Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt team af specialister og skabe retning, sammenhæng og kvalitet i SEGES Innovations tværgående fonds- og innovationsindsats?
SEGES Innovation søger en visionær og relationsstærk afdelingsleder til Projects & Innovation, som spiller en central rolle i udviklingen af innovative løsninger og projekter for dansk landbrug. Du får ansvar for personaleledelse, faglig udvikling og strategisk retning af et team på ca. 10 højt specialiserede vidensmedarbejdere – og for at styrke fondsprocesser, porteføljestyring og projektudvikling, så ansøgninger og projekter gennemføres professionelt, strategisk og med høj kvalitet.
Stillingen er forankret i Operations, hvor du indgår i et lederteam og deler ansvar for retning, prioritering og tværgående samarbejde.
Dine primære opgaver
Strategisk retning, projekter og samarbejde
Have det overordnede ansvar for fonds- og projektprocesser – fra prioritering og ansøgning til opstart, gennemførelse og opfølgning – og sikre sammenhæng mellem ressourcer, deadlines og strategiske mål
Fastholde og udvikle årshjul og fælles praksis for fondsansøgninger og projektforløb, så kvalitet og fremdrift understøttes systematisk
Skabe sammenhæng på tværs af landbrugsfagligheder og organisatoriske enheder – og styrke samarbejdsrelationer i Operations og på tværs af SEGES Innovation
Indgå i strategisk sparring og bidrage til udviklingen af Operations’ rolle som en stærk understøttende funktion i SEGES Innovation
Samarbejde tæt med bl.a. Finance og Compliance om økonomi, QMS og kapacitetsplanlægning
Personaleledelse og teamudvikling
Lede og udvikle et fagligt ambitiøst team af specialister
Fastlægge og vedligeholde rammer for samarbejde, vidensdeling og fælles retning
Understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel gennem sparring, feedback og kompetenceudvikling
Udøve en tydelig, nærværende og inspirerende ledelse i både drift, forandringer og udvikling
Din profil
Vi søger dig, der:
Har erfaring med personaleledelse – eller har tydeligt potentiale, mod og lyst til at udvikle dig som leder
Har erfaring med porteføljestyring, projektprocesser og/eller fondsarbejde
Kan skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse sammenhænge
Arbejder både operationelt og strategisk og kan navigere sikkert i en matrixorganisation
Har forståelse for økonomi, budgetter og ressourceanvendelse i fondsprojekter
Vi tilbyder
Du får en lederrolle med reel indflydelse i et dynamisk videns- og innovationsmiljø med:
En nøgleplacering tæt på fagligheder, projekter og strategiske beslutninger
Et ambitiøst og fagligt stærkt team
Et godt arbejdsmiljø med højt engagement og samarbejde
Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Ansøgningsfrist: 12. april 2026
Samtaler: forventes afholdt i uge 16–17
Opstart: 1. juni 2026
Yderligere oplysninger fås hos Senior Vice President Anne Cathrine Thorup på tlf. 30 62 27 93 eller acat@seges.dk.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
| Firma | SEGES Innovation P/S Følg |
| Kontaktperson | Anne Thorup |
| Arbejdsadresse | Agro Food Park |
| Postnr.: | 8200 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 30622793 |
| acat@seges.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/04/2026 |