Barselsvikariat som udviklingsmedarbejder – vær med til at udvikle fremtidens idrætsmuligheder og -faciliteter i Mariagerfjord Kommune
Om stillingen:
Brænder du for at skabe positive forandringer gennem idræt – og samtidig arbejde med udvikling af faciliteter og tilbud, der styrker lokalsamfundet på lang sigt? Har du flair for samarbejde med en mangfoldig gruppe af mennesker og lyst til at gøre en forskel? Så har du nu muligheden for et spændende barselsvikariat som udviklingsmedarbejder for Firkløver Hallerne.
Vi søger en engageret barselsvikar, der i en periode vil være med til at videreføre og udvikle både aktiviteter, tilbud og faciliteter i vores fire idrætshaller: Assens Hallen, Hadsund Sport og Event, Als Hallen og Øster Hurup Multihus.
Udsnit af arbejdsopgaver:
Som barselsvikar får du en central rolle i udviklingen af de fire haller. Stillingen rummer både klassisk aktivitetsudvikling og en væsentlig opgave i at udvikle selve rammerne for idrætten.
Du vil arbejde med:
Udvikling og igangsættelse af idrætsaktiviteter i samarbejde med hallerne og foreningerne
Udvikling af nye tilbud og anvendelsesmuligheder i hallerne
Udvikling af faciliteterne med fokus på bæredygtighed, relevans og fremtidssikring
At sikre, at hallerne fortsat er attraktive samlingssteder i lokalsamfundet
Samarbejde med og sparring til hallernes foreningsliv om deres behov og udvikling
Udarbejdelse af materiale til markedsføring af tilbud, aktiviteter og arrangementer samt igangsættelse heraf
Videreførelse af igangværende projekter, herunder sponsorkoncepter, samarbejder og fondsansøgninger
Ad hoc-opgaver
Stillingen spænder således bredt – fra idéudvikling og relationer til mere strategiske overvejelser om, hvordan faciliteter og tilbud udvikler sig i takt med samfundets behov.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse inden for idræt eller anden relevant uddannelse
Har erfaring i at arbejde med frivillige og kendskab til samt forståelse for det danske foreningsliv.
Har interesse for - eller erfaring med - udvikling af faciliteter og fysiske rammer
Brænder for at udvikle tilbud, aktiviteter og fællesskaber i samarbejde med hallerne, foreninger og brugere
Evner at arbejde selvstændigt og struktureret med mange opgaver samtidigt
Er fremragende med dine kommunikationsevner og evnen til at opbygge og vedligeholde relationer
Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da arbejdet kan inkludere aftener og weekender
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende barselsvikariat med mulighed for personlig og faglig udvikling
En dynamisk arbejdsdag med varierende opgaver og mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og udviklingen af fremtidens tilbud og faciliteter
En engageret arbejdsplads med fokus på samarbejde og trivsel
Mulighed for at arbejde med projekter, der har en konkret og positiv indflydelse på lokalsamfundet
Ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat med forventet start 1. juni 2026 og frem til 23. februar 2027.
Stillingen er på 26 timer ugentligt.
Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Udviklingsmedarbejder, Pernille Wolff-Tæstensen, Firkløver Hallerne, tlf. 61 72 73 61
Centerleder, Søren Hjelm Hansen, Hadsund Sport og Event, tlf. 40 30 87 61
Samtaler forventes at blive afholdt i uge: 21
Vi vægter den rette personlighed og kompetencer højt, og vi er åbne over for at tilpasse barselsvikariatet i overensstemmelse med dine interesser og passioner.
| Firma | Hadsund Sport og Event / Hadsund Hallerne S/I Følg |
| Kontaktperson | Søren Hjelm Hansen |
| Arbejdsadresse | Stadionvej |
| Postnr.: | 9560 |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | 40308761 |
| centerleder@hadsundse.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |