WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Pædagoger søges til Marstal Skole
Ærø Kommune - Ærø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Pædagoger søges til Marstal Skole
Ærø Kommune - Ærø
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Pædagoger søges til Marstal Skole

Et børneliv på Ærø er noget helt særligt og vi søger lige nu 2-3 pædagoger til Marstal Skole

Brænder du for at arbejde med børn med specialpædagogisk støttebehov og er du klar til at bringe dig selv og din faglighed i spil, så kan du nu blive en del af vores skole.

Stillingerne

Vi søger pædagoger til opgaver i vores Ressourcecenter samt opgaver i indskolingen. Som pædagog på Marstal Skole kan du være med til at udvikle elevtrivslen og skabe et endnu bedre læringsmiljø for øens børn. Alle stillinger er med tiltrædelse d. 1. august.

Særligt om Ressourcecenteret

Ressourcecenteret er opdelt i fire afdelinger og er et specialtilbud for elever med sociale, faglige og emotionelle udfordringer. Eleverne kan have forskellige udfordringer fx tilknytningsforstyrrelser, autisme eller indlæringsvanskeligheder. Det er et skoletilbud med en meget struktureret og let genkendelig hverdag, med mulighed for inklusion i almenklasse, når det giver mening.

Du kommer som ansat på skolen til at indgå i et fællesskab af dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som kender og kerer sig om Ærøs børn.

Dig

Vi søger pædagoger, der:

  • har et anerkendende børne - og menneskesyn og besidder gode relationskompetencer
  • kan arbejde struktureret og skabe forudsigelighed
  • kan bevare roen i pressede situationer
  • kan bidrage til god, klar og tydelig klasserumsledelse
  • kan bidrage til et velfungerende og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde
  • kan udarbejde handleplaner og statusbeskrivelser i samarbejde ed PPR
  • er god til at planlægge, samarbejde og tage ansvar
  • er ambitiøs på dine egne og dine elevers vegne og brænder for at bruge dine erfaringer til at skabe inkluderende miljøer, hvor alle elever trives og lærer.
Som barn på Ærø nyder man nærheden, trygheden, fællesskabet og den frihed et lille samfund tilbyder. Skolen spiller en særlig rolle, i både at fastholde og udvikle rammerne for alle de børn der bor på øen, og for alle dem der kommer til.

Du kan være med til at skabe rammerne for øens børn, og samtidigt gøre din egen drøm til virkelighed på vores skønne ø i det sydfynske øhav.

Hvad tilbyder vi?

På Marstal Skole bliver du en del af et dedikeret og fagligt stærkt fællesskab af lærere, pædagoger og andre medarbejdere, der kender og kerer sig om Ærøs børn.

Vi arbejder fokuseret på at styrke både læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever, og vi er i gang med flere udviklingstiltag med fokus på trivsel og teamsamarbejde.

Skolen har ca. 350 elever fra 0. til 10. klasse samt et særligt tilbud til elever med særlige behov. Vi er omkring 60 ansatte, og ledelsen består af skoleleder, to afdelingsledere og en SFO-leder.

Velkommen til Ærø - måske dit næste hjem, hvis du ikke bor her i forvejen?

Ærø er en grøn, smuk og levende ø i Det Sydfynske Øhav. Her er der plads til både ro og aktivitet, med et stærkt fællesskab og et aktivt foreningsliv.

Ærø Kommunes bosætningsteam står klar til at hjælpe dig med de spørgsmål, der dukker op, når man overvejer ø-livet.

Alt hvad man behøver for at skabe sig ”det gode liv” findes på Ærø - uanset om du er ung eller gammel. Læs mere på www.flyttilærø.dk

Det praktiske

Ansøgningsfrist er mandag d. 11. maj kl. 9.00.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 21. maj, og du får besked senest onsdag den 13. maj, hvis du indkaldes til samtale.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest før ansættelse.

Du kan læse mere om Marstal Skole på marstalskole.aula.dk.

Du er desuden velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lisbeth Risom på tlf.: 26778906 - mail lri@aeroekommune.dk, eller skoleleder Karsten Solberg på tlf.: 21316149 - mail kso@aeroekommune.dk hvis du har spørgsmål til stillingerne.















Firma Ærø Kommune Følg
Kontaktperson Karsten Solberg
Arbejdsadresse Statene
Postnr.: 5970
Kommune Ærø
Telefonnr. 21316149
E-mail KSO@aeroekommune.dk
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling