WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med bogholderiansvar
ConfidenceSearch - Viborg
Antal ledige jobs
174
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med bogholderiansvar
ConfidenceSearch - Viborg
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Chaufføril Viborg
Byens Bilpleje Viborg ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
FGU Midtjylland søger en vejleder på fuld tid til skolen i Viborg
S/I FGU-Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger en teknisk designer/konstruktør i Byggeri og Projekt, Hospitalsenhed Midt, Viborg
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at undervise i matematik og for at koble det med praksis?
S/I FGU-Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Speciallæge i neurologi, intern medicin eller almen medicin søges til vagtfri stilling ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Ulstrup – 1 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til klinik i Aalestrup – 5 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler inden for Space, Cyber og kunstig intelligens i militære operationer til Kapacitetsudviklingssektionen i Forsvarsstaben
Forsvarskommandoen - Viborg
Ansøgningsfrist: 23/05/2026
favourite-job-icon
Bliv Centerchef hos Bowl'n'Fun Holstebro – Skab fantastiske gæsteoplevelser gennem ledelse, samarbejde og højt humør!
Bowl'n'Fun Holstebro - Viborg
Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Strategisk Indkøber – med ansvar for råvarer og lagerstyring i vækstvirksomhed
DANREC A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 09/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Botilbud.
Botilbudet Nørregade 22 - Viborg

Administrativ medarbejder med bogholderiansvar

BAGGRUND

Blå Kors Hjemmet i Hobro søger en ny kollega til at varetage en bred vifte af opgaver inden for økonomi og administration. Blå Kors Hjemmet er en værdibaseret, selvejende non-profit organisation og en del af Blå Kors Danmark. Vi er et socialt botilbud drevet efter Serviceloven med bl.a. 53 døgnpladser, 26 pladser til beskyttet beskæftigelse og bostøtte samt andre tilbud til borgere i hjemløshed og/eller med komplekse sociale, psykiske og rusmiddelrelaterede udfordringer.

Stillingen adskiller sig på flere punkter fra klassiske økonomi- og administrationsfunktioner. Bl.a. udføres dine opgaver i en socialfaglig hverdag med tæt borgerkontakt, nært samarbejde med kolleger og du vil få en del opgaver direkte relateret til borgerne. Du bliver derfor en integreret del af det daglige arbejde med at skabe stabile og trygge rammer for mennesker i socialt udsatte livspositioner.

Du bliver den administrative ankerperson i en organisation præget af høj faglighed, stærke værdier og højt motiverede og engagerede kolleger, der brænder for borgerne og den socialfaglige kerneopgave og prioriterer trivsel og samarbejde både for den enkelte og teamet.

STILLINGEN

Du får det daglige ansvar for en lang række administrative og økonomiske opgaver og projekter af stor betydning for både borgerne, dine kolleger og organisationen. Du skal bl.a. sikre stabil drift, præcis og rettidig økonomistyring samt bidrage til dine kollegers og ledelsens tryghed i hverdagen bl.a. via støtte og kommunikation om dine ansvarsområder.

Dine opgaver spænder bredt og omfatter bl.a.:

  • Dagligt ansvar for bogholderi og økonomistyring; bl.a. likviditet, bilagshåndtering, afstemninger, betalinger samt løbende driftsøkonomi.
  • Debitor-/kreditorstyring; bl.a. håndtering af huslejeberegninger, refusioner og udbetaling af borger- og dusørregnskaber (mindre arbejdsvederlag til borgere).
  • Løn- og personaleadministration; bl.a. lønopfølgning og -kontrol i samarbejde med hovedkontor samt understøtte af og følge op på organisationens medarbejdere.
  • Regnskabsforberedelse og rapportering, bl.a. løbende økonomisk rapportering samt klargøring til årsregnskab og sikring af korrekt økonomisk datagrundlag i samarbejde med hovedkontoret.
  • Tværgående administration og samarbejde; bl.a. administrativ koordinering på tværs af organisationen samt tæt dialog med ledelse og kolleger.
  • Medvirke til løbende optimering af arbejdsgange og procedurer bl.a. via øget IT-udnyttelse.
  • Opgaver direkte relateret til borgerne; bl.a. håndtering af betalinger (som f.eks. kost, medicin, husleje, gæld) og administration af borger- og dusørregnskaber.

Du vil samtidig helt naturligt få daglig kontakt med borgerne og skulle støtte dem med håndtering af problemstillinger især relateret til økonomi. Som en central del af organisationen vil du få tæt samarbejde med kolleger og ledelse i Hobro samt medarbejdere på Blå Kors Danmarks hovedkontor i Vejle, som bl.a. varetager lønudbetaling, fakturering og interne fællessystemer.

KANDIDATEN

Du har en solid faglig baggrund inden for økonomi og administration og trives med at have ansvar for den daglige drift. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst, men kan samtidig navigere i en hverdag med uforudsigelighed, afbrydelser og skiftende opgaver. Du motiveres af en rolle, der ikke kun handler om tal og systemer – men også om mennesker, relationer og at din indsats gør en reel forskel for mennesker i svære livssituationer.

Dine konkrete faglige kvalifikationer er bl.a.:

  • Erfaring med bogholderi, regnskab, økonomistyring og rapportering
  • Erfaring med økonomi-, løn- og journaliseringssystemer
  • Gode IT-kompetencer og meget gerne erfaring med digitalisering af arbejdsgange
  • Stærk skriftlig og mundtlig formidlingsevne

Det er vigtigt, at du kan balancere mellem at være præcis, struktureret og detaljeorienteret i dine faglige opgaver og optræde empatisk, tydeligt og omsorgsfuldt i borgerrelationen samt trives i et omskifteligt miljø. Derfor skal du gerne kunne genkende dig selv som:

  • Struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Robust og kan bevare roen også under pres
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i din opgaveløsning
  • Relationsstærk og tillidsvækkende i samarbejdet med både kolleger og borgere
  • Tydelig og respektfuld i din kommunikation

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra lignende organisationer med borgernær praksis, mange interessenter og en omskiftelig hverdag.

Værdier og menneskesyn

Vi tilbyder et fagligt ambitiøst og udviklende miljø, hvor mennesket sættes i centrum med afsæt i vores værdigrundlag: nærvær, faglighed og nye muligheder. Værdigrundlaget gælder både personale og borgere, og vi betragter alle mennesker som ligeværdige.

Da vi er en social civilsamfundsorganisation, der hviler på et kristent grundlag, forventer vi, at du som ansøger kan identificere dig med vores livs- og menneskesyn og være loyal over for det i dit arbejde. Læs mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag

ØVRIGE FORHOLD

Ansættelse: Fuldtid (37 timer)

Arbejdssted: Ølsvej 16, 9500 Hobro

Opstart: Efter aftale

Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst

Sprog: Dansk i skrift og tale

IT: MS Office (særligt Excel) og meget gerne kendskab til Business Central (BC) eller lignende ERP-system

Bopæl: I rimelig transportafstand fra adressen

CV / ansøgning

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk overbevisning, forhold relateret til køn mv.

Firma ConfidenceSearch Følg
Kontaktperson Anders Bundgaard
Arbejdsadresse Helgavej
Postnr.: 5230
Kommune Viborg
Telefonnr. 27879455
E-mail ab@csas.dk
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling