Vil du gøre en reel forskel for voksne med autisme?
Har du lyst til at bringe din socialfaglige viden og erfaring i spil i en koordinerende funktion hos en af Danmarks største leverandører af specialiserede autismetilbud?
Har du tilmed stærke relationelle kompetencer og solid viden om serviceloven?
Så er du måske vores nye kollega i matchningsteamet.
Vi søger en erfaren socialrådgiver på fuld tid til en central funktion i Specialområde Autisme, hvor vi bygger bro mellem borgere, kommuner og vores botilbud.
Om afdelingen
Matchningsteamet består af socialrådgivere, en pædagogisk konsulent, en psykologisk konsulent og en administrativ medarbejder. Sammen varetager vi dels matchningen af borgere til vores botilbud - fra den indledende henvendelse til borgerens indflytning - og dels ledelsesunderstøttelse og rådgivning af vores tilbud i forbindelse med det løbende kommunesamarbejde.
Vi arbejder på tværs af mange fagligheder og funktioner, både internt i specialområdet og med eksterne samarbejdspartnere. Du får derfor en varieret og tværgående rolle med stort ansvar og alsidige kontaktflader.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Der vil være mulighed for hjemmearbejde, og vi prioriterer løbende faglig udvikling og aktiv netværksdannelse - blandt andet gennem deltagelse i relevante konferencer og faglige arrangementer som f.eks. Socialrådgiverdagene.
Om jobbet
Som socialrådgiver i matchningsteamet bliver du en del af Specialområde Autismes sekretariat, hvor vi også arbejder med opgaver inden for løn & personale, HR, it og økonomi.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
I Specialområde Autisme arbejder vi ud fra et fælles fagligt fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis, hvor borgeren altid er i centrum.
Om dig
Det er samtidig et plus, hvis du kender til eller har arbejdet på autismeområdet.
Dit arbejdssted er som udgangspunkt i Silkeborg. Du skal have kørekort og adgang til egen bil, da stillingen indebærer kørsel til afdelinger og samarbejdspartnere.
Du kan forvente af din leder, at kerneopgaven og medarbejderne sættes i centrum. Målet er, at vi har en fælles forståelse af retningen og ved, hvad vi sammen skal opnå. Daglige beslutninger skal træffes dér, hvor den største faglige ekspertise findes. Din leder er ofte den, der stiller spørgsmålene, så din viden og faglighed får plads og gennemslag. Det tilstræbes at skabe et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor der vises tillid til den enkelte, og hvor fejl betragtes som en naturlig del af læring og udvikling. Vi anerkender, at mennesker er forskellige, og derfor skal der være plads til forskellighed – både i ord og handling.
Få mere at vide
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte en af os:
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er søndag den 19. april.
Du kan uploade dit CV sammen med enten en skriftlig ansøgning eller en kort video. Vi vil gerne høre dine tanker om, hvordan du både fagligt og socialt kan bidrage til teamet.
Uanset om du vælger video eller skriftlig ansøgning, ser vi frem til at høre fra dig.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 22. april. I tilfælde af en anden samtalerunde forventes denne afholdt fredag den 24. april.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Region Midtjylland og din fagorganisation og aftaler om Ny løn.
Vi vil gerne ansætte dig senest 1. juni - og gerne tidligere.
Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse meget mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Mette Johansen |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | +4524767858 |
| Ansøgningsfrist | 19/04/2026 |