WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Adjunktvikar i dansk som andetsprog
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at forme fremtidens socialrådgiveruddannelse?
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense

Adjunkt/lektor

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret underviser, der ønsker at indgå i et stærkt fagligt fællesskab på vores videregående uddannelsen til laborant. Uddannelsen har en tæt kobling til erhvervslivet, og du skal derfor have lyst til at undervise både teoretisk og praktisk i laboratoriet samt aktivt inddrage samarbejdet med erhvervslivet i undervisningen

Brænder du for at være med til at uddanne næste generation af laboranter, så er du måske vores nye kollega på laborantuddannelsen.

Vi søger en engageret adjunkt/lektor med en stærk profil inden for det kemiske område, og med gode kommunikationsevner, til at varetage undervisning og udviklingsprojekter på vores videregående uddannelse til laborant på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Laborantuddannelsen er en praksisnær uddannelse, og du skal derfor have lyst til at undervise både teori i undervisningslokalet, og praksis i vores kemiske- og biologiske laboratorier. På laborantuddannelsen har vi desuden et ønske om at samarbejde tæt med erhvervslivet og med UCLs forskningsenhed. Det betyder, at du udover at varetage undervisning også i mindre omfang skal indgå i projekter, hvor der er fokus på at skabe udvikling og vækst i virksomheder, som ansætter laboranter i region Syddanmark.

Dine faglige kompetencer:

Du har en videregående uddannelse på minimum bachelorniveau og meget gerne kandidatniveau inden for kemiområdet.

Du skal være bredt faglig funderet inden for dit faglige felt, og skal selvstændigt kunne løfte undervisning inden for et eller flere af nedenstående områder:

  • Analyseteknik
  • Kvalitetssikring
  • Statistik
  • Kvalificering og validering

Da laborantuddannelsen er en praksisnær uddannelse, vægter vi højt, at du har relevant erhvervserfaring inden for de fagområder du skal undervise i. Det er derfor en fordel, hvis du har laboratorieerfaring med et bredt apparatteknologisk kendskab. Vi forventer, at du har et netværk, som du kan stille til rådighed og som kan være med til at fremtidssikre uddannelsen. Det er ligeledes en stor fordel, hvis du har erfaring med undervisning, men det er ikke noget krav. Du vil løbende blive udviklet som underviser.

Dine personlige kompetencer:

  • Du skal have lyst til at opbygge tætte relationer både til kolleger og studerende, men også til erhverv og forskning inden for dine fagområder.
  • Du er engageret, nysgerrig, initiativrig og åben.
  • Du har ambition om at skabe optimale læringsforløb, hvor du medvirker og tager initiativ til pædagogisk og faglig fornyelse.
  • Du har et ønske om at videreudvikle din pædagogik til gavn for dine studerende, og til inspiration for dine kolleger og det lokale erhvervsliv.
  • Du er en teamplayer og er indstillet på samarbejde med kolleger, studerende, erhvervsliv, forskning og øvrige interessenter til vores uddannelser.

Vi tilbyder:

En spændende, fleksibel og selvstændig hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dagsordenen for din arbejdsdag, og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger. En hverdag, som er præget af, at vi i undervisningen arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet.

Laborantuddannelsen er organiseret i afdelingen Byggeri og Teknologi, hvor vi er 50 medarbejdere fordelt på 12 teknisk/naturvidenskabelige uddannelser. Vi lægger vægt på at være gode kolleger i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og fokus på høj faglighed i vores opgaveløsning.

Du kan læse mere om os her.

Ansættelse:

Du ansættes i en deltidsstilling med en gennnemsnitlig arbejdstid på 28 timer om ugen med start 1. august 2026. Dit primære ansættelsessted vil være i Seebladsgade 1, Odense . Du vil referere til uddannelsesleder Hans James McDonald.

Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten eller Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stilllingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Yderligere information:

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Hans James McDonald på telefon 29 41 07 58 eller uddannelseschef Marie Falk Nyboe på telefon 29 17 56 91 hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk via ucl.dk/job senest onsdag den 6. maj 2026. Vi forventer at afholde første samtale mandag den 11. maj og anden samtale tirsdag den 19. maj.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Marie Nyboe
Arbejdsadresse Seebladsgade
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. +4565434512
E-mail mfny@ucl.dk
Ansøgningsfrist 06/05/2026
Valgt stilling