Har du lyst til at arbejde tæt på praksis i skoler og daginstitutioner i Vallensbæk og styrke indsatsen for børn og unge med sproglige- og kommunikative udfordringer?
I PPR Vallensbæk har vi brug for dig, der vil være en del af pædagogisk psykologisk rådgivning, som styrker læringsmiljøer og børnefællesskaber i kommunens dagtilbud og skoler og bidrage til at sikre udvikling og trivsel for børn og unge.
Vi tilbyder en ledig stilling som tale-høre konsulent og søger en kollega med erfaring fra børne- og ungeområdet, der har lyst til at indgå i arbejdet omkring børn- og unge med sproglige udfordringer og bidrage til at klæde pædagoger, lærere og forældre på til at arbejde med barnets sprog i hverdagen. Du har også meget gerne have faglig og praktisk indsigt i sprogarbejde med flersprogede børn og unge.
Vigtigste opgaver i stillingen:
- Arbejde med sproglige undersøgelser og vurderinger af børn og unge med henblik at klæde fagprofessionelle og forældre på til arbejdet med barnets sprog i hverdagen
- Indgå i arbejdet med det alment forebyggende arbejde/tidlig indsats og udvikling af de fagprofessionelles kompetencer i arbejdet med udviklende sprogmiljøer i skoler og daginstitutioner
- Bidrage med logopædfaglig rådgivning til ledelser, ressourcepersoner og forældre
- Bidrage ind i arbejdet med pædagogiske-psykologiske vurderinger i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
Dine kompetencer:
- Er uddannet audiologopæd eller har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi
- Har erfaring med eller interesse for PPR’s funktion og kerneopgave
- Har en stærk motivation for at arbejde med tidlige og forebyggende indsatser, der sigter mod udvikling af de sproglige læringsmiljøer
- Har blik for værdien af tværfagligt samarbejde om opgaveløsningen
- Motiveres af samarbejdet med forældre og er nysgerrig på at afsøge nye veje heri
- Forstår at navigere i tværfagligt samarbejde i håndteringen af sammensatte problematikker
Det får du hos os:
- En dygtig og engageret tværfaglig kollegagruppe, der vægter nærvær og samarbejde omkring opgaveløsningen højt og er parat til konstruktiv faglig sparring og opkvalificering
- Afvekslende arbejdsopgaver med mulighed for at arbejde med både enkeltsager samt udvikling af børnenes kontekster
- Kompetenceudvikling i jobbet
- En arbejdsplads med højt til loftet, hjælpsomhed og socialt sammenhold
- Ledelse tæt på og med tillid til, at alle gør deres bedste og bidrager ind i opgaveløsningen
Ansøgningsfrist Fristen for at søge stillingen er tirsdag d. 21.04.2026.
Praktiske oplysninger: Der er tale om en fast stilling 34 timer ugentligt med ansættelse snarest muligt.
Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Center for Børn og Unge i hænde senest tirsdag d. 21.04.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.
Har stillingen vagt din interesse og vil du gerne høre mere om PPR Vallensbæk og indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Anne-Mette Midtgaard, mail:
amm02@vallensbaek.dk tlf. 93588867.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Om Vallensbæk Kommune I Vallensbæk Kommune arbejder vi med at skabe sammenhæng på tværs af hele Børne- og Ungeområdet ved at have en ambitiøs udviklingsstrategi. Her vil du blive en aktiv del af arbejdet med den fortsatte udvikling.
Vallensbæk er en geografisk mindre kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur og fritidsinstitutioner.
Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning. Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis.