WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv Service Delivery Manager for vores applikationer — udvikl dig fra junior til ekspert
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen - Hvidovre
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv Service Delivery Manager for vores applikationer — udvikl dig fra junior til ekspert
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 22/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Udviklingskonsulent til Planlægning, Strategi og Organisation i Cyberdivisionen
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Bliv Service Delivery Manager for vores applikationer — udvikl dig fra junior til ekspert

Cyberdivisionen i Hvidovre søger to Service Delivery Managers, der sikrer stabil drift, høj tilgængelighed og en god brugeroplevelse på vores applikationer. Stillingerne henvender sig både til dig, der er relativ ny i faget og ønsker at udvikle dig, og til dig med solid erfaring, der driver forbedringer og bidrager til en mere strategisk tilgang.

Om os
Cyberdivisionen hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og sikrer en effektiv og stabil IT-drift samt yder IT-support til koncernens ansatte – både nationalt og internationalt. Vi understøtter udvikling, vedligeholdelse og administration af IT-løsninger til hele koncernen – både administrative og operative. Samtidigt forbedrer vi cyberforsvaret og beskytter koncernens IT-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug. Endeligt varetager vi forvaltningen af IT-systemer og data i koncernens IT-systemportefølje.

Cyberdivisionen er i disse år i rivende udvikling - en arbejdsplads, hvor vi ved, at ”noget er værd at kæmpe for”.

De to ledige stillinger hører under afdelingen Systemer i Cyberdivisionens Teknologi Center, nærmere bestemt i sektionen for Desktop og Mobil Apps og Sikker Mobil Kommunikation.

Om stillingerne
Dette arbejder du med:

  • Udbygger og vedligeholder konceptet for standard IT-arbejdspladser i Forsvaret
  • Etablerer og vedligeholder effektive processer for et standardiseret IT-arbejdspladsmiljø
  • Sikrer en god dialog med ansvarlige i forretningen om IT-arbejdspladsens funktionalitet og udvikling
  • Afklarer hvordan nye eller ændrede brugerbehov kan opfyldes i dialog med tekniske specialister
  • Varetager kontakten med eksterne samarbejdspartnere og leverandører af applikationer til IT-arbejdspladserne
  • Koordinerer sammenhængen mellem applikationer, infrastruktur og hardware
To roller i samme team
Vi søger to stærke profiler, der har lyst til at være Service Delivery Manager – hos os kalder vi rollen ITA (IT-ansvarlig).

Som ITA arbejder du med fokus på den service, vi leverer til forretningen målrettet en kapacitet og de tilhørende IT-systemer. Cyberdivisionen tilbyder en intern ITA-uddannelse, der introducerer dig til opgaver, roller og ansvar samt forsvarsspecifikke regler, bestemmelser og processer.

Om dig
Du har en relevant IT-uddannelse - f.eks. bachelor eller kandidat indenfor IT-området, men du kan også være softwareingeniør eller datamatiker. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring. Du har enten flere års erfaring (gerne 5 +) eller er nyuddannet og klar til at udvikle dig i rollen.

Derudover:

  • Tager du initiativ og arbejder selvstændigt, samtidig med at du indgår naturligt i et team af specialister
  • Har du kendskab til, og gerne erfaring med, administration og vedligeholdelse af et standardiseret desktopmiljø
  • Er du nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at være en del af et team, hvor pålidelighed, sikkerhed og innovation går hånd i hånd
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en anden IT-uddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Major Flemming Næsby Blach på telefon 2437 6988.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen Følg
Kontaktperson Mathilde Schmidt-Lange
Arbejdsadresse Helseholmen
Postnr.: 2650
Kommune Hvidovre
Telefonnr. 32665818
E-mail 00485053@mil.dk
Ansøgningsfrist 05/05/2026
Valgt stilling