WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
SyBA søger sommerferievikarer og tilkaldevikarer til Hornslet
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
SyBA søger sommerferievikarer og tilkaldevikarer til Hornslet
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
SyBA søger en dygtig pædagog til Hornslet
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk vejleder til §107– bofællesskab
Bofællesskabet Toftevej - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S - Holstebro

SyBA søger sommerferievikarer og tilkaldevikarer til Hornslet

Syddjurs Bo- og aktivitetstilbud (SyBA), Tendrup Møllevej 115B i Hornslet, søger 2 sommerferievikarer i perioden juli og august på 30-37 timer gennemsnitligt pr. uge. Derudover søger vi tilkaldevikarer.

Det kan også være en kombination af studiejob og 30-37 timers sommerferieafløser. 

Om jobbet
Har du flair for eller interesse i at arbejde med mennesker, der har kognitive og sociale udfordringer som følge af en erhvervet hjerneskade? -Så mangler vi dig i vores faglige fællesskab på Tendrup Møllevej, som er et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

Arbejdet hos os giver dig en unik mulighed for at tilegne dig relevante kompetencer inden for det social- og sundhedsfaglige område. I afdelingen løses der både pædagogiske opgaver og plejeopgaver, og du vil indgå tæt i borgernes hverdag. Du bliver god til at være med til at skabe en meningsfuld og struktureret hverdag for den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens kognitive formåen, interesser og livshistorie.

Vores borgergruppe
På Tendrup Møllevej bor voksne med erhvervet hjerneskade i alderen 35–70 år. Borgerne har kognitive og sociale udfordringer, som blandt andet kan komme til udtryk ved hurtig udtrætning, hukommelsesproblemer, udfordringer med planlægning, orientering og overblik, vanskeligheder med at udtrykke sig sprogligt og forstå andre samt ændringer i personligheden.

Der bor i alt 15 borgere i botilbuddet, heraf 3 i selvstændige lejligheder.

Dine kompetencer
Vi søger dig, der har gåpåmod og lyst til at arbejde med vores målgruppe. Du er et varmt, omsorgsfuldt og engageret menneske, som har lyst til at samarbejde med borgere og yde personlig omsorg og pleje.

Har du ikke erfaring inden for området, sørger vi for at klæde dig godt på, så du føler dig tryg i opgaven.

Vores faglige tilgang
Vi arbejder ud fra en høj grad af tværfaglighed, baseret på neuropædagogisk tænkning og metoder fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende og Praksis), som er vores fælles faglige tilgang til borgerne.

Du bliver en del af et stærkt fagligt kompetent team med trofaste og positive kollegaer, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.

I afdelingen er der ansat følgende faggrupper: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og sygeplejersker.

Arbejdstider
Hos os er der brug for dig dag, aften, nat og i weekenderne, og du skal derfor se skiftende arbejdstider som en fordel. Hvis du kan tage mange vagter fra nu og hen over sommeren, er det helt perfekt. Der er også mulighed for fast weekendrul, hvis du ønsker det.

Kontakt og ansættelsessamtaler
Du kan læse mere på Mestringsvejledning og botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade og er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Lund på tlf. 20402413 hvis du ønsker at vide mere.  

Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Firma Syddjurs Kommune Følg
Kontaktperson Bente Lund
Kommune Syddjurs
Telefonnr. +4520402413
Ansøgningsfrist 15/05/2026
Valgt stilling