WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Drømmer du om et job, hvor du har tid til det, der virkelig betyder noget – og hvor du kan bringe din faglighed i spil?
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Drømmer du om et job, hvor du har tid til det, der virkelig betyder noget – og hvor du kan bringe din faglighed i spil?
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk

Drømmer du om et job, hvor du har tid til det, der virkelig betyder noget – og hvor du kan bringe din faglighed i spil?

Er du pædagog, pædagogisk assistent eller erfaren pædagogmedhjælper, og brænder du for at arbejde med børn i alderen 0–3 år? Ønsker du en god normering, tid til nærvær, leg og fordybelse samt muligheden for at gøre en forskel gennem din pædagogiske faglighed?

I vores Gæstehuset vil du skabe trygge og udviklende rammer for børnene og samtidig støtte kollegaer i deres pædagogiske arbejde. Du bliver en del af et lille team, hvor I sammen tager ansvar for, at hverdagen bliver meningsfuld, tryg og udviklende for alle børn.

Om Gæstehuset

Gæstehuset ligger centralt tæt på Vallensbæk Station og i tilknytning til dagplejens legestue. Vi modtager børn fra dagplejere, der er fraværende på grund af ferie, sygdom eller kursus. Antallet af børn varierer fra dag til dag, i enkelte perioder med op til 15 børn i alderen 0–3 år.

På andre dage, hvor personalekapaciteten tillader det, understøtter medarbejderne i Gæstehuset dagplejernes arbejde i legestuen og i andre pædagogiske aktiviteter, fx med børn med særlige behov.

Der er ansat tre pædagogiske medarbejdere i huset, og ambitionen er, at Gæstehuset skal være et sted med høj pædagogisk kvalitet og inspirerende læringsmiljøer, hvor børnene kan indgå i meningsfulde og udviklende fællesskaber på tværs af dagplejen.

Om jobbet

Arbejdet i Gæstehuset er en særlig pædagogisk opgave, fordi børnegruppen varierer fra dag til dag. Du bliver en del af et lille team, hvor I sammen tager ansvar for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, samtidig med at I samarbejder tæt med forældrene om barnets hverdag og behov.

Din rolle er at skabe trygge og genkendelige rammer, hvor børnene kan udforske, lære og lege. Du planlægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter med legen i centrum og altid med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Du deltager aktivt i samarbejdet med dagplejerne og bidrager til at skabe sammenhæng på tværs af dagplejens enheder, ligesom du bringer ny faglig inspiration ind i deres pædagogiske praksis.

I Gæstehuset får du mulighed for at udvikle din faglighed, være med til at forme husets hverdag og styrke børnenes trivsel og udvikling. Vi lægger vægt på personalets kontinuerlig læring, og der er derfor gode muligheder for faglig udvikling. Lige nu har vi særligt fokus på at blive ICDP-certificeret i efteråret 2026.

Om dig

Vi søger en medarbejder med solid viden om og erfaring med små børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du kan skabe en tryg, omsorgsfuld og struktureret hverdag, er omstillingsparat og agerer fleksibelt, når dagen tager nye retninger.

Du møder børn, forældre og kolleger med nærvær og anerkendelse, har et børnesyn med afsæt i barnets perspektiv og er dygtig til at opbygge tillidsfulde relationer.

Du ønsker at udvikle din faglighed og bidrage aktivt til at forme hverdagen i Gæstehuset. Du planlægger og gennemfører lege- og læringsaktiviteter og arbejder trygt med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan give kollegial feedback i et anerkendende perspektiv og bidrager til fælles udvikling og refleksion.

Omsorg og nærvær er en naturlig del af din tilgang, og du bringer glæden ved leg ind i børnenes hverdag. Du er nysgerrig på nye metoder og idéer, deler dine erfaringer med kolleger og bidrager til, at Gæstehuset er et sted, hvor børnene oplever tryghed, glæde og inspirerende aktiviteter hver dag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 6.45–16.30, og tilrettelægges efter belægningen. Der forventes fleksibilitet i forhold til arbejdstiden, men der er mulighed for at afholde hele afspadseringsdage. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt to referencer.

Har du lyst til at gøre en positiv forskel i vores børns hverdag?

Vil du høre mere om arbejdet i Gæstehuset, kan du kontakte leder Susanne Nielsen på 47 97 45 20, dagplejepædagog Jeannie Roy Henningsen på 23 65 11 41 eller Gæstehusets personale på 51 54 60 05.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2026
Samtaler forventes afholdt den 23. april 2026
Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2026


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Firma Vallensbæk Kommune Følg
Kontaktperson Susanne Nielsen
Arbejdsadresse Vallensbæk Stationstorv
Postnr.: 2665
Kommune Vallensbæk
Telefonnr. 24880968
E-mail sun01@vallensbaek.dk
Ansøgningsfrist 21/04/2026
Valgt stilling