Kan du kommunikere på tegnsprog, har du overskud i livet og i kalenderen, og har du lyst til at gøre en forskel for et andet menneske? Så er dette job som kontaktperson måske noget for dig.
På vegne af Odense Kommune søger CFD Rådgivning kontaktpersoner til mennesker, som er døve og har et synstab. Kommunikationen foregår på tegnsprog.
Der er tale om timelønnet arbejde ca. fem timer hver eller hver anden uge samt 200 timer årligt. Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med personen, du arbejder med.
Som kontaktperson bidrager du med
ledsagelse
beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse)
støtte i at få nyheder og anden information
støtte i kommunikation med andre.
Arbejdsopgaver
Som kontaktperson fungerer du som personens øjne i samspillet med omgivelserne. Du skal bl.a. ledsage og synsbeskrive, hvor I færdes, i forbindelse med
indkøb
besøg hos læge, kommunikationscenter o.lign.
oseture og gå-ture i byen
synsbeskrivelse ved praktiske opgaver i hjemmet ude og inde, såsom tjekke datoer på madvarer
informere om nyheder fra ind- og udland
besøg på restaurant og café
aktiviteter og arrangementer bl.a. via DøvBlinde Danmark og Dansk Blindesamfund.
sociale arrangementer med venner og familie
evt. weekendophold og udlandsrejser (kulturrejser og storbyferier).
Arbejdet er ikke fysisk anstrengende.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, lærer vi dig det.
Vi forventer, at du
kan kommunikere på tegnsprog
kan være fleksibel med arbejdstider
har mulighed for at være væk hjemmefra i forbindelse med en rejse til udlandet
er moden, rolig, venlig og imødekommende
er pålidelig og stabil og åben for at lære nyt
har god situationsfornemmelse.
Før du begynder arbejdet, skal du gennemføre et e-læringsforløb på 2,5 timer, som giver dig en introduktion til arbejdet. Dette foregår hjemme ved din egen computer, og du får løn for det.
Det forventes, at du deltager i undervisning og supervision hos CFD Rådgivning. Du vil desuden også få oplæring og løbende sparring fra døvblindekonsulenten.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Du kan også se dette indslag på tegnsprog fra Tidens Tegn om at arbejde som kontaktperson.
Som kontaktperson ansættes du i Odense Kommune, og løn og ansættelsesforhold aftales med Odense Kommune.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jette Mistegård Jørgensen på jmj@cfd.dk eller 2921 9974.
Send din ansøgning og CV til job_ktp@cfd.dk snarest muligt. Skriv "Kontaktperson – Odense" i mailens emnefelt. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 28. april 2026, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
| Firma | CFD Fredericia rådgivning og vejledning Følg |
| Kontaktperson | Jette Mistegård Jørgensen |
| Arbejdsadresse | Danmarksgade |
| Postnr.: | 7000 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 29219974 |
| jmj@cfd.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/04/2026 |