WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Museumsinspektør
DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Museumsinspektør
DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING - København
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
Museumsinspektør og forsker/seniorforsker i den Kgl. Kobberstiksamling – Statens Museum for Kunst (SMK)
Statens Museum for Kunst - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Museumsinspektør

Den Hirschsprungske Samling søger en erfaren museumsinspektør med fokus på formidling, arrangementer og udstillinger

Den Hirschsprungske Samling har fået en ny strategi, der retter et stort fokus mod museets gæster, arrangementer og en aktualisering af 1800-tallet.

Til at løfte denne opgave søger vi en erfaren og visionær museumsinspektør, der kan udgøre et vigtigt bindeled mellem museets samling og museets gæster. Du skal af den grund brænde for at kuratere udstillinger og udvikle nytænkende formidlingsarrangementer med afsæt i museets særudstillinger og vigtige samling.

Dine primære opgaver vil være:

  • at udvikle og gennemføre særudstillinger med kunst fra 1800-tallet fra idéfase til åbning. Du vil få ansvar for projektledelse, finansiering, kuratering, formidling, dialog med scenograf, grafiker, forlag m.m.
  • at udvikle arrangementer og events til museets udstillinger og egen samling i samarbejde med museets øvrige museumsinspektører og kommunikationsmedarbejder. Du vil få projektansvar for at udvikle årsprogrammer til museets forskellige målgrupper samt selv deltage i afviklingen af arrangementerne i samarbejde med museets øvrige stab.
  • at deltage i langtidsplanlægning af udstillingsprogrammer, strategisk arbejde vedr. indsamling, formidling og forskning i samarbejde med museets øvrige inspektører og direktør.
Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads hvor vi er optaget af at skabe nærværende kunstoplevelser og rum for samtaler i museets atmosfærefyldte omgivelser.
  • et fagligt fællesskab hvor engageret formidling er en hjertesag.
  • et museum med aktualiserende udstillinger og alsidige arrangementer.
  • en stabil og robust organisation med et tydeligt fokus på medarbejdertrivsel.
  • en fleksibel arbejdsplads med mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Vi leder efter en ny kollega, der:

  • har mindst to-tre års erfaring som museumsinspektør.
  • er kunsthistoriker eller har en anden beslægtet universitetsuddannelse.
  • har stor viden om kunst og kultur fra 1800-tallet.
  • selvstændigt har tilrettelagt større udstillinger.
  • har erfaring med at udvikle og tilrettelægge arrangementer fra kulturbranchen.
  • trives i projektlederrollen som bindeled mellem museets ansatte og gæster.
  • har målgruppeforståelse og ser stor glæde i at skabe forbindelser med gæsterne, aktuelle såvel som potentielle.
  • kan formidle engageret skriftligt såvel som mundtligt.
  • sætter et godt arbejdsmiljø højt.
  • prioriterer og ønsker daglig tilstedeværelse på museet.
Om jobbet:

Der er tale om en nyoprettet AC-fuldtidsstilling på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomster i staten.

Du får reference til museumsdirektøren.

Tiltrædelse pr. 1.8. 2026.

Bliver du tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes, og straffe- samt børneattest skal forevises. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i denne proces.



Søg stillingen:

Motiveret ansøgning og CV – gerne suppleret med dokumentation og portefølje over relevante udstillinger, formidling og arrangementer – uploades via link til HR Recruiter senest 18. maj. Det er ikke muligt at søge stillingen pr. mail.

Proces:

Udvalgte kandidater, der inviteres til at deltage i 1. samtale, får besked omkring d. 26.5.

Der afholdes 1. samtale d. 3. juni.

For et mindre felt afholdes 2. samtale 16. juni. Der må forventes profiltest forud for 2. samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere, kan du kontakte museumsdirektør Karina Lykke Grand via karina@hirschsprung.dk for nærmere aftale om opkald.



Om Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer en enestående samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af samlerparret Heinrich Hirschsprung og Pauline Hirschsprung. Samlingen omfatter malerier, skulpturer, tegninger og møbler samt kunsthistoriske arkiver og befinder sig i en fredet museumsbygning i Østre Anlæg. Den Hirschsprungske Samling kuraterer årligt ca. to større særudstillinger for at sætte samlingen i perspektiv samt udgiver bøger, arrangerer events, foredrag, omvisninger m.m. Du kan læse mere om museet på hirschsprung.dk.











Firma DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING Følg
Kontaktperson Karina Lykke Grand
Arbejdsadresse Stockholmsgade 20
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35420336
E-mail karina@hirschsprung.dk
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling