Vil du udvikle fag- og lærebøger til fremtidens ledere og konsulenter? Samfundslitteratur søger en fremsynet og opsøgende forlagsredaktør, der har kompetencerne, engagementet og netværket til at videreudvikle vores store portefølje af udgivelser inden for ledelse, organisation og erhvervsøkonomi.
Motiveres du af at udvikle de idéer og finde de forfattere, der skal forme fremtidens viden? Ved du, hvad der rører sig blandt ledere og undervisere? Og vil du være en drivende kraft i at styrke vores udgivelsesprogram inden for både lærebøger til de videregående uddannelser samt de bredt formidlede fagbøger? Så er du måske den, vi søger til vores redaktionelle fællesskab.
Samfundslitteratur er et af landets største og ældste lærebogsforlag. Vi udgiver bøger inden for en lang række fagområder til studerende, undervisere, forskere og praktikere – og derudover fag- og debatbøger til den samfundsinteresserede læser.
Som forlagsredaktør med hovedansvar for bøger inden for ledelse, organisation og erhvervsøkonomi kommer du til at stå i spidsen for vigtige udgivelsesområder. Du skal have det strategiske overblik og styre udviklingen af fagområderne samt igangsætte, forme og kvalificere de enkelte udgivelser.
Vi leder efter en udadvendt redaktør med kommerciel sans, gode netværks- og samarbejdsevner og et skarpt øje for alt det, der kan gøre en god idé til en fængende, flot og salgbar bog.
VI FORESTILLER OS, AT DU:
· Har en videregående uddannelse og erfaring med formidling og projektledelse, gerne fra forlagsbranchen, mediebranchen eller undervisning.
· Har indsigt i og interesse for stillingens fagområder og godt kendskab til markedet.
· Er en stærk netværker, der naturligt opsøger og etablerer relationer til forfattere, undervisere, faglige miljøer og potentielle samarbejdspartnere.
· Kan drive en udgivelse fra den første idé til den færdige bog i samarbejde med forfatter, manuskriptredaktør, omslagsgrafiker, marketingkonsulent m.v.
· Er en dygtig formidler med sikker sans for sprog, fortælling, genrer og målgrupper.
· Har solid forretningsforståelse og næse for den gode idé.
· Er engageret, udadvendt og god til at motivere og vejlede andre.
VI TILBYDER:
· Et spændende og alsidigt job med stort ansvar, gode udviklingsmuligheder og en høj grad af indflydelse på både dit eget arbejde og forlagets udvikling.
· En bred kontaktflade til og samarbejde med landets førende forskere, forfattere, undervisere og meningsdannere.
· Et arbejdsfællesskab præget af stort engagement, højt fagligt niveau, teambaseret samarbejde, idéudveksling og samhørighed.
· En hyggelig arbejdsplads i nyrenoverede lokaler lige ved Christianshavns Torv (med indflytning i maj).
· Gode arbejdsvilkår med en høj grad af fleksibilitet og løn efter aftale.
ANSØGNING: Send os din ansøgning og dit cv til ansogning@samfundslitteratur.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef
Christine Ploug Lindberg på tlf. 44 22 38 29 eller cpl@samfundslitteratur.dk
| Firma | SL fonden / SL forlagene Følg |
| Kontaktperson | Christine Ploug Lindberg |
| Arbejdsadresse | Rosenørns Alle |
| Postnr.: | 1970 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 44223829 |
| cpl@samfundslitteratur.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/05/2026 |