Brænder du for at gøre en forskel – og vil du være med til at skabe tryghed, struktur og udvikling for ukrainske flygtninge?
I nogle indsatser er det en fordel eller et krav, at du taler ukrainsk, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt, at du kan kommunikere på engelsk og arbejde med støtte fra oversættelsesværktøjer. Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger socialkonsulenter i Storkøbenhavn, der brænder for at støtte ukrainske flygtninge og familier i en sårbar livssituation med at skabe mere struktur, trivsel og selvstændighed i hverdagen.
Om CareComp
CareComp er en privat, social organisation, der arbejder tæt sammen med offentlige myndigheder. Vi har mange års erfaring på socialområdet og samarbejder med kommuner på tværs af landet.
Vores arbejde bygger på vores værdier: medansvar, nærvær, troværdighed, udvikling, gennemsigtighed og resultater.
Din rolle som socialkonsulent
Som socialkonsulent får du en central rolle i borgerens eller familiens hverdag. Du bliver en stabil og tillidsfuld støtte, der hjælper med at skabe overblik, tryghed og fremdrift i en ny og ofte kompleks livssituation.
Mange af de borgere, vi arbejder med, taler kun ukrainsk, mens andre også taler engelsk og lidt dansk. Derfor er dine sproglige kompetencer afgørende for at kunne skabe relation, forståelse og fremdrift i indsatsen.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Støtte borgeren eller familien i at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
Være brobygger i kontakten til kommune, skole, jobcenter, sundhedsvæsen og andre relevante aktører
Understøtte trivsel, integration og selvstændighed
Hjælpe med at forstå breve, aftaler og offentlige systemer
Arbejde relationsskabende og tillidsopbyggende i mødet med den enkelte borger eller familie
Bidrage til, at borgeren får redskaber til at mestre sin hverdag i Danmark
Dokumentere indsatsen i vores digitale system og sikre gennemsigtighed i samarbejdet
Timeantal: 5–12 timer pr. uge med mulighed for fleksibel planlægning i dialog med borgeren/familien.
Vi søger en kollega, der:
Taler flydende ukrainsk og kan kommunikere på dansk eller engelsk
Har relevant viden og/eller erfaring med arbejdet med mennesker i udsatte eller sårbare positioner
Har erfaring med socialfagligt, socialpædagogisk eller relationsbaseret arbejde, eller anden relevant baggrund
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i opgaveløsningen
Har forståelse for kulturelle forskelle og kan møde mennesker med empati og respekt
Kan tænke kreativt og finde løsninger, der passer til den enkelte situation
Er stabil, nærværende og motiveres af at skabe positive forandringer i andre menneskers liv
Vi tilbyder:
Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for ukrainske flygtninge og familier
Stor grad af indflydelse på din arbejdsdag
Et moderne, digitalt værktøj til registrering, kvalitetssikring og gennemsigtighed
Et arbejdsmiljø præget af anerkendelse og respekt for fagligheden
Udfordrende og spændende opgaver med ansvar
Mulighed for at blive en del af en organisation med stærke værdier og socialfaglig kvalitet
Ansøgning
Kan du se dig selv i vores værdier, og har stillingen vakt din interesse? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsmodul på:
https://www.carecomp.dk/job
(Du finder modulet nederst på siden.)
Bemærk:
Ansøgningen skal vedhæftes et profilbillede for at blive behandlet
Når ansøgningen er sendt, vil du se en bekræftelsesboks på hjemmesiden
Du modtager ikke en bekræftelsesmail
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på:
info@carecomp.dk
| Firma | CareComp ApS Følg |
| Kontaktperson | Amaliee Angelina |
| Arbejdsadresse | Egemosevej |
| Postnr.: | 4571 |
| Kommune | København |
| info@carecomp.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/04/2026 |