Vil du være med til at forme børns hverdag i et miljø med fokus på fællesskab, kreativitet og nærvær? Vejle Friskole søger en nysgerrig og fagligt stærk pædagog til vores SFO. Et sted, hvor børn kan lege, udfolde sig og føle sig som en vigtig del af fællesskabet.
Om jobbet
Vores SFO er centrum for skoledagens afslutning. Her er rart at være og stort set alle vores yngste børn (0.-3. klasse) benytter sig af SFO-tilbuddet.
Vi lægger vægt på at skabe et indholdsrigt fritidsliv og et både trygt og udfordrende miljø, hvor alle børn kan udvikle sig ud fra deres egne ressourcer og kompetencer. Hverdagen er struktureret med faste aktiviteter og plads til både leg, bevægelse og fordybelse.
Alle ansatte i SFO’en indgår også i tæt samarbejde med skolens lærere, både som støtte i skoledelen og som deltagere i vores skoleaktiviteter på tværs af årgange. Vi er en lille skole, som ser samarbejde på tværs som en stor styrke.
Personalegruppen består af 2 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Vores kurs er sat efter høj faglighed, engagement, arbejdsglæde og masser af humor.
Vi leder efter dig, der:
Har lyst til at gøre en forskel i alle børns liv
Er uddannet pædagog og står stærkt i din faglighed
Har gode relationskompetencer og nyder samarbejde med forældre og kolleger
Er robust, stabil og tager ansvar
Er initiativrig, kreativ og glad for bevægelse
Har overblik og kan handle selvstændigt i en hverdag med fart og hurlumhej.
Stilling er i første omgang tidsbegrænset til skoleåret 2026/27, med mulighed for forlængelse.
Lyder det som noget for dig?
Læs mere om os på www.vejlefriskole.dk. Du er også velkommen til at ringe på 20913780, hvis du har spørgsmål.
Send din ansøgning og relevante bilag til skoleleder Bodil Fjordside Pagh på bfp@vejlefriskole.dk. Mærk mailen: “Ansøgning – Pædagog til SFO”
Ansøgningsfrist: Fredag d. 8. maj 2026 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 21.
Løn efter BUPL-overenskomst. Børneattest indhentes.
| Firma | VEJLE FRI SKOLE Følg |
| Kontaktperson | Bodil Fjordside Pagh |
| Arbejdsadresse | Horsensvej |
| Postnr.: | 7100 |
| Kommune | Vejle |
| Telefonnr. | 20913780 |
| bfp@vejlefriskole.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |