Vi søger en engageret specialpsykolog til en fast stilling med tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter aftale. Stillingen er en kombinationsstilling med tilknytning til Team for Ældrepsykiatri samt Team for Affektive lidelser, der i udgangspunktet er en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.
Så vil du være med til at skabe et dejligt arbejdsmiljø og godt behandlingstilbud til vores patienter, så er det måske dig, vi søger.
Om Regionshospitalet Gødstrup
Vores vision er “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”.
Psykiatrien består både af sengeafsnit samt ambulatoriet, hvor der varetages den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland, og vi lægger vægt på aktiv inddragelse af patienter og pårørende samt samarbejde med relevante samarbejdspartner.
Ambulatoriet består af 3 klinikker hvori Klinik 2 rummer Team for Ældrepsykiatri, Team for Affektive Lidelser, Team for OCD og Angst og Team for Personlighedsforstyrrelser. Behandlingen kan bestå både af individuelle forløb, gruppeterapi, psykoedukation, medicinsk behandling samt tæt samarbejde med kommuner og pårørende.
Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor.
Din rolle som specialpsykolog
Som specialpsykolog i Team for Affektive Lidelser og Team for Ældrepsykiatri får du en central rolle i udredning og behandling. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udredning med fokus på psykopatologi og differentialdiagnostik
- Tilrettelæggelse af behandlingsforløb og udarbejdelse af behandlingsplaner
- Supervision og faglig sparring til kollegaer
- Undervisning af personale og ledelse af konferencer
- Bidrage til overholdelse af de organisatoriske rammer
Derudover vil du blive en del af et velfungerende ambulatorium med en uformel omgangstone, høj faglighed og gensidig respekt mellem faggrupperne. Du vil også blive en del af en monofaglig psykologgruppe med andre specialpsykologer, psykologer og specialpsykologkandidater.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
- Et stærkt fagligt miljø med løbende sparring og supervision
- Fagligt fællesskab med organisationens øvrige specialpsykologer
- Fleksibilitet i opgaveløsning og arbejdsform
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
Vi forestiller os, at du
- er specialpsykolog i psykiatri
- har interesse og erfaring med patienter med affektive lidelser samt udredning af en ældre patienter gruppe
- bidrager aktivt til faglig udvikling og tværfaglig læring
- er nysgerrig, engageret og ansvarsbevidst
- trives i en hverdag med mangeartede opgaver og samarbejde på tværs
- og ellers bare glad og har lyst til at bidrage til godt arbejdsmiljø.
For yderligere information
Du kan læse mere om den psykiatriske afdeling og Klinik 2 som arbejdsplads ved at klikke her
Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Lange på tlf. 2966 8943, oversygeplejerske Marie Holk på tlf. 2366 0411. Der vil også være mulighed for at tale med en anden specialpsykolog i Klinik 2, hvis du gerne vil vide mere om deres erfaring.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. maj 2026
Ansættelsessamtaler forventes afvikles løbende.
Lidt mere om os
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Marie Holk |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 23660411 |
| Ansøgningsfrist | 25/05/2026 |