Har du et blødt punkt for landbruget, landmænd og -kvinder? Brænder du for at skabe engagerende og relevant content til landbruget – og kan du omsætte idéer til stærkt visuelt og digitalt indhold? Har du lyst til at være en del af et marketings- og kommunikationsteam der hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel for de danske landmænd og vores kollegaer i VikingDanmark? Så læs med videre!
VikingDanmark er i vækst, og derfor udvider vi vores marketings- og kommunikationsafdeling. Vi er klar til at byde en SoMe-medarbejder velkommen på holdet. Du kommer til at omsætte faglighed til levende fortællinger – på skrift, på sociale medier og lyd.
Du er stærk i både video, billede og tekst, og har en god forståelse for SoMe, og hvad der performer. Du er æstetiker, og går op i at dit indhold er visuelt appellerende og brugerorienteret.
Afdelingen og din rolle
Du vil blive tilknyttet en kreativ og sprudlende afdeling med seks medarbejdere. Vi er kendetegnet ved et stort gå-på-mod og en ambitiøs tilgang til vores opgaver. Vi arbejder alle med stor indlevelse, selvstændighed og ansvar – og har et stort fokus på at spille hinanden gode. Du trives med stor variation i dine opgaver, og du får en hverdag med både skrivebord og staldbesøg.
Du brænder for at:
Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at påvirke rammerne for dit eget job. Vi praktiserer tillid under ansvar, og har en anerkendende kultur, hvor der både er plads til at fejle og grine. Du får en stor kontaktflade i din hverdag og kommer til at indgå i en organisation med stor fremdrift, hvor nøgleordene er engagement, samarbejde, en stor passion for landbruget og tillidsbaseret ledelse.
Løn forhandles ud fra dine kvalifikationer, og virksomheden tilbyder yderligere pensionsordning, attraktiv kantineordning m.v.
Arbejdsstedet er Agro Food Park 12, 8200 Aarhus N.
Ansættelse er hurtigst muligt.
Din ansøgning
I stedet for en traditionel ansøgning, vil vi gerne se dit håndværk! Derfor vil ansøgningen udelukkende bestå af en case og dit motiverede CV.
Send os dit forslag til en kampagne. Kravene til kampagnen er som følger:
Produkt:
Upload SoMe-opslag + performance tracking oplæg og dit CV hurtigst muligt via vores hjemmeside: https://www.vikingdanmark.dk/da-dk/ledige-stillinger
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget når den rette kandidat er fundet.
Om VikingDanmark
VikingDanmark er en andelsforening ejet af de danske kvægbrugere, som beskæftiger 350 passionerede medarbejdere. Foreningen startede i 1936 som en kvægavlsforening, og er i dag en moderne vækstvirksomhed med 16 forretningsområder. Aktiviteterne spænder lige fra inseminerings- og ydelsesservice, salg af genetik, levedyr, teknologi og landbrugsprodukter, til udvikling af banebrydende AI-løsninger indenfor kvægbruget – altid med udgangspunkt i landmandens behov.
Virksomheden er funderet på værdierne hjælpsomhed, frihed under ansvar og en jordnær, omkostningsbevidst og innovativ tilgang til problemløsning og udvikling.
| Firma | Viking Danmark Følg |
| Kontaktperson | Kommunikations team |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 21717799 |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |