Stillingen som kirketjener ved Herslev sogn skal besættes på ny, da vores kirketjener gennem mange år går på pension. Stillingen er på 18 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1. august 2026.
Vi søger en selvstændig og serviceminded person med gode evner til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrupper, med menighedsråd og med dem, som kommer i kirken i sorg og glæde.
Herslev sogn er et lille sogn med knapt 800 indbyggere. Der er foruden kirketjeneren ansat en præst , en organist og to kirkesangere. Der er et godt samarbejde mellem kirkens ansatte og menighedsrådet. Vi byder hver især ind med det, vi kan, og den fælles holdning er, at "vi alle gør vores bedste".
Arbejdet foregår i hverdagene oftest alene. Det er ret fleksibelt og der er mulighed for selv at planlægge, hvornår rengøring, forberedelse og deslige skal finde sted. I weekender (og i forbindelse med bisættelser/begravelser i hverdagene) er tidspunkterne fastlagt og arbejdet sker i samspil med kirkens øvrige ansatte. Det er ikke nødvendigt, at du har arbejdet i kirkeligt regi før. Der vil selvfølgelig være oplæring, så du kan føle dig tryg i arbejdet.
Kirketjenerens kerneopgaver er:
Forberedelse og deltagelse i gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer. Der er gudstjeneste hver søn- og helligdag, 1-2 månedlige arrangementer, ca. 15-20 kirkelige handlinger og to årlige udflugter, som vi håber, kirketjeneren har lyst til at deltage i, da en stor del af det gode sociale sammenhold, der er blandt alle, der er tilknyttet kirken.
Rengøring af kirken og konfirmandstuen.
Forberedelse af og deltagelse ved foredrag, sangaftener mv.
Eftersyn af kirkens installationer og lokaler. Kontakt med kirkens forskellige håndværkere og leverandører.
Personlige kvalifikationer, som vi sætter højt:
Evne til at samarbejde med rummelighed og åbenhed
God til rengøring og god ordenssans
Lyst til at være selvkørende og til selv at tage initiativ
Lyst til at have med mennesker i alle aldre at gøre
Faglig fleksibilitet - på en arbejdsplads som kirken, er det nødvendigt, at vi hjælper til, hvor der er brug for det
Arbejdstid: Du må regne med, at noget af din arbejdstid vil ligge på skæve tidspunkter - om eftermiddaagen, om aftenen og i weekender.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527 kr. - 401.109 kr.
Herudover et OK tillæg på 1.374 kr. pr. år samt et rådighedstillæg på 32.602 kr. årligt.
Der er tilknyttet rådighedsforpligtelse med et rådighedsbeløb på 32.602 kroner årligt.
Pension i henhold til overenskomst.
Alle beløb er opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling. Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk på 18/37.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansøgere der ikke har taget den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal have gennemført uddannelsen inden for to år fra tiltrædelsen.
Aftale om indplacering i lønintervallet sker på baggrund af kvalifikationer og indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Ved ansøgning ønskes referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdssteder vedlagt.
Ved ansættelse indhentes Børneattest.
| Firma | HERSLEV MENIGHEDSRÅD Følg |
| Kontaktperson | Sara Maigaard Flokiou |
| Arbejdsadresse | Herslev Kirkevej |
| Postnr.: | 7000 |
| Kommune | Fredericia |
| Telefonnr. | 75560166 |
| smc@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/06/2026 |