WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD - Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, Viborg
Region Midtjylland - Viborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD - Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, Viborg
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S - Holstebro

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD - Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, Viborg

Én af vores dygtige sekretærer går på efterløn. Vi søger derfor en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til en stilling i Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD - Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, Viborg.

Stillingen er en fast stilling til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Om stillingen i Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD, Viborg
I samarbejde med 5 sekretærkolleger og tværfaglige kolleger vil du være en del af Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD.

Du får mulighed for at sætte dit præg på både klassiske sekretæropgaver, tværfaglige arbejdsopgaver og arbejdsgange.

Sekretærgruppen i Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, består af 34 sekretærer, som p.t. arbejder på en ny organisering af sekretærgruppen til understøttelse af ny overordnet organisering af Psykiatri, Hospitalsenhed Midt. Det betyder fremover et tættere sekretærsamarbejde mellem klinikker, Informationer/hovedindgange og sengeafsnit.

Du vil indgå i et sekretærteam på 10 sekretærkolleger, hvor du foruden samarbejdet med sekretærkolleger i Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD også får samarbejde med sekretærkolleger i Klinik for Retspsykiatri (hovedfunktion) og Klinik for Rusmiddelpsykiatri. Derudover vil du skulle samarbejde med sekretærer fra 2 almenpsykiatriske sengeafsnit med speciale i psykotiske lidelser og subspeciale i henholdsvis surrogat varetægtsfængslede/dobbeltdiagnosebehandling og selvskade/personlighedsforstyrrelse.

Foruden dit primære arbejde i Klinik for Psykoser og Klinik for ADHD, vil du også skulle varetage afløserfunktion for det ene almenpsykiatriske sengeafsnit med subspeciale i surrogat varetægtsfængslede og dobbeltdiagnosebehandling.

Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, har aktivitet på matrikler i Viborg, Silkeborg, Skive. Du vil have sekretærkolleger på alle tre matrikler, dit primære fremmøde vil være i Viborg.

Der kan med tiden forekomme ændringer i funktioner og arbejdsopgaver, ved behov kan fremmøde i Silkeborg eller Skive blive nødvendig.

Vi har fokus på opgaven og ikke så meget på matrikler, medmindre opgaven kræver fysisk fremmøde på en matrikel. 

Du vil kunne forvente sparring og samarbejde med dygtige sekretærkolleger i Psykiatri.

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator – med kendskab til Midt EPJ
  • Indgår i arbejdsopgaverne på lige vilkår med de øvrige kolleger
  • Er en aktiv medspiller i udvikling og interesseret i nye opgaver
  • Er fleksibel med gode samarbejdsevner
  • Har en positiv og engageret tilgang til opgaverne
  • Er stabil, effektiv og omstillingsparat
  • Er ansvarlig og serviceminded


Vi kan tilbyde

  • Indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsgange
  • Spændende, udviklende og afvekslende arbejdsopgaver
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Engagerede og dygtige sekretærkolleger
  • Oplæring i tilpasset tempo
  • Godt læringsmiljø
  • Godt arbejdsmiljø med uformel omgangstone


Om afdelingen og sekretærgruppen i Psykiatri, Hospitalsenhed Midt
Psykiatri i Hospitalsenhed Midt har ca. 450 medarbejdere fordelt på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Skive, som udreder og behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. 

Psykiatri har to affektive sengeafsnit, to psykose sengeafsnit, et afsnit for intensiv behandling og observation.

Psykiatri har også en række ambulante udrednings- og behandlingstilbud, i enkelte tilfælde også som hjemmebesøg.

Sekretærgruppen understøtter aktiviteten på alle tre matrikler i både sengeafsnit og klinikker, og vi lægger vægt på, at vi alle i et godt samarbejde udfører arbejdet af høj kvalitet til gavn for hver enkelt patient.

Ansættelse sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til koordinator Pernille Steffenauer Louring på tlf.4023 6333, mail pernille.louring@viborg.rm.dk, koordinator Tina Braüner på tlf. 2939 0241, mail TINDAN@rm.dk og sundhedsadministrativ leder Helle Glenstrup Haubjerg på tlf. 2446 4298, mail helle.g.haubjerg@midt.rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 7. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 18. maj 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Helle Glenstrup Haubjerg
Kommune Viborg
Telefonnr. +4524464298
Ansøgningsfrist 07/05/2026
Valgt stilling