patientsammensætning og kostmæssige behov, samt justere afdelingernes standardbestillinger af frokost og aftensmad i Master Cater
- Agere bindeled mellem produktionskøkken, afdelinger, diætister og ergoterapeuter
- Indgå i løbende dialog med afdelingerne ift. kosttyper, diæter, menu og større ændringer fra centralkøkkenets side, samt undervise afdelingspersonale i bestillingsmodulet i Master Cater
- Undervise og oplære måltidsværter og serveringspersonale i anretning og servering af mad, samt instruere i Master Cater
- Indgå i projektarbejde omkring fx varesortiment, procesoptimering, kostkoncepter og minimering af madspild
- Være tovholder på opdatering af centralkøkkenets internet- og intranetsider, samt løbende opdatering af køkkenets opslag og infofoldere om patientmad, varebestilling og lign. vejledninger.
Du vil desuden skulle varetage ad-hoc administrative opgaver, samt bistå med løsning af forskellige opgaver i staben.
Om dig Vi forventer, at du har kostfaglig erfaring, solidt fødevarekendskab, og interesse i at have dialog med mange forskellige mennesker, og at du har rigtig gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du har undervisningserfaring og har et højt niveau af skriftlig og mundtlig formidling – også pr. telefon og online.
Du har en god digital forståelse, kan hurtigt tilegne dig kendskab og forståelse af nye IT-systemer, og er rutineret bruger i Office. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til Master Cater, hvilket dog ikke er et krav.
Personligt er du ansvarsbevidst, analytisk og kan lide at arbejde med deadlines, samtidig med, at du er fleksibel og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du har en positiv indstilling og et godt humør, arbejder struktureret og kan håndtere mange opgaver på én gang samt bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag. Og så er du god til at omgås mange forskellige mennesker med forskellige færdigheder og baggrunde.
Ansættelsesvilkår- Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men vi er åbne for forhandling. Opstart snarest muligt, dog venter vi gerne på den rette kandidat
- Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet 6.30 – 16.00 med lejlighedsvise afdelingsbesøg sen eftermiddag/tidlig aften
- Tjenestested er hovedsageligt på Blegdamsvej, men der kan forekomme oplæring, møder og lignende på Glostrup efter aftale
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst indgået med Danske Regioner og relevant organisation.
Vi står klar med oplæring og masser af nye spændende opgaver, så hvis dette har vakt din interesse, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere? Så kontakt Kostkonsulent Tina Marie Hviid på 21 22 59 31 eller send en mail til
tina.marie.hviid@regionh.dkSådan søger du Send ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen
Ansøgningsfrist D. 20. april 2026
Samtaler afholdes løbende
Om os Centralkøkkenet er en del af funktionen Enhed for Mad og Drikke (EMD), og har ansvaret for at tilberede velsmagende og målrettet mad til ca. 800 patienter. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave, hvor maden skal være både appetitvækkende og ernæringsrigtig. Vi arbejder målrettet mod øget brug af økologiske og bæredygtige råvarer og stræber hele tiden efter at forbedre vores praksis.