Vil du være med til at styrke læsekulturen og skabe inspirerende biblioteksoplevelser for børn og unge på Ordrup Bibliotek i Gentofte?
Som vores nye børnebibliotekar får du en central rolle i både driften og udviklingen af børneområdet. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe nærværende aktiviteter, der spejler og aktualiserer lokalsamfundets interesser.
Din rolle
Du bliver en del af det levende miljø på Ordrup Bibliotek, som er placeret ovenpå Ordrup Multihal og tæt forbundet med både Ordrup Skole, Ordrup Gymnasium og Ordrup Park. Huset er tegnet af arkitekt Søren Robert Lund, indviet i 2008 og fungerer som et multifunktionelt kulturhus.
Du får gode muligheder for at videreføre eksisterende samarbejder samt udvikle nye læsefællesskaber, der engagerer børn og unge.
Gentofte Kommune har mange aktive frivillige, som Gentofte Kultur og Bibliotek samarbejder tæt med. Du indgår i dette samarbejde på en nysgerrig og tillidsvækkende måde, så frivilliges virkelyst fortsat styrkes og bringes i spil.
I hverdagen bidrager du til en smidig og professionel drift af børneområdet. Det indebærer blandt andet materialehåndtering, udstillinger, vagtdækning og afvikling af arrangementer.
Stillingen omfatter ca. 4 ugentlige biblioteksvagter, herunder lukkevagt samt lørdagsvagt hver tredje uge.
Vi lægger vægt på, at du
• har dokumenteret erfaring med kultur- og bibliotekstilbud til børn
• har en inkluderende og inspirerende børnefaglig tilgang
• har erfaring med frivillige organisationer, vagtkoordinering eller lignende
Vi tilbyder
• en central rolle i driften og udviklingen af børnebiblioteket på Ordrup Bibliotek
• et stærkt fagligt og socialt fællesskab med engagerede kolleger
• et levende børnefagligt miljø på tværs af bydelsbibliotekerne og hovedbiblioteket
Gentofte Kommune har seks biblioteker, som alle fungerer som kulturhuse med plads til fordybelse, borgerdrevne aktiviteter, fællesskaber og kulturoplevelser. Bibliotekerne løser opgaver på tværs af kommunens kulturområde og bidrager desuden til nationale opgaver gennem Centralbiblioteksfunktionen for Region Hovedstaden.
Vores arbejdsplads
I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores fælles strategi Sammen om Gentofte bygger på tre værdier:
• Vi er kompetente og stolte af vores faglighed
• Vi er ordentlige og møder hinanden med tillid og respekt
• Vi er rummelige og giver plads til forskellighed
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 t/uge og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen forudsætter en tilfredsstillende børneattest og offentlig straffeattest. Stillingen ønskes besat fra den 1. juni 2026 eller snarest muligt herefter.
Ansættelsesproces
Vil du høre mere om stillingen kontakt afdelingsleder Pauline Raff på mail ppra@gentofte.dk eller på tlf. 29 29 92 46 eller Maria Bruun på mail marb@gentofte.dk eller på telefon 28 44 37 54.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. april.
| Firma | Gentofte Kommune Følg |
| Kontaktperson | Maria Bruun |
| Arbejdsadresse | Bernstorffsvej |
| Postnr.: | 2920 |
| Kommune | Gentofte |
| Telefonnr. | 28443754 |
| marb@gentofte.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/04/2026 |