WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Campus Bornholm søger Økonomicontroller til skolens regnskabsafdeling
Campus Bornholm - Bornholm
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Campus Bornholm søger Økonomicontroller til skolens regnskabsafdeling
Campus Bornholm - Bornholm
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren og struktureret controller til Totalbyg
TOTALBYG EJENDOM APS - Bornholm

Campus Bornholm søger Økonomicontroller til skolens regnskabsafdeling

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.

Vil du være en del af Campus Bornholm, hvor vi hver dag underviser mange hundrede unge og voksne og tilbyder gymnasiale, erhvervsrettede ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelse?

 Har du stærke analytiske evner, solid regnskabsforståelse og lyst til at spille en central rolle i styringen af skolens økonomi og de daglige driftsopgaver?

 Vi søger en struktureret og ansvarsfuld controller, der kan være med til at understøtte skolens fortsatte udvikling og vores stabile drift, samt bidrage til et robust økonomisk overblik.

 Om stillingen

Som controller bliver du en nøgleperson i vores regnskabsafdeling. Du får en bred og varieret rolle, hvor du både arbejder med det overordnede økonomiske billede og de daglige regnskabsopgaver. Du vil indgå i et tæt samarbejde med både direktionen, ledelsen og kolleger på tværs af organisationen og vil få en grundig indføring i opgaven fra vores erfarne kollegaer i Løn og Regnskab.

 Dine primære opgaver bliver:

-          Udarbejdelse af budgetter, budgetopfølgning samt budgetprognoser og på sigt varetager det overordnede ansvar for skolens budget og regnskab.

-          Medansvarlig for udarbejdelsen af materiale til revisionen.

-          Udarbejdelse af sagsfremstillinger til bestyrelsen

-          Analyse og beslutningsstøtte til ledelsen herunder understøttelse på diverse ledelsesmøder

-          Håndtering af tilskud fra Undervisningsministeriet

-          Afstemninger herunder moms, status m.v.

-          Godkendelse af rejseafregninger og diæter

-          Fakturering og ompostering mødebestillinger

-          Diverse løbende regnskabs- og bogføringsopgaver samt mindre lønadministrationsopgaver.

Hvem er du

Vi forestiller os, at du:

-          Har en relevant økonomisk uddannelse.

-          Har flere års regnskabs- og økonomierfaring, herunder erfaring med budgetopfølgning.

-          Arbejder struktureret, selvstændigt og kan håndtere komplekse opgaver, der kræver præcision og overblik også ned i detaljen.  

-          Trives med både mere rutineprægede opgaver men også med de mere tidskrævende og langstrakte opgaver.

-          Er stærk i Excel og har erfaring i at arbejde i økonomisystemer.

-          Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart og imødekommende.

-          Tager ansvar, er opsøgende og proaktiv.

-          Leverer høj kvalitet i opgaveløsningen som ofte kan være af varierende omfang.

-          Er en god teamplayer og trives med at arbejde med mange snitflader i en større organisation.

 Hvorfor skal du vælge Campus Bornholm til?

-          Campus Bornholm er en dynamisk og spændende arbejdsplads, med en meget vigtig samfundsmæssig opgave på Bornholm.

-          Du vil få en hverdag med både faglige udfordringer, plads til udvikling, og med mulighed for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen.

-          Du vil blive en del af et velfunderet og engageret team med god sparring, humor og et godt arbejdsmiljø.

-          Du vil få en hel central rolle omkring sparring med skolens ledelse vedr. økonomi.

 Du vil referere til skolens Administrationschef.

Tiltrædelse: 1. august 2026.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet.

Lønnen fastsættes efter Ny Løn-principperne, hvor der, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, kan forhandles individuelle tillæg, herunder kvalifikations- og funktionstillæg.

Arbejdstid: 37 timer.

Ansøgningsfrist: 11. maj 2026

Samtaler forventes at blive afholdt: tirsdag 19. maj 2026.

Kontakt: Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Administrationschef Lisa Westh på tlf. 60121801.

Har dette stillingsopslag fanget din interesse, så upload din motiverede ansøgning og CV.  

Ansøgning via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om Campus Bornholm

Campus Bornholm er Bornholms største uddannelsesinstitution, som rummer både erhvervsuddannelser, gymnasieuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Campus Bornholm er unik i Danmark, idet vi favner så bredt og tilbyder så bred en vifte af uddannelser – i samme organisation og på samme adresse.

Adresse

Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne

Læs mere om os på: hjemmeside www.campusbornholm.dk

Er du tilflytter?

Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og Bornholms Regionskommunes tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis du overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttilbornholm.dk

Firma CAMPUS BORNHOLM Følg
Kontaktperson Lisa K. Westh
Arbejdsadresse Minervavej
Postnr.: 3700
Kommune Bornholm
Telefonnr. 60121801
E-mail lkw@cabh.dk
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling