Vi søger en dygtig og selvstændig arkitekt til styrkelse af vores interne udviklings- og byggeaktiviteter.
Scan-Plast er en international virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører en lang række produkter og løsninger inden for fiberarmerede kompositmaterialer. Vi arbejder løbende med udvikling af nye bygninger, moduler og koncepter – både internt og i forbindelse med vores camping- og byggeaktiviteter.
Om stillingen:
Som arkitekt hos Scan-Plast får du en alsidig og selvstændig rolle med fokus på arkitektoniske opgaver i forbindelse med vores campingplads, internt nybyggeri samt produktudvikling. Du vil arbejde med både indvendige og udvendige byggeprojekter og indgå i tæt samarbejde med ledelse, produktion og øvrige interne faggrupper. Stillingen kræver overblik, struktur og evne til at arbejde selvstændigt fra idé til færdigt projekt.
Dine arbejdsopgaver udgør bl.a.:
Arkitektopgaver og udvikling af bygninger, faciliteter og miljøer på campingplads.
Udarbejdelse af skitser, tegninger og projektmateriale til internt nybyggeri – både inde og ude.
Deltagelse i udvikling og design af nye produkter, moduler og løsninger.
Samarbejde med interne afdelinger om funktionalitet, materialer og produktion.
Bidrage til konceptudvikling, optimering og æstetisk sammenhæng på tværs af projekter.
Evt. dialog og koordinering med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder.
Om dig:
Du er uddannet arkitekt og har erfaring med projektering, design og udvikling af byggeri, anlæg og produkter. Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives med en rolle, hvor du følger projekter hele vejen fra idé og skitse til færdig løsning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for præfabrikerede løsninger, modulbyggeri eller produktudvikling.
Vi forventer, at du:
Er uddannet arkitekt.
Har erfaring med nybyggeri og/eller ombygning – både indvendigt og udvendigt.
Kan arbejde selvstændigt og bevare overblik over flere projekter samtidigt.
Har en god teknisk og konstruktionel forståelse.
Er kreativ, løsningsorienteret og struktureret.
Trives i en praktisk og udviklingsorienteret hverdag.
Ansøgning:
Send din ansøgning samt CV med foto, ansættelsesperioder, relevante referencer og evt. portfolio.
Ansøgningen sendes til job@scan-plast.dk og mærkes “Arkitekt” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist 1. Juni 2026.
| Firma | SP INVEST APS Følg |
| Arbejdsadresse | Elkjærvej |
| Postnr.: | 7500 |
| Kommune | Holstebro |
| Ansøgningsfrist | 01/06/2026 |