WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland; som klinisk IT-konsulent med en baggrund som Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator
Region Sjælland - Ringsted
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
Ny
favourite-job-icon
Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland; som klinisk IT-konsulent med en baggrund som Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren Test Manager til Koncern Digitalisering
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
favourite-job-icon
Strategisk Indkøbskonsulent til Koncern Digitalisering
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
IT-teknologiarkitekt med fokus på løsninger og dokumentation
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 13/04/2026
favourite-job-icon
IT-løsningsarkitekt – vær med til at forme fremtidens sundheds-IT
Region Sjælland - Ringsted

Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland; som klinisk IT-konsulent med en baggrund som Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator

Hvis du vil være med til at fremme brugen af patientjournalen, Sundhedsplatformen, og andre digitale løsninger der understøtter patientbehandlingen på regionens sygehuse, så søger vi lige nu en ny kollega til vores KIK-team.

Et styrket system skal sikre mere tid til patienterne

Kombinationen af sundhed, IT og data har store potentialer, og Regionsrådets politiske ambitioner for Sundhedsplatformen er klare: Klinikerne skal have mere tid til patienten, systemets kvalitet skal højnes, sundhedsdata skal anvendes mere effektivt, og patienter skal inddrages mere.

Som klinisk It-konsulent bliver du en central aktør i understøttelsen af kliniske arbejdsgange i Sundhedsplatformen og andre kliniske it-systemer. Din hverdag vil være fyldt med forskelligartede opgaver, der spænder fra at analysere og løse komplekse sager til at deltage i modning og implementering af systemopdateringer og målrettede indsatser.

Du skal analysere og vurdere komplekse problemstillinger, og sikre brobygning mellem klinikken og relevante samarbejdspartnere i løsning og vurdering af opgaver. Dette indebærer også, at du tilrettelægger og deltager i undervisning og workshops med klinikere og slutbrugere. Derudover vil du være en vigtig spiller i tværgående projekter på tværs af sygehusene i Region Sjælland, hvor du vil bidrage til at optimere arbejdsgangene og sikre en effektiv implementering af den kliniske it-løsning.

Hvad bliver du en del af?

Du vil indgå i Team KIK, som er en del af enheden Digital Transformation. Teamet består af 1 teamleder og 15 kliniske IT-konsulenter, der alle har erfaring fra sundhedsvæsnet.

Dit arbejdssted vil i hovedparten af tiden være med fysisk tilstedeværelse i Koncern Digitalisering, som ligger på Ringsted sygehus. Du vil hovedsaligt løse opgaver på Sjællands universitetshospital (SUH) med lokation i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster, men der kan også være opgaver, som skal løses på Region Sjællands øvrige sygehuse. Fredage er en fast ugentlig arbejdsdag i Ringsted.

Der forekommer ligeledes mødeaktivitet i Region Hovedstaden, som er vores tætte samarbejdspartner. Dit arbejde planlægges i samarbejde med Kliniske Digitaliserings Koordinatorer, Digitaliserings- og indsatsteams samt din teamleder. Når du starter hos os, vil du gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, der klæder dig på til opgaven som klinisk IT-Konsulent.

Som klinisk IT-konsulent bruger jeg min sundhedsfaglige erfaring til at bygge bro mellem klinik og IT. Det er motiverende at hjælpe klinikere med at få mest muligt ud af systemerne. Jeg har stor indflydelse på mine opgaver – og det sociale og faglige fællesskab i teamet gør en kæmpe forskel i hverdagen. Her er virkelig fokus på faglighed, samarbejde og work-life-balance, jeg kan kun sige: Søg det! - Vicki Brink Madsen, kollega i KIK teamet

Har du erfaring med Sundhedsplatformen, og er du god til at møde klinikere i øjenhøjde?

Du har oparbejdet stor erfaring med Sundhedsplatformen og andre digitale løsninger i dit daglige arbejde som lægesekretær eller SAK på et sygehus. Du har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser, og kommunikerer klart og troværdigt. Du kommer til at arbejde helt tæt på brugernes hverdag, og skal derfor være indstillet på at skabe resultater på deres præmisser.

Det er ligeledes et krav, at du har kørekort og bil, da du i dit arbejde skal bevæge dig rundt i regionen.

Interesseret?

Hvis stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og cv senest den. 28. april 2026 kl. 08.00. Vi forventer at afholde samtaler den 7. maj, og vi ønsker tiltrædelse den 1. juli 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Line E. Johansen på tlf. 93567933.

I forbindelse med din ansættelse hos os, er det et krav at der udføres et baggrundstjek inden du kan tiltræde stillingen. Dette er en fast del af vores rekrutteringsproces på tværs af Koncern Digitalisering, der bidrager til den sikkerhed, som et job hos Koncern Digitalisering kræver.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering – stærkest til digitalisering

Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende

Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Line Johansen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Ringsted
Telefonnr. 47323861
E-mail lejo@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 28/04/2026
Valgt stilling