Du bliver en del af et stærkt trekløver af børnehaveklasseledere, hvor du både kan lære og lære fra dig.
Der er et godt arbejdsmiljø og fagligt kompetente og engagerede kolleger! Vi søger en børnehaveklasseleder, der er relationskompetent og stærk i klasserumsledelse.
Med udgangspunkt i værdierne fællesskab, mod og læring gør vi os umage med at skabe den bedste ramme for vores elevers læring og trivsel. Vi er optagede af, hvordan vi kan skabe gode deltagelsesmuligheder blandt andet ved en varieret og lærerig skoledag. Derudover står vi ved, at god trivsel er forudsætningen for god læring. Vi er optagede af leg og læring som fundament for hele barnets dag.
Vi forventer, at du er nysgerrig, positiv og har lyst til at indgå i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab. I samarbejde med skolens øvrige personale skal du være med til at sætte tydelige rammer for børnenes dag. Du skal være i stand til at lede en klasse via strukturerede og forudsigelige rammer og samtidigt give plads til individuelle hensyn i samarbejde med en klassepædagog.
Der er et tæt og meget velfungerende samarbejde mellem skole og SFO.
Der er ca. 20 børn i vores 0.klasser, og der er en pædagog med i børnehaveklassen i lidt over halvdelen af lektionerne. Vi lægger vægt på at skabe gode overgange mellem børnehave, SFO og skole, og vi har et stærkt forældresamarbejde. Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang og tager udgangspunkt i, at alle børn (og voksne) gør det bedste, de kan. Som redskab til dette anvender vi en pædagogisk analysemodel, som ydermere sikrer en systematik fokus i arbejdet.
Ådal Skole er en landsbyskole med to matrikelskoler og et kompetencecenter, der er specialiseret i ADHD. Vi har i alt ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse og ca. 50 elever fra hele kommunen i kompetencecenteret. Skolen ligger i naturskønne omgivelser og har forældre, der bakker op om skolen og lokalsamfundet. Der er et stærkt og engageret lærerkollegie, som vægter høj faglighed og trivsel hos eleverne, samtidig med at et godt arbejdsmiljø og tid til kolleger prioriteres. Der er et godt og givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
Du vil desuden opleve en imødekommende og åben ledelse, der lytter til og prioriterer sine medarbejdere.
Du kan udforske flere detaljer om skole og SFO ved at besøge vores hjemmeside: https://aadal-skole.aula.dk/ . Derudover har bladet ‘Børn&Unge’ har lavet en lille artikel om SFO’ens arbejde med 6 politisk besluttede pejlemærker for kvalitet i Egedal Kommunes SFO’er og klubber. Artiklen fortæller lidt om vores SFO, som man som børnehaveklasseleder har et meget tæt samarbejde med: https://bornogunge.bupl.dk/p/boern-og-unge/14-04-2026/r/15/28/8107/2168264
Derfor skal du vælge Ådal Skole:
Du søger stillingen fordi du:
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Torben Troelsen på tlf. 7259 8441. Det vil også være muligt at komme forbi – vi er stolte af vores skole og viser gerne rundt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, samt besvare eventuelle spørgsmål du måtte have. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
| Firma | Egedal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Torben Troelsen |
| Kommune | Egedal |
| Telefonnr. | 72598441 |
| Ansøgningsfrist | 20/05/2026 |