WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/04/2026
favourite-job-icon
4 erfarende jordemødre til delestillinger mellem fødegang og barselsafsnit 5033/34 på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/04/2026
favourite-job-icon
4 erfarende jordemødre til delestillinger mellem fødegang og barselsafsnit 5033/34 på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Jordemødre eller sygeplejersker til barselsgangen på Rigshospitalet – vi udvider med nye familiestuer
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 13/04/2026
favourite-job-icon
Er du nysgerrig på det organisatoriske og glad for klinikken?
Rigshospitalet - København

4 erfarende jordemødre til delestillinger mellem fødegang og barselsafsnit 5033/34 på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Vil du arbejde med hele det obstetriske forløb – og være med til at forme fremtidens barselspleje?

Nu har du muligheden for at blive en del af fire delestillinger, hvor du arbejder både på fødegangen og på barselsafsnit 5033/34.

Hos os arbejder vi målrettet med at skabe mere sammenhængende og familiecentrerede patientforløb. Vi tror på, at kvaliteten styrkes, når vi som fagpersoner følger familien på tværs af fødsel og barsel – og når vi samarbejder tæt om hele forløbet. Delestillingen giver dig derfor en unik mulighed for at udvikle en bred obstetrisk faglighed og samtidig bidrage aktivt til at styrke sammenhængen mellem fødegang og barsel.

Samtidig er vi i gang med at udvikle fremtidens barselspleje frem mod Mary Elizabeths Hospital i 2027, hvor barselsafsnittene samles, og hvor vi i endnu højere grad kommer til at arbejde med at holde mor, barn og partner samlet gennem hele indlæggelsen.

Barselsafsnit 5033/34 er et specialiseret barselsafsnit, hvor vi modtager kvinder med medicinske og kirurgiske sygdomme eller komplikationer efter fødslen. Det betyder, at du hos os møder familier, hvor fødselsforløbet kan være mere komplekst, og hvor klinisk blik, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende. Vi modtager blandt andet patienter med sygdomme som diabetes, præeklampsi, hjertesygdom og stofskiftesygdomme samt kvinder, der har haft fødselskomplikationer eller har behov for tæt observation efter fødslen.

Afsnittet har i dag 24 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter, hvor kvinder observeres og behandles efter kejsersnit eller andre fødselskomplikationer. I forbindelse med etableringen af fire nye familiestuer udvider vi afsnittet til i alt 28 sengepladser. På familiestuerne kan mor, barn og partner være samlet under hele indlæggelsen.

Stillingerne er organiseret som de øvrige delestillinger i huset, hvor du arbejder tre uger ad gangen på skift mellem fødegang og barselsafsnit. På barselsafsnittet arbejder du i 8-timers vagter – også i weekender. Stillingerne er på fuld tid, med en eventuel aftale om normreduktion. Du oppebærer fortsat fødegangstillægget, da 50 % af din arbejdstid ligger på fødegangen. Ferie og omsorgsdage fordeles så vidt muligt ligeligt mellem de to afsnit.

Da stillingen er en delestilling, ser vi gerne, at du er en erfaren jordemoder. Hvis du får stillingen, finder vi i fællesskab den ledelsesmæssige forankring, der giver bedst mening. Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb, som tager afsæt i dine kompetencer, så du bliver tryg i begge funktioner, inden du får selvstændigt ansvar.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller komme forbi til en kop kaffe og se vores afsnit.

Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff tlf. 35 45 51 39 eller oversygeplejerske Iben Toftegaard 35 45 76 26

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag d. 22. april 2026. Vi vil indkalde og afholde samtaler løbende.

Søg stillingen via linket:

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Lise Jul Scharff
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35455139
E-mail lise.jul.scharff@regionh.dk
Ansøgningsfrist 22/04/2026
Valgt stilling