WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Project Manager Commissioning
Gibotech A/S - Odense
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Project Manager Commissioning
Gibotech A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Skadeleder (asbest) søges til Recover i Odense
Recover Nordic ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Projektleder til stærk Erhvervsafdeling
Svanekøkkenet - Odense
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Projektleder/ingeniør til grønne energiløsninger:
Energi Fyn - Odense

Project Manager Commissioning

Vil du stå i spidsen for klargøring og idriftsættelse af teknisk avancerede automatiserings- og robotløsninger i en international kontekst? Trives du med ansvar, koordinering og synlig projektledelse i komplekse projekter?

Fokus på idriftsættelse

Med reference til Head of Projects vil du få en central rolle i projektafviklingen, hvor du står i spidsen for dit team som sikrer, at løsningerne bringes sikkert fra installation til stabil og godkendt drift hos kunden. Du koordinerer test, fejlhåndtering, verifikation og dokumentation i tæt samarbejde med interne teams og eksterne partnere.

I forbindelse med afvikling af projekterne, kan der forventes nogen rejseaktivitet og derved også muligheden for at få en bred international kontaktflade.

Dine arbejdsopgaver

  • Synlig projektledelse og motivering af engagerede og videnstunge medarbejdere
  • Overordnet styring af interne/eksterne projekter med særlig fokus på test og idriftsættelse
  • Sikre de bedste løsninger og processer via overblik over opgaver, ressourcer og kompetencer
  • Mødeledelse, samt ansvar for tidsplaner og projektøkonomi
  • Sikre udarbejdelse af dokumentation

Hvem er du?

Du har en teknisk baggrund og en interesse for test og idriftsættelse af automatiseringsløsninger. Samtidig bringer du erfaring med projektledelse, hvilket gør dig i stand til at drive projekter sikkert i mål.

Du navigerer ubesværet i komplekse tekniske miljøer og formår at omsætte teknisk viden til klar og målrettet kommunikation. Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst og trives i en hverdag, hvor kvalitet, deadlines og tæt samarbejde er i fokus. Vi ser gerne, at du har erfaring med softwareudvikling, PLC-styring eller robotteknologi.

Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og skaber tillid omkring dig. Du tager naturligt ejerskab, bevarer overblikket og motiveres af en synlig rolle med bred kontaktflade, både internt og eksternt. Du kommunikerer flydende og professionelt på dansk og engelsk, og har du kendskab til tysk, er det en klar fordel.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er udadvendt og en stærk kommunikator, der formår at skabe relationer og samarbejde på tværs af hele organisationen.
  • Er team- og udviklingsorienteret, og går forrest i dagligdagen.
  • God til at bevare overblikket – også i pressede situationer

Hvad du kan forvente hos os?

Hos Gibotech bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor teknologisk nysgerrighed, præcision og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der er plads til grin i hverdagen. Vi løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes i et miljø med højt fagligt niveau og god stemning.

Du får ansvar og indflydelse på dine opgaver og er med hele vejen fra idé til drift. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og står sammen, når løsningerne skal fungere i praksis – med fælles fokus på at skabe reel værdi for vores kunder.

Kulturen er uformel, tonen er direkte, og der er højt til loftet. Med base i Odense og projekter i både Danmark og udlandet tilbyder vi en varieret hverdag med tekniske udfordringer, stærkt kollegaskab, sociale arrangementer via personaleforeningen og heriblandt personalegoder som sodavand og morgenbrød.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV.

Firma Gibotech A/S Følg
Kontaktperson Helle Meng
Arbejdsadresse Datavej
Postnr.: 5220
Kommune Odense
Telefonnr. 41533063
E-mail heme@gibotech.dk
Ansøgningsfrist 01/05/2026
Valgt stilling