Center for Skole og Læring søger to uddannelsesledere, der kan indgå i den samlede ledelse af Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon.
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Din profil
Du skal have omfattende kendskab til grundskolens praksis samt indsigt i læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelse på skoleområdet. Den ene af de to profiler, vi søger, skal derudover have erfaring med e-læringsuddannelse, herunder både udvikling af dette uddannelsesformat og daglig drift samt uddannelsesstruktur og skemaplanlægning. Den anden profil skal have erfaring med efter- og videreuddannelse af voksne og samarbejde med kommuner om relevante aftagerbehov. Derudover erfaring med efter- og videreuddannelsesdidaktik og ledelse af vidensmedarbejdere, der bl.a. løser efter- og videreuddannelsesopgaver inden for skoleområdet samt gerne omfattende erfaring med adjunktvejledning. Begge profiler skal have stærke relationelle kompetencer og være optaget af det tværgående samarbejde i center for skole og læring. Derudover kan du se dig selv i følgende:
Du har interesse for og/eller erfaring med personaleledelse af vidensmedarbejdere.
Du er lyttende og trives med dialogisk ledelse og har fokus på værdien af stærke samarbejdsrelationer. Du er optaget af både den enkelte medarbejder samt at skabe et stærkt arbejdsfællesskab om det, vi skal lykkes med.
Faglig ledelse.
Du har interesse for at påtage dig fagligt ledelsesansvar for CSLs læreruddannelse og/eller efter- og videreuddannelse. Du er i stand til at gribe muligheder og sætte dem ind i en større strategisk sammenhæng. Du tænker helhedsorienteret.
Du har erfaring med udvikling og kvalitet.
Som uddannelsesleder har du ansvar for at sætte retningen for udvikling og kvalitet i centerets ydelser og opgaver. Du kan omsætte krav til konkrete handlinger, der skaber værdi for både studerende, samarbejdspartnere og undervisere. Du kan drive udviklingsprocesser, prioritere indsatser og sikre, at forbedringer sker i tæt dialog med dem, der er tæt på opgaverne.
Du har personlig gennemslagskraft, en stærk integritet og er optaget af at udvikle dig som leder.
Du er en udpræget holdspiller og indgår engageret i samspil med medarbejdere, dine lederkolleger og studerende/samarbejdspartnere. Du trives med en uformel og uhøjtidelig jargon, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og hvor vi sammen drøfter de dilemmaer, vi møder. Du er i stand til at håndtere og prioritere i modsatrettede krav og forventninger, som er en uundgåelig del af hverdagens mange hensyn. Du bidrager til at finde løsninger og gode kompromisser med hensyntagen til forskellige aktørers forskelligartede perspektiver.
Du skal være optaget af at udvikle bl.a. den organisatoriske ledelse.
Du bliver en del af et stærkt og samarbejdsorienteret center og en ambitiøs professionshøjskole. Internt i centeret arbejdes der med udfoldelse af de potentialer, der ligger i samspillet mellem centerets efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling, læreruddannelsen, CFU og professionsmasteruddannelser. Du skal være optaget af at udvikle synergier, fx ved at vi i centeret omsætter resultater fra forskning og udvikling til undervisning på professionsmasteruddannelse og i efter- og videreuddannelse, opsøger synergier mellem CFU-aktiviteter og læreruddannelse mv. Dette kræver tæt og forpligtende samarbejde med de kolleger i centerledelsen, som har det tværgående ansvar for disse områder. Ligeledes skal du bidrage til konstruktiv og kontinuerlig udvikling af det tværgående samarbejde mellem Center for Skole og Læring og relevante fællesfunktioner på Absalon med respekt for forskellige fagligheder.
Du er optaget af samarbejde og er konstruktiv og løsningsorienteret.
Du kan samle og lede på tværs af faglige miljøer i arbejdet med at udvikle centerets opgaver. Du har evnen til at lytte og inddrage de relevante aktører, skabe fælles retning og finde løsninger, der balancerer forskellige perspektiver og driver processen fremad. Du bidrager til et konstruktivt arbejdsmiljø, hvor dialog og fælles ejerskab er i centrum, og hvor der er plads til et godt grin.
Derudover skal du have relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau og erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere.
Dine arbejdsopgaver
Personaleledelse.
Du bliver personaleleder for en gruppe meget kompetente medarbejdere, som løser forskellige opgaver i centeret.
Du formår at lede vidensmedarbejdere, der løser opgaver i hele Center for Skole og Læring, og du arbejder ledelsesmæssigt med de synergier, der er mellem løsning af opgaver i centerets forskellige ydelser. Som personaleleder udarbejder du i tæt samarbejde med centerledelsen og i dialog med egne medarbejdere opgaveporteføljer ud fra den aftalte allokeringsproces i Center for Skole og Læring og på Absalon.
Faglig ledelse.
Du får fagligt ledelsesansvar for tværgående ansvarsområder i centeret, herunder for enten e-læring eller efter- og videreuddannelse.
Kontakt til samarbejdspartnere.
Som uddannelsesleder vil du have samarbejde med de regionale institutioner og kommunale aktører. Som del af en samlet centerledelse vil du ligeledes blive involveret i sektorsamarbejde. Her vil du indgå i samarbejde med uddannelsesledere og andre fra de øvrige professionshøjskoler i Danmark.
Driftsledelse
På Absalon lægger vi vægt på, at de overordnede strategier kan mærkes i den daglige drift. I samarbejde med de øvrige uddannelsesledere får du ansvar for den daglige drift af dine ansvarsområder. Driftsledelse handler bl.a. om løbende at følge med i kvalitetssikringen af vores udbud og følge op, når der er behov, samt at have den kontinuerlige kontakt med studerende og samarbejdspartnere og sikre, at aftalte tiltag finder sted.
Dine kolleger
Center for Skole og Læring består af ca. 180 medarbejdere, der arbejder med grunduddannelse til lærer, efter- og videreuddannelse samt anvendelsesorienteret forskning og udvikling inden for skoleområdet. Derudover er CFU en central del af Center for Skole og Læring. Fra sommeren 2026 udbyder vi også en Professionsmasteruddannelse.
Du bliver en del af en samlet centerledelse. Centerledelsen er en samarbejdsorienteret gruppe med stort engagement og en undersøgende tilgang til de opgaver, vi sammen løser. Vi værdsætter gode faglige dialoger, der sikrer de bedst mulige beslutninger. Vi trives med et godt grin og en uhøjtidelig jargon og vi lægger vægt på involvering og et godt arbejdsmiljø i hele centeret.
Dit primære ansættelsessted bliver Campus Roskilde. Der vil være møder på Absalons øvrige campusser og der vil derfor være kørsel i forbindelse med jobbet.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område
- Stillingen er på fuld tid med start den 1. juni 2026. Primære ansættelsessted vil være Campus Roskilde.
- Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef for Center for Skole og Læring Stina Løvgreen Møllenbach på 72482393, mail slm@pha.dk javascript:void(0)
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side, senest den 15.april 2026.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.